Vi tager på ferie, men hvorhen?

Søndag morgen. Jeg rakte ud efter mobilen på natbordet. Googlede: “Tysk by med slot og sø”. Et af de øverste links beskrev kort byen “Schwerin”. Jeg åbnede linket og læste lidt og vendte mig mod Henrik og sagde: “Jeg har fundet ud af, hvor vi tager hen i morgen.”

Henrik og jeg havde besluttet os for at tage på nogle dages ferie i uge 29 (min første ferieuge), men vi havde ikke fundet ud af, hvor vi skulle tage hen. Vi havde faktisk også inviteret min far med. Han var jo hos os for at hjælpe os med at få has på de store træer, der var blevet væltet. Måske ville han egentlig også gerne vide, hvor vi skulle hen? Det var søndag, og planen var, at vi ville køre mandag og være retur om fredagen.

Vi bookede to overnatninger centralt i Schwerin og kørte mod syd ved middagstid om mandagen. Så måtte vi se, hvad ugen ellers ville bringe.

Schwerin er en charmerende lille by, hvor det store smukke Disney-agtige slot helt klart gør byen attraktiv. Det er et meget smukt slot, der ligger ude på en lille halvø. Den gamle bydel på den ene side og en stor park på den anden side af slottet, der ligger helt ud til Schwerin See, som er Tysklands tredjestørste sø.

Min far foran Schwerin Slot

Vi startede bare med at gå rundt i byen og se os lidt omkring. Ret hurtigt fandt jeg et sted, hvor man kunne købe nogle af de mange skønne isdesserter, som er en selvfølgelighed (for mig) syd for Danmark. Så var jeg lige som kommet på ferie.

Jeg elsker de mange lækre isdesserter, som kan købes på næsten overalt i Tyskland.

Min far er uddannet murer. Deraf kommer nok helt automatisk en interesse for bygninger og især for det gode gamle murerhåndværk. Der var engang, hvor man kælede noget mere for detaljerne, og hvor bygningerne var lidt mere kunstfærdige. Henrik har altid haft interesse for gamle bygninger, slotte, herregårde, ruiner osv. Så det var et selskab, der fik nørdet lidt over de flotte gamle bygninger i byen.

De bygningsinteresserede studerer murerhåndværker fra dengang det virkelig var et håndværk
Nogle bygninger i byen var måske mere specielle end andre. Her skulle man passe på knolden, når man gik under 1. salen udenfor.

Det var fint med to overnatninger i byen. Det passede meget fint til at gå rundt og snuse i byen. Vi var naturligvis også inde at se slottet.

Et maleri fra slottet. Jeg håber maleren havde en dårlig dag, og ikke at personen så sådan ud i virkeligheden.

Godt nok er slottet stort, men der var ikke meget af slottet, som var åbent for turistbesøg, da det også husede delstatsrådet for Mecklenburg-Vorpommern , som Schwerin er “hovedstad” i.

Hvis man var til forskellige former for vandaktiviteter, så havde byen og området helt sikkert meget mere at byde på, men det blev altså ikke lige denne gang.

Model af Schwerin. Pfaffenteich ses nederst i billedet.

I den ene ende af byen var en kunstigt anlagt sø, Pfaffenteich, som vi var ude at gå en tur rundt om. Det var en skøn aften, og Silas var så betaget af en flok små ællinger. Den ene ælling svømmede helt hen til Silas´ hånd og smånappede i hånden. Det var så faktisk Silas´ største oplevelse i Schwerin. Jeg vil lige tilføje,at han godt kunne lide at være i Schwerin, men kærligheden til dyr er måske lidt stor.

De små søde ællinger var den største oplevelse i Schwerin for Silas. Tag ikke fejl. Silas elsker dyr!

Han havde ellers også været oppe i tårnet i Schwerin Domkirke, hvor der var en fantastisk flot udsigt ud over byen. Jeg besteg ikke selv tårnet, men sad på byens markedstorv med hundene, mens de andre studerede kirken og udsigten.

Vi venter og kigger lidt på livet i byen

Pludselig kom google-bilen forbi og kørte en runde. Så hvem ved, måske kan man se os sidde på torvet i Schwerin, hvis man snupper et kig på street-view

Google Street View var på farten

Efter at have tjekket ud fra vores hotel om onsdagen kørte vi en tur ud i den zoologiske have i Schwerin. Jeg havde nok forventet en mindre og måske lidt tarvelig zoo. Sådan var det heldigvis ikke.

Dyrenes anlæg var placeret på et større skovareal, og det var faktisk generelt nogle meget fine anlæg. Inden vi havde set os om, så havde vi brugt det meste af en dag der.

Man kunne virkelig komme meget tæt på havens dyr. Ingen zoom her. Bare lappen ind over hegnet og et tryk på udløseren på mobilen

Jeg kan huske, at jeg tænkte, at det egentlig var billigt at komme ind. Det kostede under kr. 400 for 4 personer og 3 hunde. Hundene var nemlig også velkomne.

Silas elsker at være i Zoo, og han var ikke til at drive derfra. Det sjove er, at den del af haven, som nærmest har hans største interesse er “bondegårdsafdelingen”, hvor der er høns og ænder (som vi jo også har hjemme i haven). Han nyder også at være inde hos gederne.

Geden er et sjovt dyr, der elsker at blive fodret

Efter Zoo satte vi kursen nordpå mod Lübeck. Hverken Henrik eller jeg havde været i Lübeck før, men min far havde været der sammen med min mor for nogle år siden, hvor de var til julemarked. Der var det mørkt og koldt. Nu var det lyst og noget varmere.

Temperaturen var egentlig passende for os og ikke mindst hundene i de dage, hvor vi var afsted. Vi havde 18-22 grader, og det var fint for alle. Det er ikke så fedt at gå ind i byen i 30 graders varme.

I Lübeck boede vi igen meget og tæt ved floden Trave, der delvist omkranser den gamle del af byen. Det var meget praktisk, når man bare ville ud for at lufte hundene.

Det var en fin lille tur langs Trave for at komme hen til den historiske byport “Holstentor”

Vi havde som regel hundene med os rundt i byerne på ferien, men særligt af hensyn til Ninja, så var de af og til et par timer på hotelværelset. Der var nu ikke noget at se på Ninja, selvom vi nogle af dagene gik ret langt rundt i byen, men der var også mange pauser, hvor hundene lagde sig ned og slappede af. Men jeg indrømmer gerne, at mine øjne var naglet fast til Ninjas bagben, når vi havde gået meget. Men der var intet at se på hende.

Hundene er nemme at have med. De har lige som lært, at hvis resten af familien efterlader mig og dem udenfor en bygning, så kan de lige så godt lægge sig ned, for så er der pause, indtil vi alle er samlet igen. Sådan var jeg lige ved at få en nogen på de sociale medier til at koge, fordi jeg havde filmet mine hunde, hvor de bare lå ved en bygning udenfor Mariekirken i Lübeck. Jeg stod måske 5 meter fra hundene, der lå som om de var let spredt ud på pladsen foran Lübeck domkirke. Snorene lå på jorden, og hundene slappede af, mens en flok spansktalende turister gik forbi dem. Nogle af dem, som så klippet troede, at mine hunde var blevet efterladt ude foran kirken og havde ikke forstået, at jeg bare stod og filmede min egne hunde, som bare lå i venteposition. Jeg vil naturligvis aldrig efterlade mine hunde uden opsyn sådan et sted.

Hundene i venteposition udenfor en af Lübecks kirker

Når vi har hundene med på sådan nogle ture, så får jeg heller ikke set helt så mange kirker og bygninger, som resten af familien, men det er ok for mig. Hvis bygningen er rigtig interessant, så snupper jeg en speedtur derinde, mens Henrik er ved hundene udenfor.

Mariekirken blev bombet af RAF under krigen, og kirkens klokker ligger stadig på gulvet som vidne om dengang.

Trave, floden der omkranser byen dannede også rammen om en af vores aktiviteter, mens vi var i byen. Vi fandt ud af, at man kunne leje små motorbåde og sejle rundt på egen hånd. Der er også masser af turbåde, men vi ved, at det er særdeles dræbende for især Silas at sidde og høre på tysk (og for ham uforstålig) tale i en time. Når vi sejlede rundt på egen hånd, så bestemte vi selv tempoet og kunne tale sammen under turen. Det var rigtig fint.

Sejltur på egen hånd rundt om byen

Lübeck er en super smuk by. Der er 5 store kirker i byen og masser af andre gamle smukke bygninger. Byen byder også på mange charmerende baggårde, som det er svært ikke lige at kigge ind i. Byen er perfekt til en weekendtur, og ligger jo forholdsvis tæt på den dansk-tyske grænse.

Et baggårds-kik

Fredag morgen var vi på samme utrolig gode morgenrestaurant, som vi havde været morgenen før. Dejlig udendørs servering og de lækreste frühstuck anretninger. Vi havde endnu ikke en plan for turen hjem. Altså vi kunne jo lige så godt få lidt på opleveren på vejen op ad.

Ingen var sulten efter at have indtaget morgenmaden på Wiener Cafehaus

Jeg kiggede lidt på kortet og studerede mulige ruter. Jeg tænkte: “Kiel! Der må da være et eller andet interessant”. Efter få minutters googlen fandt jeg frem til, at der var en u-båd, som man kunne komme ind og se.

Der var bred enighed rundt om bordet. Det lød som en spændende måde at afslutte ferien. Vi pakkede vores happengut sammen hjemme på hotellet og tjekkede ud. Satte kursen mod Kiel og fandt U-995.

Silas i U-995

Det var ret interessant at se u-båden, selvom det var rimelig hurtigt overstået, for der er ikke meget plads i sådan en karl. Man kan virkelig kun være imponeret over, hvordan 66 besætningsmedlemmer kunne fungere i ubåden. Jeg synes der var rigelig proppet til, hvis der var mere end 15 turister i ubåden på samme tid.

Overalt var der håndtag og knapper, som man kunne skrue ved og trykke på

Vi havde købt en kombi-billet, så vi også havde adgang til det store 86 m høje mindesmærke for søens faldne på den anden side af vejen. Udover et højt udsigtstårn med en fantastisk udsigt, hvor man i klart vejr kunne se helt til Danmark, så var der også en stor udstilling. En udstilling som alle med bare den mindste flig af krigsinteresse garanteret vil finde interessant.

Min far nyder udsigten fra mindesmærket med kameraet klar til skud

Så kunne vi så heller ikke vride mere ud af de fem dage i Tyskland. Jeg kan godt lide at holde ferie i Tyskland. Ikke kun pga de før omtalt isdesserter.

Man skal altså spise isdesserter, når man er i Tyskland

Der er mange smukke og gamle byer i Tyskland. Der er mange ting at se på, uden at man nødvendigvis skal ind nogen steder. Når man skal ind og se noget, så er min erfaring, at entrépriserne er rimelige. Jeg synes godt at entrébilletter i DK kan være en stor udskrivning for en familie.

På Restaurant Barcio fik Silas skønne alkoholfrie drinks

Det er også billigere både at tage ud at spise og overnatte på hotel. Tyskland er generelt et hundevenligt land, og det er også meget rart, at man kan rejse med sine hunde. Tyskland er stort, og der er meget at se. Det er let tilgængeligt, så vi kan helt sikkert finde på at gøre det igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.