Jeg er kontrolfreak, og jeg elsker at planlægge og få det hele til at gå i en højere enhed. Ikke fordi det altid går til held. Det er ikke alt i denne verden, jeg selv kan planlægge, og Silas er f.eks en “faktor”, som kan drille. Mest pga hans sygdom, ellers er han nu meget lige som andre børn på det punkt.
Når et nyt år starter, så breder jeg div stævnekalendere ud (DCH, DKK og skeler også lidt til den svenske) og så spekulerer jeg over, hvad året skal gå med. Hvad har jeg af mål? Kort sagt så lægger jeg øvrige planer rundt om mine stævneplaner. Hvor er jeg bare heldig, at jeg har sådan en fleksibel familie!
Men 2018 ser ud til at være lidt anderledes at danse med. Først og fremmest går jeg og venter på, at MicMic kommer i løbetid, da jeg jo har hvalpeplaner på hendes vegne. Jeg kunne nu også godt se MicMic som en landsholdskandidat, men udtagelserne kommer til at ligge lige i hendes drægtighed og hvalpetid, hvis alt går efter planerne. Jeg holder ved mit løfte om hvalpeforsøg, for dels har jeg nogle forventningsfulde mennesker, som drømmer om en MicroMic, og jeg har jo også andre hunde at løbe med. De skal måske ikke lige indgå i bruttotruppen for landsholdet, men der da også andre ting og mål med sine hunde end det, så det går nok. Jeg tænker dog stadig på, at melde MicMic, hvis det med hvalpe går i vasken (man ved jo aldrig med sheltierne). Vi får at se. Der er stadig et par dages betænkningstid.
WAO bliver der ikke noget af i år. Valgte ikke at melde mig pga hvalpeplanerne. Uanset om den ene eller anden hund kom med på holdet, så ville jeg være forhindret i at deltage, hvis der kommer hvalpe. Jeg havde også andre aftaler den dag, hvor der var udtagelsesløb. Det var ellers en skøn oplevelse sidste år, men måske kommer muligheden til os igen.
EO var ellers i mine planer, for så burde vi være fri af hvalpe. Når man har lille eller mellem hund,så kan man altid komme med på holdet, da der aldrig er så mange, der melder sig, at der egentlig skal udtages. I år er det i Østrig, og det var da lige noget for Henrik at komme med på EO ferie så. Han vil rigtig gerne til Østrigt. Min niece har så valgt at holde bryllup i samme weekend, så det er jo lidt et dilemma, som der vel egentlig findes to rimelige løsninger til. Nemlig at vælge EO eller at vælge brylluppet….. Jeg tænker stadig, men ved, at der også kommer EO næste år…..
Der er da også allerede puttet nogle stævner ind i min kalender, og jeg glæder mig især til at komme ud og mærke græs under fødderne igen. Agility kan godt være sjovt og seriøst uden at man behøver at stile efter store mesterskaber. Hver klasse og hvert stævne kan have sine helt egne delmål.
Men jeg er slet ikke bange for at 2018 bliver et kedeligt år, for det bliver også et år med nye tiltag. I den kommende weekend tager jeg DKKs Opdrætteruddannelse, så formalia er i orden. Selvom jeg har haft et hvalpekuld, så har jeg da vildt meget at kunne lære om opdræt. Ja, så kan jeg overveje kennelnavn bagefter, hvis jeg skulle have trang til det. Men jeg kan personligt godt lide, at man ud af hundens navn kan se, hvor den kommer fra, men det er jo ikke et krav at man har kennelmærke med mindre man laver mange kuld. Kennelnavne er jeg rimelig blank for. Jeg ved bare, at det ikke skal kunne henføres til en race eller en specifik aktivitet.
Så har jeg meldt mig på et 10 ganges lydighedskursus hos Anne Kew. Jeg har absolut ingen lydighedserfaring. Trænede lidt i DCHs lydighedsprogram i 1991-1992, men så fik jeg øje på agilitybanen i stedet, og det passede lidt bedre til min hunds aktivitesniveau (og måske også til mit). DKKs lydighedsprogram har jeg ingen erfaring med, men som Pippi ville have sagt “det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. Jeg har ikke store ambitioner om lydighed, men en enkelt lydighedsprøve eller to, kan det måske blive til. Det er mest for at udvide min horisont.
Tine, som jeg har Darwin sammen med, har gået lydighed gennem mange år og er også rigtig dygtig. Hun har også velvilligt tilbudt at hjælpe mig, men afstanden på de tre timers kørsel gør det jo lidt for svært til, at det reelt vil blive til noget. Så er der jo mulighed for onlineclasses, men da jeg er for grøn indenfor lydighedsfaget, så tror jeg, at jeg kan lave meget skidt, hvis jeg arbejder for meget på egen hånd. Jeg tror det er en god ide at lade sig introducere til øvelser under instruktion, og jeg glæder mig til vi skal igang.
Lige nu bruger jeg rigtig meget krudt på at få Fuji tunet ind på agility. Rigtig meget af min energi bliver brugt på indlæring af løbefelt. Virkelig tidskrævende med studie af videoer og redigering mv. Jeg har virkelig fået gang i de små grå, men også rigtig meget blod på tanden. Løbefelter er helt klart Fujis kop te, for hvis der er noget, som hun elsker rigtig højt, så er det lige præcis fart og løb, og det er en fornøjelse at se hendes glæde, når jeg finder Manners Minder og kamerastativ frem.
Jeg har også meldt hende til hendes første officielle stævne i Viborg i april. Der skal hun dog kun løbe spring klasse 1. Agilityklasserne forventer jeg ikke at stille i før næste år. Vi skal “lige” have indlært løbefelterne.
I år skal vi bare lege med springklasserne til stævnerne. Jeg synes stadig at der er lang vej til at Fuji er god på en hel bane, men nu tester vi lige formen. Men som flere instruktører så rigtigt har sagt til mig, så tager det længere tid at forme/uddanne de hurtige og lidt mere crazy hunde. Fuji er ellers enormt pleasende og vil gerne gøre det, som jeg beder hende om, men hun vil også gerne gøre det med 140 i timen. Hun elsker simpelthen alle former for opgaver. En rigtig arbejdshest!
For at opfylde mit eget behov for at teste hende i et stævnelignende miljø, har jeg taget initiativ til et klar til stævne-kursus, hvor der er mulighed for at løbe 3 springbaner og træne og rette undervejs på banen, hvis der er behov for det. Banerne får man lov til at løbe to gange. Jeg glæder mig til at teste hendes form på disse baner.
I starten af juli pakker Silas og jeg campingvognen og triller til Kolding, hvor der er inviteret til ugekursus i agility. Så kan Silas og jeg snuppe en lille hyggeferie sammen i campingvognen, og Silas kan også få lov at hilse på et par af Ninjas hvalpe. Han er også altid glad for gensynet, for han var meget sød til at tage del i hvalpenes opvækst, så det glæden er gensidig, når de mødes.
Herfra har jeg lidt svært ved at planlægge så meget hund (men livet er også så meget andet end hund), for mit hoved tumler lige nu med USA planer. Hvis alt går vel, så forventer jeg at vi tager et par uger til USA i efteråret. Vi blev ligesom ikke rigtig færdig sidste gang (som om man nogensinde bliver det), og når jeg tænker på hvor storslået en oplevelse det var i 2016, så er vi helt enige om, at det vil vi gerne prøve igen.
Så jeg tror, at 2018 bliver et spændende år med oplevelser, gode udfordringer, masser af sjove stævner sammen med min tøsebande og oplevelser med min familie.
Jeg har i hvert fald planer om, at året skal blive et godt og sjovt år.