Naturskolen

Min egen lille Corona dagbog – afsnit 6

Når glæden over en god eftermiddag kan mærkes dagen efter, så skal man da næsten også dele den.

Når man bare bliver så glad i låget, så skal andre da også kigge med (og måske lade sig inspirere).

Fredag var vejret jo helt fantastisk. Henrik og jeg kunne gøre vores arbejde færdigt omkring middagstid, og så besluttede vi at flytte resten af skoledagen ud i naturen.

Jeg lavede en rask beslutning omkring pensum, sådan lidt frit fra leveren. Ud over lidt skoleopgaver, så skulle det selvfølgelig også være en hyggelig tur.

Hjemmefra havde jeg skrevet nogle opgaver ned på et stykke papir og planlagt en rute, gennem skoven og ned til stranden.

Naturskolens dagspensum

Jeg havde fredag vist mig fra min morgenfriske side og havde bagt boller til morgenbordet. Vi må jo godt hygge os lidt på disse hjemmedage. Der var heldigvis også boller nok til at smøre en lille madpakke, som vi kunne tage med på turen.

For sådan ligesom at komme igang, så startede vi med den første aktivitet på vejen ind/op til skoven. Der er nemlig en ret stejl bakke. Den skulle vi løbe op af på skift, mens en af de andre tog tid. Udover lidt Idræt/sport, så kunne vi bruge resultaterne til lidt matematikopgaver.

Vi startede med at skiftes til at spurte op af denne bakke

Efter at have rørt os lidt gik vi op i skoven. Det var smukt med solen, der stod ude over vandet og sendte sine varme stråler ind mellem træerne. Heroppe i skoven, var der helt vindstille, og solen varmede os godt.

Vi fandt det skønneste lille spot med udsigt ud over vandet. Det var svært ikke at sidde at blive helt glad i låget.

Perfekt sted til picnic

En skøn forårsdag sammen med nogle af sine kæreste med et naturlærred af solskin og forår i skoven og over stranden. Lydbilledet var bølgeskvulp fra stranden og fuglefløjt fra skoven.

Hundene måtte pænt ligge bag mig og vente, mens vi spiste frokost – dem ville jeg ikke have til at tumle rundt ude på kanten af skrænten

Vi gik på opdagelse i skoven for at finde spor efter dyreliv. Henrik drejer hovedet og har så allerede fundet masser af tegn. Jeg indrømmer, at jeg ikke ser helt så detaljeret på naturen, så de springer ikke helt i øjnene på mig. For Silas var det faktisk også en ganske god øvelse. Men det er jo altid i god øvelse at fordybe sig lidt og kradse i overfladen.

På vejen rundt i skoven skulle vi øve tyske gloser. Åh mit tyske er lidt langt væk. Det indrømmer jeg gerne. Silas har sådan set haft tysk siden 0. klasse (han går i 5. klasse nu), men det bærer hans ordforråd godt nok ikke præg af.

På tur gennem skoven

Det gik noget lettere, da vi kom til de engelske gloser. De kom bare som skidt ud af en spædekalv, da Silas først gik igang. Ja, der er også gode ting ved computerspil.

Nede på stranden gjorde vi endnu et ophold, hvor vi kunne nyde den sidste rest af den chokoladekage, som Silas havde bagt som skoleopgave.

Kagetid og legetid. Langt nok ude af stranden til at have det hele for os selv

Derefter kunne vi runde dagens sidste opgave, som var i det kreative hjørne. “Skriv dit navn i sandet med ting, som du finder på stranden.” Det var vist kun mit værk, der overlevede, så jeg kunne nå at tage et billede af det.

Dagens krea-opgave

Efter små tre timer var vi tilbage ved bilen. Vi havde bare haft den skønneste tur. Det var bare ligesom om batterierne var på 100% efter sådan en tur. Selv da jeg stod op lørdag morgen kunne jeg fryde mig over sådan en fantastisk tur.

Vi var dog ikke de eneste, der havde fået den fremragende idé at tage turen til Tomaj Strand. Parkeringspladsen, som ellers ofte er helt tom, var spækket med biler. Ja, ja og det betyder, at der måske var parkeret max 15 biler. Vi er jo i Udkantsdanmark.

Der var da også fint plads til os allesammen både i skoven og ved stranden. Der var alligevel nogle hektar at sprede sig på, og vi gik noget længere ud på tur end gennemsnittet, så vidt jeg kunne vurdere, for der hvor vi endte ude var der ikke et øje.

Udsigt fra skoven ned over stranden

Nå men pointen var bare, at jeg blev så glad i låget af denne eftermiddagstur, at jeg havde sådan en lyst til at dele idéen og de mange dejlige billeder med min bloglæsere.

Her tænker du på “Naturskolen”

  1. Som jeg læser din beretning og som jeg hører fra mine egne børns hverdag med deres børn i denne tid, så kommer der en masse godt ud af de tiltag, der er taget for at undgå smittefare, nemlig en masse nærhed mellem forældre og børn. Hurra for det! Lad os håbe, at vi alle husker denne tid, også når tilstandene bliver mere normale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *