Atter fit for fight…

Der er nu gået lidt over en uge, siden Charlie blev en slingrende hund, og jeg troede, at det nu var slut for ham.

Heldigvis kørte jeg til Rødding Dyrehospital og traf en dyrlæge, der netop havde været på kursus i “hjerne-tilfælde”. Jeg tænker på, om en anden dyrlæge havde rådet mig til noget andet ud fra at kigge på Charlies alder osv.

Jeg håber i hvert fald, at min beretning om Charlie måske kan få ejere til hunde, der mistænkes for hjerneblødning, blodprop i hjernen eller hjernetumor til lige at klappe hesten, inden dyrlægen finder flasken med “blå vand” frem.

Nå men Louise, der er dyrlæge i Rødding, siger til mig, at hun mener, at Charlie har gode chancer for at komme sig, og synes, at jeg skal se tiden lidt an. Hun råder mig til dette, fordi Charlie er et forholdsvist mildt tilfælde, og fordi Charlie er fattet og rolig. Desuden emmer han så meget af nysgerrig og livsglæde, at han skal have lov at forsøge at komme sig. Andre hunde i samme situation, som de får ind kan være i panik, og kaste deres ukontrollerede krop rundt, men de hyler og skriger. Sådan var Charlie ikke, men han plejer også bare, at tage tingene med ophøjet ro, så på den måde var det heller ikke “synd”.

Der er faktisk heller ikke rigtig nogle behandlingsmuligheder, udover smertelindring, hvis man altså fornemmer smerter, samt efterfølgende genoptræning. Charlie ser nu ud til at klare sin genoptræning helt ved egen hjælp, da han ikke skåner sig, og han bruger både den gode og den “dårlige” side.

Jeg har klippet en lille video sammen på et par minutter (hader selv alt for lange videoer), hvor man kan se den positive udvikling. Desværre har jeg ikke billeder fra om tirsdagen, hvor han sejler rundt, som om han er fuld (men han var dog stadig ved godt mod).

Idag springer Charlie glad op ad mig, når jeg kommer hjem – og han holder fint balancen. Han tumler rundt med Ninja på gulvet og er faktisk sig selv igen. Hovedet sidder fint igen, så han slap uden permanent skævt hovedholdning.

Jeg sagde til den Ph.D studerende på KU Sund, at det måske lød skørt, men at jeg faktisk syntes, at Charlie virkede mere opmærksom, glad og nysgerrig efter denne her omgang. Hun synes faktisk ikke, at det lød skørt, for hun havde hørt andre hundeejere i projektet fortælle det samme. Kan hunde mon også “vågne op” og indse, at man skal leve livet mens man har det??

Her tænker du på “Atter fit for fight…”

  1. Sikke en forvandling han gennemgår, specielt onsdag til torsdag synes jeg der er markant bedring. Han er nu en lækker lille hund 🙂
    Dejligt at han har det så meget bedre 🙂

    Vi har valgt ikke at lære Milo at gå op og ned af trapperne for så vil han helt sikkert høvle op og ned hele tiden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *