Voksentid – en lille ferie på Læsø

Er det egoistisk at tage afsted på weekend uden børn? Nej, Henrik og jeg tror faktisk, at vi en gang eller to om året har behov for kun at være ham og mig. En dag eller to, hvor vi ikke skal afbrydes af Silas eller skal rejse os for en hund. En dag eller to, hvor vi kan bruge tiden på hinanden, som det lyster os, uden at skulle tænke på PEP-masker og medicinrutiner, som vores dagligdag helt automatisk også drejer sig omkring.

Og når man så oven i købet er så heldig, at mine forældre gerne vil passe Silas og hundene et par dage, så får Silas jo også et par dejlige dage med sine bedsteforældre. Mine ferier hos mine bedsteforældre husker jeg jo stadig ganske tydeligt, og det er dejligt, at Silas ikke skal snydes for disse bedsteforældreferier.

Så det var faktisk med helt fin samvittighed, at vi i uge 42 tog afsted et par dage til Læsø. Jeg havde aldrig tidligere været på Læsø, og da jeg nu har sådan et lille flip med de danske småøer, så måtte jeg jo slå til i foråret, da Spotdeal havde et tilbud på et ophold med adgang til Læsø Kur.

Hotel Havnebakken

Vi skulle bo på Hotel Havnebakken, der ligger lige ovenfor færgehavnen, og vi havde booket et værelse med udsigt over havet. Bag hotellet ligger en fin ny bygning med flotte nye værelser, der nærmest var som små lejligheder, men derfra kunne man jo ikke se havet. Så selvom hotellet, trods min bestilling på de ældre værelser med toilet/bad på gangen og havudsigt, havde tildelt os et af de fine nye værelser, så måtte vi tilbage til receptionen og insistere på et ældre værelse med havudsigt.

Aftenens udsigt var hotelværelset

Nu havde vi så tre dage på denne smukke ø i Kattegat. Den eneste plan vi havde på forhånd var en turen til Læsø Kur, som er den gamle havnekirke, der er bygget om til et kurbad. Men fordi vejret var så fint, da vi ankom, så besluttede vi i stedet at leje to cykler og køre lidt rundt på øen og kigge os omkring. Nede ved Strandgården kunne vi leje cykler med fordefinerede ruter lagt ind på GPS. Så var det bare at sætte sig op, og vi blev ledt rundt til de ting, som var “seværdige” på ruten. Det var rigtig fint og vi fik tilbagelagt 25 km, inden vi kom retur til aftensmaden, som var med i det bestilte ophold.

Cykelruten gik af grusveje, asfalt, by, skov og land
Smuk udsigt udenfor Vesterø

“Storhaven”- et ægte manageri

Thorvaldsens Tårn. Bygget med håndkraft og vilje.
Thorvaldsen støbte 3 sten hver dag. 

Masser af udsigt fra den havhungrende sømands udsigtstårn

Cykelruten ledte os forbi flere interessante ting på Læsø.
Nemt og bekvemt med GPS

Dagen efter gik vi efter morgenmaden de 3-400 meter op til Læsø Kur og nød nogle timer i det skønne kurbad. Læsø har naturligvis saltkar, og så et hvor saltindholdet er på 30%. Det er nærmest umuligt at holde sig stående for kroppen vil bare flyde. Det var helt vildt skønt at ligge der og flyde rundt. De rifter man måtte have i huden kunne man tydeligt “fornemme”, da saltet nærmest stak og prikkede i huden/rifterne.

Læsø Kur

Da vi havde undladt at tage bilen med over for de få dage, så måtte vi benytte øens bus. Det var sådan set heller ikke noget problem, for der var rimelig regelmæssige afgange – ikke som S-togene i Kbh, men bestemt bedre end i det sønderjyske Udkantsdanmark. Billetprisen var også ganske tiltalende for al buskørsel er nemlig ganske gratis. Rigtig fin service i Læsø Kommune for både øboer og turister. Buschaufføren fortalte også, at det især også kom de mange sejlere tilgode. Den buschauffør, som vi kørte med denne mandag fortalte også flittigt om øen og diverse ø-anekdoter. Vi steg af bussen i Østerby, som var den sidste af øens tre byer, som vi manglede at besøge. Vi gik en tur langs vandet nord for byen og fik en kop varmt på byens nydelige spisehus, inden vi et par timer efter tog bussen tilbage til Vesterø, hvor vi boede.

Stranden nord for Østerby.
Meget stenet. Helt modsat den flotte sandstrand ved Vesterø

På Læsø er der efter sigende flere islandske heste, end der er børn. Der går 170 børn på øens skole, og 30-40 børn i børnehaven. Der er mange steder, hvor man kan leje islandske heste eller komme med på guidede ture. Jeg lider af evige hesteabstinenser, og egentlig skulle vi have været på 4 timers hestevognstur ud  i bl.a Rønnerne, men vejret var ikke så fantastisk og noget blæsende, og da “50% af selskabet” ikke havde pakket outdoor-outfittet, så ville det nok kun blive en god tur for mig. Så i stedet besluttede vi os for en time på hesteryg. Så klokken 9 om morgenen gik jeg, rustet med internet og smartphone på jagt efter et par heste. Da vi ringede til Fædrelandet.dk var de fleksible og byttede lidt rundt på nogle heste til dagens tur, så vi kunne få en formiddagstur kun os to med guide. Det var også let at komme dertil, da der kun var få hundrede meter fra busruten til gården.

På hesteryg.
Guiden forrest, Henrik i midten og jeg red bagerst.

De fik matchet hest og rytter rigtig godt. Henrik har ikke den store rytter-erfaring – niveau: kan blive hængende på en rolig hest. Jeg er vel nærmest rusten-rutineret. Anette fra Fædrelandet fandt en lækker livlig 5-gænger til mig og en lidt mere doven og “bovlam” hest til Henrik. Hun var rigtig god til at instruere Henrik i ridningens basale teknikker. Vi havde en skøn tur rundt i området, og jeg var totalt forelsket i Alfa, som Anette selv betegnede, som en af deres luxus-heste.

Med denne dejlige hesteoplevelse (som ikke gav mig færre hesteabstinenser) i baglommen tog vi bussen tilbage til Vesterø og fik en frokost, før vi atter tog med “Margrethe Læsø” tilbage til fastlandet.

Smuk aftenbillede taget ved havnen i Vesterø

Tre dage fyldt med aktiviter, som Silas alligevel ikke ville have syntes om eller kunne deltage i. Med tid til hinanden og oplevelser. Men det var også dejligt at komme hjem igen til Silas og hundene og nyde resten af efterårsferien sammen med dem.

Skarrildhus

I mit job har jeg lært, at det markedsføringsmæssigt kan
være af stor betydning, at man har en historie at fortælle. Jeg har længe
vidst, at det var sandt, men forrige weekends hyggelige kæresteophold bekræftede blot
dette endnu en gang.  
 
 

I vinters var jeg til et seminar om cirkulær økonomi, hvor
der var fokus på bæredygtighed og genanvendelse. Dette seminar blev afholdt på
Skarrildhus i det midtjyske. Hoteldirektøren fik inden frokosten ordet og
fortalte om Skarrildhus´ arbejde med bæredygtighed. F.eks laves maden kun af
årstidens råvarer og helst lokale råvarer. Skarrildhus ligger midt i skov og
hedelandskab og har sin egen flotte rododendron park. Inden arrangementet var
overstået vidste jeg, at her skulle jeg hen igen. Jeg ville faktisk gerne dele oplevelsen med Henrik og ikke mindst var maden også lækker og
anderledes.
 
Lidt fra parken
 
Tænk sig at være så heldig, at jeg få uger efter opdagede en
sweetdeal, hvor man kunne få et ophold med 3 retters menu, overnatning og
morgenmad for sølle kr. 798. Så var det da bare med at slå til. 

Sidste fredag “bortførte” jeg så Henrik til den jyske hede.
Forinden havde jeg dog haft en del bøvl med overhovedet at booke opholdet.
Først ringede jeg og forespurgte om der var ledige værelser til denne dag. Det var
der, men jeg skulle sende en mail til dem, hvorefter de så ville bekræfte. Jeg
sendte så en mail, som aftalt, men hørte ikke lige noget fra dem. For at være
sikker ringede jeg dem op en uges tid efter. Næh de havde ikke modtaget min
mail, men der var værelser, så hun ville lige tjekke op og ringe tilbage til
mig. Jeg sagde, at det behøvede hun nu ikke, bare hun sørgede for et værelse,
men hun insisterede. Hun ringede dog aldrig tilbage, og da vi stod og skulle tjekke
ind i, så var der ikke reserveret noget værelse til os. Ret så klodset,
men jeg var nu stadig positiv, og vi fik et værelse uden problemer.
 
 

Vi gik os en tur i området inden middagen. Bestemt smukke
omgivelser. Det var nemt at finde vores bord i restauranten. Der var nemlig et
menukort med navn på bordet, og aftenens menu så rigtig spændende ud.

Aftenens menu – klik på billedet for større udgave
Da jeg jo er født med munden fuld af søde tænder, så synes
jeg, at særlig desserten, som var en ren symfoni af rabarber, var fantastisk.
Middagen var utrolig lækker med overraskelser som blandt andet bøgeblade…. Ikke
fordi de i sig selv var en stor smagsoplevelse. 

Men det var bare så skønt at sidde og hygge over maden i rundt regnet
tre timer. Ingen Silas, der skulle have opmærksomhed og ingen aftenrutiner. Tak til min far og Tobias, der tog sig kærligt af Silas, hunde og murerarbejde derhjemme. Efter
middagen var vi stopmætte og valgte at gå os en tur. Det blev en ret lang tur i
skoven, som blev mørkere og mørkere, jo tættere vi kom på midnat. 
 
 

Inden vi vendte snuderne hjemad næste formiddag, fik vi det
skønneste morgenbord med masser af lækre specialiteter. Det er f.eks længe
siden, at jeg har fået øllebrød med flødeskum, som også var at finde på
morgenbuffeten sammen med de mere traditionelle ting, som æg og bacon. Det mest
specielle, jeg stødte på, var dog roesirup, som jeg smagte sammen med yoghurten
med hjemmelavet müsli og bær. Det smagte ganske godt.

Dejligt vellykket ophold med lidt forkælelse til. Jeg
gentager det gerne en anden gang. Og helst også når parken blomstrer.

Samsø

Puha. Det har da vist været en af de ringeste blog-måneder i min blogger historie. Jeg har bare ligget vandret, mest på jobbet. Aner ikke om nogen har savnet et indlæg… Men jeg smider lige et alligevel. For jeg har savnet at blogge, men har bare ikke haft tid.

I mandags havde jeg et møde på Samsø. En gang tidligere i hele mit fyrre år lange liv (hold da kæft hvor det lyder…), har jeg været på Samsø, og det var lige inden sommerferien, hvor jeg var til møde hos samme kunde, men jeg nåede vel at køre 10 km øen, så det var set ud fra et oplevelses synspunkt skam en jævnt kedelig tur.

Denne her tur var derimod alt andet. Jeg valgte at udnytte, at jeg havde det her møde om mandagen, og derfor skulle starte min uge på Samsø. Så Henrik, Silas, hundene og jeg tog til Samsø allerede lørdag.

Ballen Havn

Vi ankom til en kold vind og gråvejr. Så vi brugte mere eller mindre lørdagen på at køre øen tynd i bil, så vi kunne udse, hvad vi skulle bruge søndagen på (der varslede vejrudsigten nemlig lidt bedre vejr).

Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på Hotel Ilse Made. Jeg er simpelthen nødt til at skamrose dette sted. Det er bare et af de mest fantastiske steder, jeg nogen sinde har været. Det er bare så smagfuldt indrettet og har en vildt dejligt atmosfære. Hvad maden angår, så kan de måle sig med alt mulig andet lækkert, som jeg har oplevet på div. fine hoteller. Hvis jeg var samsing og skulle giftes, så var det helt sikker her!

