Klar til job – nyt job endda

Nu er det slut med ferie og hjemsendelse. I morgen skal jeg på arbejde, og jeg glæder mig rigtig meget.

Jeg har ikke været på arbejde siden 8. april, hvor jeg blev hjemsendt på regeringens hjælpepakke. Så jeg er noget ude af træning med at arbejde, kan man sige.

De første mange uger brugte jeg dog på at hjemmeundervise Silas, så det føltes egentlig ikke som fri eller ferie. Men jeg har nydt nærheden og de mange ekstra timers samvær med Silas.

Jeg ville også være et skarn, hvis jeg ikke har nydt de mange ekstra uger uden undervisning og arbejde. Jeg er fantastisk taknemmelig for at bo i Danmark. Jeg er fantastisk taknemmelig for at være ansat i Berendsen, som meget tidligt erklærede, at det var vigtigt for dem, at holde på medarbejderne frem for afskedigelse ifm. Corona.

Mit vikariatet udløb 1. maj, så jeg havde nogle dage, hvor jeg var ret bekymret, fordi min jobsituation var uafklaret efter d. 1. maj. Med min bedste ja-hat på, så forsikrede jeg mig selv om, at det nok skulle gå, hvis jeg lige som blevet fadet ud i alt det her, og endte med at stå uden et job på hånden.

I ugerne op til Corona-nedlukningen havde jeg en dialog med HR-direktøren og Marketingsdirektøren vedr. nye muligheder, men hvordan så det ud, når Corona kom og drillede midt i det hele?? Hvad kunne man overhovedet regne med i hele verden?? Ingenting….

Heldigvis faldt det hele på plads, og inden jeg blev hjemsendt var jeg klar over, at jeg efter nedlukningen kunne vende tilbage til en ny og fast stilling hos Berendsen.

Jeg glæder mig rigtig meget til at starte som projektleder i afdelingen for storkunder på det private marked, hvor jeg skal arbejde med kundeopstarter og koordinering af disse. Jeg elsker at få “kabaler til at gå op” og jeg elsker gode kundeoplevelser og har altid været meget optaget af at “komme rigtigt fra start”. Så jeg er sikker på, at det bliver super spændende!

Nu mangler jeg bare at finde min arbejdstaske og min nøglebrik frem samt pakke min lille rejsetaske, så er jeg klar til to dage på Sjælland og klar til at forme mit nye job.

Jeg har også fået lavet den Corvid 19 test, som min afdeling har opfordret alle ansatte til at få lavet i et ansvarligt hensyn til kollegerne i afdelingen, inden vi igen møder ind på hovedkontoret. Den var som forventet ganske negativ.

God ferie til jer, der nu har det!

Hundeskader, Mandø og Corona

På vandreferien i sidste uge var jeg meget obs på mine hunde. Især var jeg meget obs på Ninja. Hun er jo blevet 10 år nu, og ikke helt grøn. Hun er knæopereret og hendes korsled har det med at gå lidt trægt, så hun skal rettes og løsnes for at være fit for fight.

Men alle tre hunde gik fint på benene alle tre dage. Så det var jo helt fantastisk dejligt, og mine øjne var ellers rettet skarpt mod dem.

Efter et par dages afslapning skulle jeg på agilitykursus med MicMic. Efter at have løbet fem minutter med hende, så synes jeg, at noget er “forkert”. Jeg konstaterer, at hun har ondt, hvis jeg strækker hendes venstre skulder. Det er egentlig kun en bevægelse som vores hunde gør i agility ved landinger og slalom. De gør den også ved leg under høj fart og retningsskifte.

Jeg måtte skifte hund, og Fuji fik lov at løbe på kurset i stedet.

Fuji fik Mics kursusplads. Hun gør sit bedste

Jeg fik bestilt en tid hos Jacob på Nordre Dyrehospital, og fik ham til at kigge hende igennem. Hans diagnose var en forstrækning af et ledbånd på indersiden af skulderen. Så nu står den på 14 dage med antiinflamatorisk og så ingen leg og agility, men gerne gåture.

For god ordens skyld gik han også Ninja igennem. Jeg synes selv,at hun var fin, og Jacob var heldigvis helt enig. Der var ikke det sædvanlige halløj med korsleddet. Så meget fint trods de lange og lidt hårde gåture i terræn.

Ferien er nu gået rigtig igang. Der er sådan set ingen faste planer. Ikke ud over, at campingvognen og udstyret skal testet. Det er jo altid meget interessant. Dejligt at vide, at man har handlet hos en god forhandler, for der har det med at dukke ting og sager op, når man begynder at bruge vogn og udstyr.

Vi indviede det nye luftfortelt på turen, og ja, det første døgn pumpede vi det 5 gange. Indtil videre løser gaffatape næsten problemet

Vi valgte at tage 4 dage til Mandø. Ja, det er det sted, som jeg vender mest tilbage til. Mandø er sådan lidt magisk.

Mandø er magisk

Det er der åbenbart også andre mennesker der synes i år. Der var godt nok gang i traktorbusserne, der fragter folk fra fastlandet og over til øen i vogne spændt efter en traktor. Jeg har aldrig oplevet så mange mennesker på øen. Men der var plads nok til os alle sammen, for Mandø er aldrig som sådan overrendt.

Adskillige traktorer kører turister til Mandø i disse vogne

Heldigvis tager dagsturisterne jo hjem igen sidst på eftermiddagen og så sænker den sædvanlige ro sig over øen igen.

Det blev til en skøn tur ud over Vadehavets blotlagte bund. Når tidevandet er nede, så kan man gå flere km ud på havbundet til man når til sejlrenden, hvor det er fedt at bade. I denne omgang var det kun hundene, der badede.

7 ud af 12 hunde er fanget på billedet

Jeg havde Fuji og Ninja med ud på turen (Mic måtte hellere blive hjemme i campingvognen), hvor de løb 12 hunde rundt mellem hinanden. Fuji er en hund, der har brug for lidt space omkring sig. Hun bryder sig virkelig ikke om anmasende hunde. Sannes hunde, som vi fulgtes med er helt fantastiske på det område. Helt uproblematisk kunne vi gå med hundene mellem hinanden.

Efter sådan en tur er der ro et par timer og der er sand overalt i pelsen

Havbunden er lidt ujævn, og jeg forestiller mig, at Ninja har trådt forkert på en eller anden måde. Hun var i hvert fald lige pludselig ikke helt rengående (ikke halt i den forstand) og måtte gå i snor på vejen ind til fastlandet. Så nu er der også dømt ro til hende. Hold nu kæft en sølle flok!!

Men fire dage på Mandø dur også med en lidt handicappet flok. Her står tiden nemlig bare bare stille. Der er afslapning og gåture. Man kan endda gå nogle af turene uden hunde også. For Silas er der i særdeleshed krabbefangeri, der er Mandøs hit. Det kan han få meget tid til at gå med.

Især kan man gå ved faskinerne ved stranden og håndplukke den ene krabbe efter den anden. Små og store – og i massevis. Silas´ evige håndtering af krabber har gennem årene helt fjernet mit ubehag ved krabber. Tidligere kunne jeg slet ikke koncentrere mig om at bade ved stranden, fordi jeg ikke kunne holde tanken om krabber ud. Nu er det gået op for mig, at de faktisk ikke amputerer tæerne.

Et af de gode fangststeder

Mandø har vidderne. Hvis man vælger at gå østpå, så møder man ikke rigtig nogle mennesker, men kan kigge ud over den flade marsk, gå på diget og kigge ud over Vadehavet og ind mod Jylland.

Smukt så langt øjet rækker

Man skal ikke tage til Mandø, hvis man er til Tivoli og hoppeborge, for så bliver man nok lidt skuffet. Man skal tage til Mandø, hvis man vil skrue tiden 50 år tilbage og bare nyde naturen.

Gåtur ved vandet. Silas og Henrik har et forspring. Fuji drages af vand!

Man skal tage til Mandø, hvis man vil vækkes af strandskaderne og turtelduerne, og hvis man kan nøjes med udvalget i den lille brugs der i øvrigt lukker kl 17.

Mandø kan sådan noget her. En stille aften med et kig ud over havet

Mandø er heller ikke kommet helt med på Corona-beatet, og jeg håber da heller ikke at det sker. Traktorbusserne var propfulde. Der var ingen sprit på campingpladsen (heldigvis en ret lille plads). Der var dog sprit inde i Brugsen, men døren dertil skulle åbnes og lukkes ved at trykke et dørhåndtag ned. Ja, jeg lægger mærke til sådan noget, og kan stort set åbne og lukke alle mulige døre uden brug af mine hænder.

Ja, jeg er lidt hysse. I know! Så det var fint med bare 4 dage – og dejligt med håndsprit i campingvognen. Evt smitteopsporing vil der ikke kunne blive noget af, for ikke alle campister var registreret med navn og kontaktoplysninger.

Faktisk tror jeg stadig at det er mere risikabelt at handle i Bilka eller så mange andre steder, når så mange danskere – og turister bare vader ind uden lige at spritte hænderne først.

Tobias er lige kommet hjem fra 3 dage i Berlin. Der skulle bæres mundbind i butikker, på hotellet og ved indgang på restauranter. Der stod flere steder personale og sørgede for, at folk fik sprittet hænder, og nogle steder skulle man lade sig indskrive, så de vidste hvem, der havde været der.

Her i DK har vi godt nok en smittestop-app, men den kan ikke bruges af alle, og desuden så æder den vildt meget strøm på mobilen. Så jeg ved ikke, hvor valid den er.

Nå, ja nok er der mange, der tænker at Corona er forbi, men jeg er stadig opmærksom, men jeg holder mig ikke hjemme, men jeg tænker over, hvor jeg er og hvad jeg rører ved, og jeg krammer kun med min husstand.

Tættere på normalen

For nogen ligner det hele en almindelig hverdag igen. Det gør det stadig ikke helt hos os. Men vi kommer tættere og tættere på. Vi skal jo også leve livet, men vi tænker os om.

Sidste fredag var vi en tur på Skejby Sygehus. Silas bøvler med maven og har gjort det siden februar. Så nu kunne vi ikke trække den længere, og måtte afsted til et fysisk besøg på sygehuset. Det var nu et helt ok besøg, og jeg følte mig meget tryg deroppe. Jeg var alene afsted sammen Silas, da børn pt kun må have en ledsager med.

Så ud over at få undersøgt maven og lægge en plan, så Silas kan få det bedre, så fik han og målt lungefunktionen og blev højdemålt og vejet. Det var alt sammen tilfredsstillende. Faktisk en bedre lungefunktion end vi har målt meget længe. Hurra!!

Danmarkskortet over smittede. Haderslev har ligget med 0-10 registrerede smittede i hvert fald siden påske. Måske endda hele tiden….

Efter samtale med lægen blev vi enige om, at Silas igen kan starte i skole. Haderslev er en kommune, hvor der hele tiden har været under 10 smittede. Så vi bor i et godt område, hvad det angår. Det sammenholdt med en lungefunktion, der blev målt til 100%, så synes overlægen godt, at vi kunne sende Silas afsted i skole. Afstand mellem andre og til Silas er dog 2 meter, mens det jo er 1 meter for andre.

Slut med hjemmeundervisning. Han var lige hjemme i denne uge, men i morgen skal han igen afsted. Hold da op, hvor han har været flittig og god til at få lavet sine opgaver. Så han er i hvert fald ikke kommet bagud i forhold til klassen. Tværtimod. Jeg er virkelig stolt af, hvordan han har taget det hele.

På skoleopgave i Damparken, hvor vi skulle lege med billedperspektiv

Nu skal der igen smøres madpakke. Efter tre måneder uden skoletaske og madpakke, så kan han lige få et par skoleuger inden sommerferie starten. Hvis han vel at mærke selv føler sig tryg i skolen, ellers må vi tage den derfra. Nu er det slut med at sove til kl 07. I stedet skal han op kl 06.30.

Har Silas savnet skolen? Nej ikke rigtig. I starten kunne han ind imellem godt savne sine klassekammerater. Som tiden er gået, så tror jeg faktisk, at han har vænnet sig til det. Han har i de tre måneder haft en enkelt legeaftale, som jeg bestemt tror, at han nød. Han har dog ikke nævnt mere om legeaftaler siden den dag, og vi har ikke opfordret til det. Vi synes det ville være en lidt svær balancegang.

Der har også været tid til hygge med en is. Det var faktisk første gang, at Silas var i en butik, da han gik ind i ishuset for at vælge kugler til isen (der var max på en kunde i butikken)

Vi er begyndt at tage ud at handle dagligvarer selv. Det har vi gjort den sidste måned. Set i lyset af det lave antal smittede i kommunen, så listede vi igen ud for at handle ind til familien. Bevæbnet med håndsprit i lommen. Kun en af os afsted naturligvis. Indkøb er ikke i vores optik stadig ikke en familieudflugt.

Jeg har fundet tilbage til jyske agilitytræningskammerater. Jeg var nærmest helt høj, da jeg for små to uger siden kørte hjem fra første træning sammen med gode gamle træningskammerater. For jeg havde faktisk ikke haft nogen som helt socialt samvær med venner før for 2 uger siden. Den genfundne træningsmulighed er jeg bare super glad for. Nu hvor turen ikke rigtig går til Sjælland lige for tiden, så har jeg tid til træning i det jyske. Når man samtidig kan hygge sig i godt selskab, så bliver det da ikke meget bedre.

MicMic var også ret vild med træningsmuligheden

Det har desuden meget lange udsigter med at komme tilbage på jobbet. Så Sjælland er nu stadig langt fra min hverdag. Jeg er fortsat hjemsendt på trepartsaftalen, og må ikke arbejde overhovedet. Hjemsendelsen blev i sidste uge forlænget til d. 9. juli og derefter er det så planen, at jeg skal holde tre ugers ferie. Lige nu er planen så, at jeg skal på arbejde igen omkring d. 1. august.

Nu er lønkompensationsordningen forlænget til d. 29. august, men jeg ved endnu ikke, om det har nogen betydning for mig. Jeg savner min arbejdsplads og glæder mig rigtig meget til at komme igang igen, men jeg har også forståelse for, at det kan være nødvendigt at forlænge min hjemsendelse.

Heldigvis har jeg jo haft min lærergerning at passe, så jeg har ikke kedet mig, men dedikeret tiden mellem kl 08-13 til Silas og hans skolearbejde. Jeg har skam også lært nye ting de sidste tre måneder. F.eks en ny metode til at løse divisonsstykker. Jeg har stået for matematiktest og dele af dansk LUS test.

Som familie var vi nærmest også normale i denne weekend. Vi var alle ude på vores første besøg siden 11. marts. Vi trak campingvognen op til min veninde Mona i Randbøldal. Smart at have sneglehuset med, så kunne må måske lige drikke en gin og tonic og et par øl til maden.

Jeg medbragte kage til kaffen. En lidt tung sag. Det var godt at komme ud at trave efter den.

Vi var super gode til at snakke, hygge, spise masser af mad og gå ture med alle hundene på deres meget store grund med skov og å. Silas og Oliver hyggede sig simpelthen så meget. De havde ikke set hinanden siden nytår.

7 hunde på fælles tur. MicMic er kun i snor pga behandling i fredags.

Gin og Tonic nåede vi simpelthen aldrig til. Vi var trætte og mætte. Men alligevel fikst nok med campingvognen. Det var så nemt bare at installere hele familien incl hundene i vante omgivelser i campingvognen. Så kunne vi vågne op med udsigt til mark og skov.

En å at soppe i. Bagefter kom vi til åen, som man kunne svømme i. Det var en fest!

I morgen starter dagen med at følge Silas i skole og stille op til evt. spørgsmål i klassen. Det er nemlig også vigtigt, at hans klassekammerater føler sig trygge ved, at Silas er tilbage i klassen. Efter planen får de først at vide kl 08.00, at Silas kommer i skole igen, og vi kommer så kl 08.30.

Skolesagerne samles sammen

Jeg krydser fingre for, at det kommer til at gå godt. Mest af alt krydser jeg fingre for, at vi at vi ikke havner i et nyt corona mareridt.

Biblioteksservice

Hvis Silas selv kunne bestemme, så ville hans ikke-skole-tid kun gå med at spille computer. Det er selvfølgelig også en måde, som han kan være “sammen” med sine kammerater på, når de er heldige at “mødes” i et onlinespil. Men der skal alligevel andre aktiviteter på bordet.

Vi går nogle ture rundt om på egnen. Det er jo en fantastisk årstid at bevæge sig ud i naturen i. Men Silas elsker ikke lange gåture, men kan da godt lokkes med på ture på 3-4 km.

Så er der bøgerne. Silas er egentlig god til at læse, men i dagtimerne skal han pushes lidt til at læse. Han læser som regel i sengen, inden han skal sove.

For at holde ham igang med bøgerne har jeg været nødt til at bestille bøger af flere omgange på nettet. Desværre er byens sidste boghandler bukket under her under Corona, så det bliver nok desværre til flere net-køb fremadrettet.

Nå men man kan jo ikke hælde 150-200 kroner efter bøger i tide og utide, så derfor blev jeg glad, da jeg læste at biblioteket havde lavet en ny service, mens de venter på at få lov til at åbne igen.

Drive-in bibliotek kalder de det. Man bestille en pose bøger på bibliotekets hjemmeside. Man kan bestille op til 10 bøger. Man kan skrive sine ønsker til bøgerne; genre, forfatter og format osv.

Jeg bestilte en pose med 5 boger til en dreng, der godt kan lide Starwars, Lucky Luke tegneserier og sjove bøger.

Fredag fik jeg en mail om, at min pose med bøger var klar og jeg kunne afhente den tirsdag mellem 13-15 (det er altså ikke en service, der måske passer så godt til dem, der har et arbejde der skal passes også). Så kan jeg jo regne ud at bøgerne har fået lov at stå og gasse evt. corona-virus af inden afhentningen.

Det var en rigtig fin service. Udleveringen var i biblioteksbygningens vindfang, hvor man blot oplyste sit “posenummer” (som blev oplyst i foromtalte mail). Så blev posen sat frem på bordet, og man kunne tage den derfra og forlade vindfanget igen.

Jeg var lidt spændt på posen indhold. Det var jo lidt en bibliotekslykkepose. Det mindede mig også om nogle af Spotifys services, hvor de blander ens valgte numre med noget nyt i samme stil, som måske også kunne have ens interesse. Det falder også tit ret heldigt ud.

Jeg er helt sikker på, at bøgerne ikke bare var trukket ned af hylderne i blinde. Det var sgu meget godt ramt efter min opfattelse.

Nu er der lidt at læse i igen. Bibliotekerne åbner igen i et eller andet omfang på mandag, som en del af fase 2.

Udflugt med “klassen”

Det var faktisk ikke kun “klassen”, der var på tur i dag. Det var hele “Uddannelsesinstitutionen Havvejen”, der var afsted i dag.

Silas´ klasse skulle i dag på cykeltur til Kelstrup Strand. Det betød, at der ikke var udsigt til skolearbejde i dag. Derfor benyttede vi også lejligheden til at tage på tur sammen hele familien. Vi skulle da ikke snydes for en udflugt.

Hvert år forsøger vi at få besøgt kommunens lille skønne ø, Årø. Det er sådan en skøn ø, og selvom vi efterhånden har været der en del gange, har vi faktisk ikke været hele øen rundt.

Jeg stod op og bagte sandwichbrød. Mega husmoderagtigt! Madpakkerne blev smurt og sejlplanen tjekket. Hundene hoppede ind bag i bilen, og vi kørte de 18 km til færgelejet.

Skipper Silas

Normalt tager vi aldrig bilen med over på Årø, men for at være sikker på at overholde corona-retningslinjer på færgen, så tog vi bilen med i dag. Sådan var Silas også mest tryg. Han er virkelig obs på at holde afstand til andre. Det var faktisk en super god idé med bilen. Det betød, at vi kunne køre længere ud på øen og starte vores tur derfra. Ellers går vi jo altid ud fra havnen.

Vi gjorde holdt på øens lille hyggelige campingplads, hvor vi spiste vores madpakker og parkerede bilen. Der var ikke meget gang i den på pladsen, men det er jo også en helt “almindelig” hverdag.

Ud på tur, aldrig sur

Med et nyt udgangspunkt i forhold til vores øvrige ture på øen, så kunne vi også udforske nye dele af øen. I dag var vi f.eks på den nordøstlige side. Her var der fint udsyn over til Assens på den anden side af Lillebælt.

Assens kan skimtes i horisonten sammen med en stor flok andefugle

Sydøst for øen ligger Årø Kalv, hvor der er fuglereservat. Øen har et rigt fugleliv, og det kom tydeligt til udtryk i lydbilledet i dag.

Selv Silas nød roen

Vejret var vildt flot. Solskin. Rimelig vindstille og helt blå himmel

Blå himmel og øde grusveje

Når det kombineres med gule rapsmarker og nyudsprungne træer, så er det svært ikke at blive helt højt over det.

Jeg er vild med synet og duften af rapsmarker

Årø er ikke nogen kæmpe-ø (5,66 km2), men her er da et par mindre spisesteder (dog ikke lige åbent i dag, men det har spisesteder jo ikke lige pt.), minimarked, campingplads, bryggeri, vingård og lidt andre småting.

Vi må da heller ikke glemme øens lille kirke, Julekirken

Men som alle andre små ø-samfund, så er det hele bare “slow”, og man føler, at der er højt til loftet.

Hvis man møder biler på Årø, som kører de som regel meget langsomt, og der der kommer ikke mange biler i timen på den del af øen, hvor vi gik i dag. Eller måske ligefrem om dagen.

Jeg kan godt anbefale en weekend på Årø. Der er masser af skønne ture, som man kan gå. Der er masser af vand og smuk udsigt. Vi snakkede i hvert fald om selv at tage en weekend på camping derovre på et senere tidspunkt. Vi har stadig ikke været helt øen rundt.

Årø har faktisk også en shelter til fri afbenyttelse. Der er virkelig mulighed for at se den smukkeste solnedgang fra denne shelter. Den kan ikke bookes. Det er først til mølle.

Udsigt fra shelteren. Det er sgu da ikke så tosset

Her i Bededagsferien kunne jeg se, at de havde annonceret med en ølsafari, hvor man kunne købe en tapas picnic kurv med lækker mad og et par øl og kildevand i. Det var da en sjov idé. Der kommer helt sikkert flere mennesker på øen i weekenden. Lækkert vejr og helligdage plejer at kunne trække folk til øen, men alligevel aldrig så meget, at det bliver crowded. Vi er alligevel glade for, at vi tog turen i dag. Det passede os fint, at der var helt stille.

Østsiden

Vi havde bare den skønneste tur i dag. Når man kommer hjem fra sådan en tur, så føler man da bare, at man har fået noget godt, nyttigt og hyggeligt ud af dagen.