Sølv til DM 2021

At løbe med MicMic har været en rejse. Vi har haft vores bump i på vejen i vores karriere. Vi har været ramt af småskader og drægtigheder, og Mic har i sit 8 år lange liv ikke foræret mig ret mange ting.

Hun har ofte været den lidt upålidelige makker på agilitybanen. Vi har kæmpet med manglende selvtillid og commitment på banen. Men jeg synes sørme, at det begynder at tage form, og jeg håber, at vi aldrig igen skal have ufrivillige pauser.

Vi er bare ikke “det sikre kort” på hånden, når vi løber, men vi kan faktisk godt løbe pissegodt sammen, og det er så fed en fornemmelse, når det spiller. Så det var måske lidt svært at have de store forhåbninger til dette års DM i DKK-regi, som blev afholdt på Vilhelmsborg sammen med det store arrangement “Hund i fokus”.

Dette års danske mestre skulle nemlig findes ved at lægge tid og fejl sammen fra tre baner. For en tempofyldt hund, som man ikke rigtig kan bremse, så kan det godt være temmelig svært, men naturligvis ikke umuligt. Så jeg havde ikke på forhånd forventet en podieplads.

Mic med pokal og roset for vores placering

Uanset hvad, så kunne vi sikkert få nogle spændende løb, opleve stemningen, være sammen med en masse, som jeg ikke har set meget meget længe og så kunne jeg lige gå en rallyklasse med Ninja.

Vi var fejlfri og lå som nr. 3 i det første løb, som var et springløb. Det var jo sådan set en meget god start.

Næste løb var en agilitybane, hvor vi desværre fik 5 fejl på vippen, som Mic ikke rigtig kunne vente på skulle gå i jorden. Kombinationen omkring og lidt efter vippen vidste jeg kunne være en stor udfordring for os, og det holdt også stik. Men i det mindste holdt vi skansen og blev ikke disket.

Efter lørdagens konkurrencer lå vi sammenlagt nr. 5. Vi havde den bedste sammenlagte tid af alle de små hunde, men altså de fem dumme og trælse fejl med os.

Mic med erindringspræmien fra DM

Søndag skulle vi starte med at løbe titelløb, hvor vinderen ville få mulighed for at få tilføjet en titel til hundens stambog. Der var kun en opskrift på den bane, og det var speederen i bund hele vejen. Men jeg tror faktisk ikke, at Mic og jeg var helt på samme bane, og hun brilierede med at lave endnu en flyver på vippen. Så det var dælme et skidt tegn, hvis det var hendes dagsform.

Efter dette løb havde jeg en rallyprøve i øvet klasse med Ninja. Vi er stadig nye i øvet klasse, og jeg har stadig meget at lære til rally. Jeg synes vi gik meget hæderligt, men mistede en øvelse og tog nogle stykker om og fik en skæv position og lidt af det løse. Så vi blev trukket 76 point. Ikke noget super resultat, men det var sgu ok med det.

Efter middag skulle danmarksmesterskabet afgøres. Efter banegennemgangen flaksede sommerfuglene rundt i maven på mig. Jeg bliver så høj og spændt af den slags. Jeg skulle sådan set “bare” igennem banen uden fejl. Min tid var jo god, men de fem fejl fra lørdag blev jo hængende. Jeg spottede hvor jeg skulle have skærpet opmærksomhed – udover vippen, som Mic og jeg måske ikke var helt enige om, hvordan man skulle tage.

Jeg så nogle af de første hunde, og det gav mig også en ide om banens beskaffenhed. Så var det tid til den sidste opvarmning. Så var der kun tilbage at gøre sig mentalt klar til at løbe banen.

Lidt specielt havde dommeren lavet starten, så startspringet ikke stod parallelt med banebåndet. Ved mere end 90% af banerne står første spring parallelt med banebåndet. Det betød, at man skulle starte med at sende sin hund mod sidelinjen og ikke ind mod banen. Jeg valgte at ville lave en start fra bevægelse, men det forvirrede MicMic helt vildt, for vores ritual er, at hun skal sidde mellem mine ben og så går jeg fra hende. Så hun var godt nok tøvende på den start.

