Uge 42 balance

Skolernes efterårsferie. Blandet vejr. Lidt frost på bilen om morgenen. Sol nogle af dagene og stiv kuling midt på ugen. Det var en uge med afveksling på alle fronter.

Efterår er smukke farver

Det er jo ikke nødvendigvis min efterårsferie eller Henriks. Så denne uge har været sådan lidt en balancegang mellem at arbejde og hygge med Silas.

Lidt hjemmebagte fingre blev det da også til en aften

Legeaftaler var ikke så nemme at stampe op af jorden for den unge mand. Det var som om dem, som han spurgte havde mange planer for ugen. Vi havde faktisk ikke så mange planer, men vi skulle nok finde frem til noget hen af vejen. Heldigvis var han i starten af ugen godt beskæftiget med at færdiggøre en animationsfilm, som han har arbejdet på meget længe.

Silas´ film

Nu blev filmen endelig færdig. Han har selv programmeret bevægelserne, scenerne og redigeret med lydefffekter og undertekster. Det ser måske ikke ud af “noget”, men det er faktisk et meget stort arbejde. Han er meget kreativ og omhyggelig med sådan nogle projekter, og det er da fedt, at han fordyber sig i noget, som kan tage mange uger at gøre færdigt. Der er masser af ting i filmen, som jeg fatter hat af, men sådan er det jo nok, når man pludselig er en gammel nisse.

Sidst på ugen kunne jeg så holde helt fri, så vi kunne tage ud på tur.

Gruppeluftning langs vandet

Vi var på Rømø sammen med min gode veninde Mona og hendes knægt, Oliver. De to drenge har det bare fantastisk sammen. Vi gik tur på Rømø, hvor vores hunde og drenge fik brændt lidt krudt af.

Så gik drengene der i en dyb samtale

Vi havde madpakker og varm te med, og inden vi fik set os om, så havde vi brugt en hel eftermiddag på den lille ø. Peter Plys den kloge bamsebjørn siger så rigtigt: “Gode venner kan lave alting sammen – men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”

Det var tophyggeligt at sidde bag i Monas kassevogn og kigge ud på de mange aktiviter, der var igang på Rømø. Der var mange mennesker (men god plads). Der var en del drager i luften, og en gang imellem kom solen også forbi.

Det var mega hyggeligt at sidde i kassevognen og nyde en kop te og kigge på aktiviteterne på Rømø

Fredag kørte Silas, Henrik og jeg en tur til “Skovsnogen”/Deep Forest Art ved Kibæk. Stedet har oplevet et kæmpe boom i år, da Corona lockdown og de mange danskere, der skulle ud i den danske natur har givet dem besøgstal, der er flere gange over deres sædvanlige besøgstal.

Silas betragter et kunstværk, der hænger i træerne.

Turen rundt i skoven med de 80 friluftskunstværker er ca 3,5 km. Nogle af kunstværkerne virker som noget tilfældigt skrammel, men andre af kunstværkerne er sjove og interessante.

Et kludeslumretæppe lavet af perler

Jeg kan da godt anbefale turen i skoven, hvis man alligevel er på de kanter, men ikke hvis det bare er for den tur, man starter bilen og kører 1½ time.

Fra “Skulptur kirkegården”

Kulturel tur i skoven med indlagt picnic. Det var det i hvert fald. Det var faktisk en god feriedag. Især når vi fik den afsluttet som vi gjorde. For vi havde nemlig en slutdestination på turen, så det hele gav super god mening.

Kunstpause og picnic. Turen rundt i skoven kan med fordel deles i to.

Det var smart at vi efter skovturen kunne køre direkte hjem til Tobias og Camilla i Ikast og spise og hygge sammen med dem. Det var super skønt, at det kunne lade sig gøre. Når ens børn pludselig bliver så gamle, at de flytter hjemmefra (det er nu mange år siden efterhånden Tobias fløj fra reden) og får deres eget liv, der skal passes, så kan det nogen gange være svært at finde tid til at ses. Især når man ikke lige bor op og ned af hinanden.

Tobias og Camillas “Gris”, som virkelig lugter meget meget dårlig når den fiser. Ingen kan jo se på den, at den på det her billede netop har lukket en fis ud, der lugtede alt for meget af rådne æg.

Ugen igennem har den dårlige samvittighed plaget mig. Jeg føler mig bagud. Anatomi kommer virkelig ikke bare af sig selv, og vi er igang med muskellære på kurset for hundefysioterapi. Jeg synes den del er meget hård, og jeg synes ikke, at jeg kan “nok”. Men der er kun en vej, og det er gentagelser på gentagelser.

Fuji nyder at være demohund. Total afslapning og gengældte kærtegn til Anne med slik på hånden.

Hele dagen i dag har jeg brugt på at læse op sammen med en af de andre fra holdet. Selvom man sidder med det i 6 timer, så når man åbenbart ikke længere end til forbenene. Det er hårdt, men også interessant, og jeg glæder mig faktisk til det sidder på rygraden. Det giver godt at terpe sammen med andre, så jeg håber, at jeg nu er endnu bare rustet til vores næste modul, der starter på torsdag.

Nu banker hverdagen på igen, og heldigvis glæder jeg mig også til hverdagen.

2 meninger om “Uge 42 balance”

  1. Wow hils Silas og sig det er en fed film, efterhånden sad jeg og håbede at bare en af eleverne ville lade være med at gå derind🙈 lydeffekterne er virkelig gode, underteksterne skifter lidt for hurtigt, alt bliver godt til sidst…

    1. Det er kun fordi vi er gamle, at vi synes, at det går for hurtigt. Silas sidder nogen gange og er ved at dø af grin over en video, hvor det sjove i klippet er så kort, at man faktisk ikke rigtig når at se det. Jeg sidder så og ligner et spørgsmålstegn

Skriv et svar til Berit Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *