Villa Vest Badehotel

Mens Silas var på lejrskole med Skonnerten Fylla, så udnyttede Henrik og jeg situationen og snuppede os et kæresteophold.

Vi plejer egentlig at være ret gode til at være afsted i hvert fald en gang om året. Men vi har faktisk ikke været afsted siden maj 2018.

Vi tager altid nye steder hen. Vi vender aldrig tilbage til et sted, men den tradition brød vi med denne gang. Vi var sidst på Lønstrup Badehotel og Villa Vest i oktober 2014. Jeg husker at det var blæsende efterårsvejr, og da vi skulle spise i restauranten var der helt mørkt. Det var rigtig ærgerligt, for restauranten har helt sikkert den smukkeste udsigt og solnedgang.

Maden var også dengang helt fantastisk, men vi manglede lige den der solnedgang, og det flotte view under middagen. Så nu tog vi tilbage og håbede, at vi var mere heldige denne gang.

Vi fik checket ind på det klassiske badehotelværelse. Der stod endda en lille sød trævugge i hjørnet af værelset. Det er bare et ægte og charmerende badehotel. Det er virkelig noget andet end Scandic og Comwell.

Så var det ellers afsted for at nå at gå en tur i området. Indrømmet, så havde vi ikke tjek på andet end hotellet og restauranten, men der var så meget andet indenfor en rimelige radius. Så vi satte tilfældigt kursen sydpå langs kysten.

Henrik hader selfies, og jeg morede mig altså lidt over denne selfie, hvor han står og ser ud til at være lidt træt af at vente på mig (det kan man nok se af mit fjogede udtryk). Bemærk også fyret i baggrunden

Indenfor et par km stødte vi på Maarup Kirke – eller stedet, hvor kirken var. Det er et stykke Danmarkshistorie, der fortæller lidt om, hvor barsk og glubsk Vesterhavet er. Kirken blev over en årrække frem til 2015 nedtaget stykke for stykke, da man frygtede, at den ville styrte i havet. Da man nedtog kirken lå den kun 9 meter fra den stejle skrænt. Oprindeligt var kirken bygget 2 km inde i landet. Her er naturen barsk.

Kirken er væk. Tilbage er gravsten og ankeren fra et skib, der forliste ud for kirken i 1808. 226 besætningsmedlemmer døde og blev begravet på en fællesgrav på kirkegården

Lidt længere nede af kysten så vi et fyr. Det så ud som om det lå på en kornmark, men det var naturligvis bare en kæmpe sandbanke. Det var det “verdensberømte” Rubjerg Knude Fyr, som i oktober 2019 af en lokal entreprenør blev flyttet 80 meter ind i landet, da fyret med vandets evige æden af kysten også var kommet lidt for tæt på havet.

Vi kæmpede os faktisk hele vejen op til fyret og op i tårnet

Selvom vi faktisk ikke anede, at det var “det fyr”, som vi besøgte, før vi kom hjem igen (underligt nok var der ingen skilte der fortalte det), så var det alligevel en stor oplevelse, og udsigten havde helt sikkert været helt fantastisk, hvis ellers vejret havde været klart.

Vi var lidt pressede på tiden og måtte halvvejs løbe og gå retur til hotellet for at nå i restauranten til middagen kl 18.30. Efter en hurtig dusch og en rask gåtur på 800 meter op til restauranten, så tog ved plads ved et af vinduerne på restauranten.

Selvom solen svigtede os, så var udsigten nu smuk alligevel

Lige i dag var der så ingen solnedgang, men det havde der været de foregående to dage. Men vi kunne nyde havudsigten, den udsøgte mad og vin og ikke mindst hinandens uforstyrrede selskab.

Det er restaurant Villa Vest, der ligger midt i billedet. Højt placeret med havudsigt på 3 sider

Når vi en sjælden gang kommer ud at spise sammen alene, så får vi bare en helt anden ro til at snakke og fordybe os i samtalen, og skal jo heller ikke spekulere på, om der er et lille øre, der lytter til noget, som han måske ikke lige behøver at blive indviet i.

Forretten bestod af kulmule med bær. Meget lækkert kan jeg sige

Maden var ganske udsøgt, og tjenere var der masser af. Der var virkelig ikke noget at klage over. Efter at have nydt middagen gik vi tilbage til badehotellet – i regnvejr. Men pyt restauranten havde paraplyer til udlån. Det var egentlig også meget rart med en frisk travetur efter en god middag.

Næste morgen var der morgenmad med lokale specialiteter, og der blev faktisk også tid til en lille tur ned til vandet, inden vi satte kurs mod Aalborg, hvor vi skulle tage imod Skonnerten Fylla og Silas, som sammen med 6. klasse fra Den Nye Friskole havde været på havet siden om mandagen.

Silas på Fylla

Det var skønt med sådan en tur, hvor vi bare var Henrik og mig. Det var også skønt at få Silas hjem igen efter 5 dage. Hundene var hos min far, så dem samlede vi op på vejen hjem fra Aalborg. Men en kærestetur er bare skøn, og det skal man da forsøge at unde sig selv og hinanden. Næste gang skal der ikke være to år til.

2 tanker om “Villa Vest Badehotel”

  1. Det lyder rigtig hyggeligt! Og selvom jeg godt forstår, hvad du mener med, at det ikke er ligesom Scandic og Comwell – så er kæresten og jeg netop hjemvendt fra et ophold på netop https://comwell.com/spa-and-wellness som vi var rigtig glade for :O) men det er jo smag og behag!

    Men altså.. Man skal da bare af sted når man kan – og pleje ens parforhold! Helt bestemt 🙂
    Det vil vi også gøre, når vi engang får børn. Det tror jeg på, er vigtigt!

    Kh Julie

    1. Hej Julie
      Man kan sagtens være glad for et ophold på både Comwell og Scandic (nogle af Comwells hoteller er faktisk ret lækre), men jeg synes, at deres hoteller mangler charme og sjæl, men derfor kan man jo godt have et lækkert ophold. Hvis man kommer for spa, så er hotellet jo typisk nyt og lækkert.
      Jeg synes at det autentiske i sådan et gammelt badehotel er lækkert.
      Via mit job har jeg nok bare haft for mange overnatninger på ensformige kasseagtige hotelværelser, hvor alle 100 værelser på hotellet egentlig bare var en kopi af hinanden.
      Men det vigtigste er også bare at komme afsted og have alene-tid med hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *