Overskriften er beordret af Sara Saron, som i hvert fald havde gjort sit til , at jeg trods dystre vejrudsigter og manglende nattesøvn alligevel valgte at køre de 100 km vestpå for at deltage i DCH Vardes agilitystævne.
Når jeg kiggede på stævnekalenderen, så var dette stævne et af mine must-go stævner.
Sidenhen fandt jeg ud af, at det måske var lidt ubelejligt at skulle tidligt op lørdag morgen, når jeg skulle til firmasommerfest i København fredag aften. Når jeg kiggede på vejrudsigten, så truede den med skybrud lige over middag. Det var jo ikke lige frem en motiverende cocktail.
Sara forsøgte så at lokke med billeder af nogle af præmierne. Det prellede nu lidt af på mig, for den statistik, som jeg havde haft til sidste stævne i Viby, så var det nok ikke rigtig det, som kunne tiltrække mig.
Så tilbød hun en plads i hendes telt, og så skulle jeg da ikke tage det med ind min planlægning at skulle slå telt op. Det var helt befriende ikke at skulle tænker over at skulle pakke det og slå det op, når jeg nu var taget hjemmefra torsdag morgen kl 06.00 og vidste, at jeg skulle pakke nat/morgen, inden jeg skulle køre til Varde.
Jeg kørte hjem fra firmafesten, der blev holdt på Bellahøj sent i aftes. Det blev lidt sent, for det var bare så hyggeligt. Det var en super god måde, at lære mine nye kolleger bedre at kende.
Jeg er super glad for mit nye job og mine kolleger, så jeg havde ikke lyst til bare at køre efter middagen. Selvom jeg ikke kunne være med til at “tømme baren”, så havde jeg stadig rig mulighed for at lære folk bedre at kende.
Jeg kæmpede mig hjem. Stoppede som så ofte før i Nyborg, hvor jeg er halvvejs hjemme. Her jeg tankede mig en milkshake, inden jeg kørte de sidste 130 km hjem. Jeg var hjemme lidt over 2 og alarmen lød igen kl 6.15
Nogen synes jo, at jeg er tosset. Det er jeg måske også, men Vardes stævne er bare et af mine yndlingsstævner. Jeg synes, at deres arealer er så skønne. Der er fine luftemuligheder og i dag, hvor vi lagde ud med en let fugtig morgen/formiddag, så er den lidt sandede bund også fin, fordi den ikke bliver så glat, når det er vådt.
Maden er lækker og til meget rimelige priser. Jeg nød en pandekage med fyld og tilhørende salater for kun kr. 25,-
Atmosfæren er afslappet, og vi (deltagere) var så heldige, at DCH Ikast havde valgt at afholde et agilitystævne samme dag. Det betød, at vi i Varde ikke var flere deltagere, end hvad der overskueligt kunne afvikles i en ring. Så der var ingen stress og jag med at flyve fra ring til ring for at nå sine løb og banegennemgange.
Så er der jo de før omtalte præmier. Varde har altid nogle meget lækre præmier. De er flot pakket ind og pakket sammen, så man får meget med sig i præmie.
Jeg havde ikke regnet med at skulle indkassere det helt vilde, fordi jeg synes, at mine hunde og jeg er sådan lidt ude af balance sammen. Så er det svært at nå helt i mål.
Men det lykkedes faktisk for mig at vinde en klasse og blive nr. 3 i en anden med MicMic. Fuji indkasserede faktisk sin første præmie i dag. Hun er disket i rigtig mange løb, fordi jeg ofte vælger en disk ved at tage en hel sekvens om, hvis hun f.eks har en vægring. I dag havde hun så et fuldført løb i bedste tid, men med 10 fejl. Det gav en fjerdeplads og altså også en præmie.
Så trods forventningerne om noget andet, så fik jeg faktisk en fin bunke præmier op under neglene. Ikke mindst den eftertragtede frugtkurv. Sådan en har jeg før haft fornøjelsen af at vinde, og kunne igen tage sådan en med hjem i år.
Det plejer at være Ninja, der vinder den til mig, men hun måtte nøjes med at kigge på fra sidelinjen. Hun har helt sikkert også en rigtig god hepper, som stjal mange nus rundt omkring i teltene.
Der blev også tid til lidt træning med hende i pauserne. Altså træning i form af rehab-øvelser, hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad ordet træning rummede i den her sammenhæng.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.