Nogen gange trænger man bare ekstra meget til juleferie. I år var det i den grad “nogen gange”. Da klokken var 12 d. 22. dec afleverede jeg en udbudsbesvarelse på en ret omfattende sag og så stemplede jeg ellers ud.
Jeg synes, at december har været ret hektisk, og mit hoved meget tunet ind på job. Så jeg var kommet lidt bagud med december og julehygge. Ikke fordi vi er de store julehyggenisser herhjemme, og vi havde da også fået lavet juledekorationer, hentet juletræ og pyntet lidt op. Jeg manglede til gengæld at købe de fleste julegaver, så det var jeg afsted og købe fredag eftermiddag.
Det var måske heller ikke så svært at blive færdig til juleaften, for mine forældre havde inviteret os juleaften, så de havde jo stået for indkøb til juleaften. Vi skulle bare komme med mandelgaven.
Vi kørte dog forholdsvis tidligt op til mine forældre for at hjælpe med julemiddagen. Min mor var ikke superfrisk, og med lidt besvær fik jeg gennet hende ud af køkkenet, så jeg kunne give min far en hånd med maden.
Jul er jo traditioner, og det kan være svært ikke at holde jul som man “plejer”. Jeg elsker at holde jul sammen med min familie, som jeg har gjort det de fleste gange i mit liv.
I min familie har næsten altid fået risengrød før andesteg, julemedister, flæskesteg, brunede og hvide kartofler. Sådan var det også i år. Traditionen tro fik jeg ikke mandelgaven, men jeg kan heldigvis godt nyde risengrøden, selvom jeg ikke er så heldig at få mandelen.
Så skal opvasken klares og gaverne lægges under juletræet.
Bagefter danser vi rundt om juletræet. Nej egentlig ikke danser, vi GÅR rundt om træet mens vi forsøger os med en håndfuld julesange, og det er ikke skønsang, men det er jul og det er traditioner.
Vi finder raflebægeret frem og sætter os i sofagruppen. Så skiftes vi til at slå med to terninger. Hvis man slår en sekser, må man hente en pakke og dele den ud til den modtager, der fremgår af til og fra kortet. Alle kigger på, hvad der bliver pakket ud. Det kan jeg godt lide, fordi vi alle får set, hvad der er i pakkerne. Imens der pakkes op kan der tages fra konfektfadet på bordet.
På den her måde tager julegaveudpakningen gerne et par timer, og vi sidder og hygger indtil selskabet opløses lidt omkring midnatstid. Vi overnatter hos mine forældre, fordi vi jo har de der 175 km hjem. Min bror bor tæt på, og kan køre hjem.
Næste morgen forsøgte min mor sig med et nyt koncept. I stedet for traditionel julefrokost med klassisk julefrokostmenu havde hun inviteret til brunch med afskåret pålæg, hjemmebagte boller, pølser, bacon mv.
Over middag var det planen at der skulle være vafler med is, men vaffeljernet var blevet træt at livet, så jeg forsøgte at trylle pandekager ud af vaffeldejen. Det var faktisk meget dejligt med en brunch med ikke-jule-mad, og så var vi også klar til at køre hjemad tidligere end ellers.
På hjemvejen rundede vi Henriks forældre i Horsens og ønskede dem en god jul og fik os en hyggesnak med dem. Silas fik lidt ekstra julegaver, som han kunne fornøje sig med. Der var bøger til et par timers læsning. De er stort set læst nu.
Så om aftenen d. 25. dec var julen slut for vores vedkommende. Vi kunne hygge os derhjemme med film, spil og ikke mindst at sove længe. Alle mand har sovet meget længe i ferien. Vi er stået op mellem kl 8 og 10, så vi må virkelig have trængt til det.
Vi sluttede året af med 4 dage i sommerhus sammen med min veninde Mona og hendes kæreste og søn.
Sommerhuset rummede 7 hunde og 5 personer. Efter at nogle af hundene ret problemfrit havde fået luret hinanden an, så var det faktisk en ganske fin sammentømret flok.
Jeg synes altid at det er interessant at studere sproget i sådan en flok hunde, og flokken bestod af mine tre hyrdehunde og 4 FT cockere. Nogle af hundene havde aldrig mødt hinanden, og man kan jo roligt sige, at de ikke havde samme dagsorden på lufteturene, men de gik problemfrit mellem hinanden, legede med de samme pinde, flasker eller hvad de nu fandt på deres vej ude ved Vesterhavet.
Det blev til masser af afslapning, god mad, gåture langs Vesterhavet og på hedearealer. Vi var ikke så heldige med vejret. Ærgerligt! Men hundene var ligeglade. De er ikke så kede af regn og blæst.
Vi fejrede nytåret, og jeg blev særligt glad for at min store søn Tobias kom og hyggede om eftermiddagen d. 31. og blev og spiste nytårsmiddag sammen med os, inden han skulle videre til nytårsfest sammen med nogle af sine tidligere studiekammerater. Når ens børn bliver voksne, så lærer man virkelig at sætte pris på deres selskab. Især når vi bor 130 km fra hinanden.
Nytårsaften er for mig bare god mad og hygge. Ikke noget vildt og ikke nogen som er dingler fulde rundt. I min verden hører børn og fulde mennesker ikke sammen. Hundene er nok også mest trygge ved at vi er normale. Et par af hundene var faktisk ikke særlig trygge ved skyderiet, og det var skørt nok jagthundene. Mine var heldigvis rimelig ligeglade. Ninja søgte lidt væk, men var ellers ganske rolig. De to andre var så ligeglade, at de ikke engang vippede med ørerne.
Nytårsdag bød bare på frokost og en god gåtur med hundene (i elendigt vejr) og så den mere kedelige del af nytårsferien, nemlig rengøring af sommerhuset, inden turen gik hjemad til det sønderjyske.
Inden turen sluttede skulle vi lige tage et gruppebillede i regn og blæst på “Marens Maw”. Der var så fin en udsigt, men det stormede en pelikan og hundenes ører flagrede rundt i om hovederne på dem.
Dagen i dag er mest gået med afslapning, inden hverdagen igen kommer bragende i morgen. Nu har vi haft 11 dages fri, og jeg føler i hvert fald mine batterier er ladet op på ny. I morgen ringer vækkeuret kl 06.00 og så er det bare op og første arbejdsdag efter ferien står på kundemøde på Sjælland.