En lille hyggeanretning i vinduet
Pejsestuen – til fri afbenyttelse
Silas legede af “pufferne” var tog + vogn

Jeg havde gennemtjekket internettet for overnatninger på Samsø. Jeg havde kigget på alt fra campinghytter, bed & breakfast og til hoteller. Det sidste var det dyreste, men vi blev enige om, at vi trængte til lidt ekstra forkælelse og kastede lidt flere penge efter opholdet. På booking.com kunne jeg læse, at Ilse Made fik 9 i gennemsnit i gæstebedømmelse (max er 10, så det er da et imponerende gennemsnit). Og det levede bare helt op til bedømmelsen.

Silas slænger sig i den kæmpestore dobbeltseng

Lørdag aften fik vi restaurantens “fix-menu”. Dvs en forudbestemt menu – der var ikke noget menukort, men det savnede vi nu heller ikke, for  maden var bare helt fantastisk og betjeningen super god. Vi følte os virkelig velkomne i de meget hyggelige omgivelser.

 

Min vanvittig lækre dessert
 
 
Silas tegner på IPad, mens vi hyggespiser i restauranten
Her tegner han en giraf, der spiser blade på et træ

Søndag stod vi op til en helt anderledes dag, sådan rent vejrmæssigt. Efter at have gået en tur på stranden nedenfor hotellet, hvor vi fandt kilden, som hotellet er navngivet efter samt en cache.

Silas ved “Ilse Made” kilden

Derefter kørte vi til Nordby for at kigge på Gadekæret og den smukke by.

Gadekæret i Nordby i efterårsudgave

Sikke en charmerende lille by. Masser af små skæve huse og små snørklede veje gennem byen. Vi spiste frokost i det fri på Samsø Bryghus.

En lokal øl det frokosten i det fri

Næste stop Issehoved. Vi vidste nok ikke helt, hvad der ventede os deroppe, men vi skulle da lige se, hvad det nordligst af Samsø bød på.

Hvad mon “mænderne” filosoferer over her?

Det bød så bare på en fantastisk udsigt og et utrolig smukt  landskab. Det fantastiske vejr var kun en ekstra bonus til dette. Her fandt vi også en cache, og sad ellers bare og nød vejret og naturen.

Der er virkelig smukt ved Issehoved

Lige en strand efter Silas´ hoved.
Masser af sten, der er lige til at kaste i vandet
 

Ninja

Vi kunne også lige nå at køre til den anden ende af øen og kigge på Kolby Mølle. Se bare på billedet, hvor smuk blå himmelen var på denne skønne dag.. Nå ja og vi fandt da også lige en cache, når vi nu var der.

Kolby Mølle

Denne aften dalede madkvaliteten til et absolut nulpunkt, da der næsten ikke var til at finde et sted, der havde åbent (Ilse Mades restaurant havde lukket om søndagen). Vi endte på Drop-in i Tranebjerg. Det var grill-mad. Puha en grim kontrast til lørdagens fantastiske menu.

Nok var maden ikke god, men udsigten fra Ilse Mades terasse var fantastisk.
Direkte kig ud over vandet.

Det fik mig bare til at glæde mig endnu mere til mandagens morgenbuffet på hotellet, for om den må jeg sige, at den også bare var ganske fantastisk. Lækre lokale og hjemmelavede specialiteter. Der var bare meget mere sjæl i denne morgenbuffet end f.eks på den morgenbuffet, som jeg to uger forinden havde indtaget på “Kongebrogården” (som tilmed er 5-stjernet). Nu er der vel ingen, der er i tvivl om, at jeg meget varmt kan anbefale andre at tage et ophold på Ilse Made?!

Mandagens møde gik i øvrigt fint, og da jeg trådte ud på gaden efter mødet, begyndte det at regne, og det gjorde det så lige til færgen sejlede retur mod Hou kl 15.45 – og i øvrigt hele vejen hjem til Haderslev.

Julegaven

Sidste weekend var Henrik og jeg i København for at se Chess. Henrik havde givet mig musicalbilletterne i julegave, og vi så frem til forestillingen. Desværre blev vi ret skuffede over opsætningen.

Musikken var så høj, at vocalerne nærmest druknede, og det var temmelig svært at høre, hvad der blev sunget, og det gør det en anelse svært at følge med i en musical. Det var rigtig ærgerligt.
Heldigvis havde vi også booket et ophold på Copenhagen Island på Kalvebod Brygge, så der var da lidt mere “kød” på weekenden og turen til København. Sikke et skønt hotel med en rigtig dejlig beliggenhed.

Vores indbydende værelse
Det er aldrig let at tage et godt billede af hotelværelser i ny stil

Udsigten fra vores balkon – det trekantede glasparti er hotellets restaurant

Vi spiste middagen med udsigt over Københavns Havn og ind til det centrale København.

Der var dog et par missere fra hotellets side. F.eks skulle vi ved ankomsten have en flaske boblevand, men alt hvad der var til os, var to glas i en spand med vand (vel smeltet isterninger) udenfor døren – ingen flaske. Vi rykkede efter flasken et par gange, men hotellet var løbet tør for boblevand, så vi fik i stedet fri mini bar. Det er nu ikke så farligt at give os, men vi delte da den flaske boblevand, som var i køleskabet og nød et dejlig varmt karbad.

Søndag formiddag gik vi en tur langs Holmens Kanal og nød foråret, inden vi atter vendte hjem til hverdagen – og ikke mindst Silas. Nu er vi så igang med Bededagsferien, og nu har vi vist fået turet så meget rundt, at vi ikke orker, at tage ud at slappe af med campingvognen.

En smuttur til Paris

Midt i al vores ståhej de sidste måned, fik jeg en alvorlig trang til at “stikke af”. Komme lidt væk fra hverdagen og holde lidt ferie. Henrik og jeg plejer at tage en hotelovernatning et par gange om året, for lige som bare at have tid til hinanden og intet andet. Det var faktisk også længe siden, vi sidst havde været alene afsted.

Der var stadig lidt ferie at tage, så vi besluttede, at vi ville tage til Paris. Så efter at have koordineret vores kalendre, så kunne vi finde nogle dage til formålet. Da flyafgange/-priser var elendige for de udvalgte dage, så besluttede vi at køre derned.

Eiffel – Paris´ varetegn

Note til mig selv: Ankomst til Paris på en onsdag kl 16, kan ikke anbefales. For det første kører de som svin i Paris og maser sig ind og ud mellem hinanden upåagtet om der er plads – der bliver plads! For det andet, så kommer selv en GPS på glatis, når den ikke har helt styr på de MANGE ensrettede gader. Konstant bad den mig om at dreje op af gader med indkørsel forbudt. For det tredje så er det at finde en parkeringsplads i Paris nærmest som at finde en skat.

Planen var at stoppe ved hotellet og sætte bagagen af og finde et p-hus (25 EURO pr. dag) i gå-afstand fra hotellet. Enden på det blev – efter to timers kørsel i Paris, at smide bilen i P-huset og slæbe vores trætte kroppe og bagagen 1,5 km til hotellet. Kors hvor var jeg smadret efter mere end 1.000 km bag rattet, der var afsluttet med et “festfyrværkeri” af trafik i Paris.

Ikke kun kørslen er tæt i Paris – også parkeringen
Nogen gange FOR tæt
Kofangeren er fint foldet om stolpen

Efter en god nats søvn var vi så klar til at indtage Paris. Vi havde ikke nogen som helst agenda for turen. Så vi startede bare med at gå. Jeg har været i Paris for 16 år siden, men Henrik havde “debut” i storbyen, så jeg fulgte blot efter ham, hvis man kan sige det sådan.

På vores vej fik vi faktisk set de fleste af Paris´ store serværdigheder.

Vi startede på kunstnertorvet på Mont Martre (det lå få hundrede meter fra vores hotel), hvor vi spiste morgenmad. Morgenmad på hotellet kostede 10 EURO pr. person, og det var let at finde morgenmad til de samme penge eller et par EURO billigere på de små restauranter, hvilket i særdeleshed også var meget hyggeligere (et lille praktisk rejsetip, da langt de fleste hotellers overnatningspriser er uden morgenmad)

Morgenmad på Mont Martre

Div. gadekunstnere stod tæt

Tæt derpå ligger Sacre-Coeur, som tårnede sig så smukt op mod den blå forårshimmel. Vi gik ind i kirken, hvor der trods en stor turistvrimmel i kirken var gudstjeneste. Det virkede lidt underligt at gå rundt og kigge i den smukke kirke til bønnesang, men det gjorde bestemt ikke kirken mindre smuk.

Bemærk den blå himmel
-De lange ben (der venter på at blive slidt op)
-De oppustede overkroppe
Et ægte karikaturfoto

Vi slentrede af sted mod bymidten og gav os god tid til at gå og se på byen og de forskellige butikker. F.eks lå der flere hundrede meter med butikker, der solgte tøj og div tilbehør til brudepar eller en hel gade, hvor butikkerne kun solgte hårprodukter eller en anden gade, hvor temaet var div stoffer/tekstiler. Lidt pudsigt.

Men alt det så vi jo blot på vores vej mellem de forskellige turist-serværdigheder.


Foråret var tydeligvis lidt længere fremme i Paris
Invalides museet
Endnu en af byens bygninger med masser af smukke detaljer
Ved Louvre

Pludselig var det så aften, og vores ben var trætte – og mine var meget trætte!

Vi fandt en restaurant på hjemvejen og bestilte en gang fondue. Vi undrede os begge over, at det rå kød lå op af de stegte pomfritter. Ikke lige den lektie vi har lært om fødevarehygiejne. Efter den lange travetur, som jeg anslår til 15-20 km, så var øllene til maden noget af det mest himmelske, vi begge havde smagt længe.

Næste dag tog vi ud til den nye bydel. La Defence, hvor den nye triumfbue troner. Den er i øvrigt tegnet af en dansk arkitekt og er klart større end den kan kaldes flot. Bydelen er nok mest spændende, fordi den står i skærende kontrast til det gamle Paris, som man i det meget fjerne kan betragte gennem/ved buen, hvor man øjner triumfbuen på Champs-Elysées og bag den Louvre.

Henrik ved Grande Arche – eller faktisk nogle hundrede meter derfra…
Den er STOR!

La Defence er fyldt med højhuse og masser af kontorer

Vejret var ret omskifteligt, men heldigvis var der et stort indkøbscenter, hvor tiden også kunne slås ihjel, mens det regnede, når vi ikke lige bevægede os rundt i bydelen og nød udsigten. Det var nu ikke helt sådan jeg betragtede det at shoppe. Jeg var helt salig, da jeg så denne Desigual butik i centret. Var da nødt til at købe mig en ny jakke og en taske.



Masser af Desigual!!

Jeg forærede også mig selv et ur. Ja, jeg ser nu sådan på det, at det var en souvenir. Klart bedre end blinkende Eiffeltårne, som gadesælgerne forsøgte at proppe i halsen på os, når vi gik ved turistattraktionerne.

Vi tog hjem på hotellet et par timer og hvilede fødderne lidt, inden vi tog ud i Paris´ gader, da mørket var faldet på. Paris er anderledes smuk om aftenen. Faktisk var det ikke kun på souvenirers at tårnet blinkede. Udover at være oplyst som på billedet, så oplevede vi også, at der var løbelys på tårnet.

Eiffel – oplyst

Vi nåede på den anden side af midnat, før vi var hjemme i nærheden af hotellet, og det var ikke sådan lige at finde et sted at spise, så vi endte med at indtage aftens-/natmaden på en fast-food kæderestaurant ala Burger King.

Lørdag var vores sidste dag i Paris, og det var kun en halv dag, da vi gerne skulle være hjemme inden søndag middag.

Det blev derfor kun lige til et smut hen til Pompidou, hvor vi satte os på pladsen foran og nød foråret og lod os underholde af en engelsk gadeartist, som både var dygtig og sjov.

En kollega spurgte mig, da vi kom hjem, om vi havde været ude at spise på nogle lækre restauranter…

Ups – dem her faldt vi i et par gange

Jeg kunne så bare svare “Åh nej, det har vi ikke…” Vi spiste lige der, hvor vi kom forbi, og når vi lige havde tid/behov. Så det var ikke en stor gastronomisk oplevelse for os at tage til Paris, men vi fik set meget og fik tid sammen bare Henrik og jeg.