Ellers var vippen vel min værste fjende på den bane, og jeg var virkelig omhyggelig med at være ekstra insisterende på den. Det lykkedes os at holde det fejlfrie løb hele vejen. Jeg var tilfreds med mit løb. Det er ikke så let endda “bare” at løbe fejlfrit. Der var ikke mere jeg kunne gøre. Nu var det klassens sidste fire ekvipager, der bestemte om jeg skulle bevare min 5. plads eller om jeg skulle avancere.

Det afgørende løb til DM

Super stabile Lillian Rose klarede skærene (ganske som jeg forventede), som den eneste af de fire. Det bragte mig op på 2. pladsen. Hold fast, hvor blev jeg bare stolt og glad. Jeg måtte altså lige knibe en glædeståre, da vi blev råbt op.

Jeg kiggede på Lillian, som også var meget bevæget. Jeg forstod hende til fulde. Det var Cindys sidste DM. Rundt om mig stod andre af mine venner med medfølende våde øjne. Så gik mit blik videre til Rikke, der var blevet nr. 3. Hun var meget tydeligt bevæget. Hold da kæft mand, sikke en flok tudetanter. Det var lidt komisk, men også fedt at se, at folk (også andre mig) lader sig bevæge.

Fra præmieoverrækkelsen

Godt nok kom jeg med super god tid, men en fed tid er ikke nok for at vinde. Fejlfrit tæller mest. Det er sådan set ikke, fordi vi skal diskutere det.

Top 11 fra Agility DM lille klasse

I mellemklassen var det også kun danmarksmesteren, der var fejlfri. Nr. 2 og 3 kom på podiet med fejl. I stor klasse var der til gengæld tre hunde, som var fejlfri i alle tre løb, og det var så de tre podiepladser. Men man skal bestemt ikke give op, selvom man får en fejl. Det kunne man tydeligt se i lille og mellem klasse.

Siden marts 2020 (Corona lock down, hvis nogen skulle have glemt det) har jeg ikke krammet med folk, der ikke var af mit eget kød og blod. Jeg har givet hånd mindre end 5 gange, og det har kun været, når jeg arbejdsmæssigt har følt mig lidt presset til det. Lørdag gav jeg en tillykke-krammer til en bevæget og overrasket veninde, der var blevet nr. 2 til rally DM, bare fordi hun stod der og trængte så meget til det, og jeg følte, at alt andet end et kram til hende var forkert.

Søndag stak det jo helt af, da jeg blev nr. 2, og det var mig der stod der ved banen og tudede af glæde, og venner nede ved banen søgte mig og ønskede tillykke. Til præmieoverrækkelsen stak dommeren Mark Fonteijn hånden frem for at ønske tillykke, så kunne jeg virkelig også kun modtage denne personlige lykønskning fra dommeren selv.

Mic lige efter præmieoverrækkelsen

Nu vi er ved dommeren, så synes jeg, at det var fedt, at han byggede banen om mellem hver størrelse. Så vi fik virkelig mange baner at se, som var designet ud fra stort set samme opstilling. Det var jeg ret vild med. Men det var lidt farligt at sidde og fortabe sig i de andre størrelsers løb, inden man skulle gå sin egen banegennemgang. Man kunne risikere, at tage en anden størrelses banedesign med sig og dermed løbe forkert bane, fordi man allerede siddet på lægterne og tænkt på, hvordan man selv ville løse en bane.

Stor ros til DKK Viby for afviklingen. Det var et dejlig velafviklet arrangement. Jeg synes personligt, at det er superfedt at være på Vilhelmsborg sammen med Hund i Fokus. Der foregår så mange ting rundt omkring på arealerne, men samtidig er det ikke noget, som forstyrrer vores afvikling.

Fra tribunerne har man et godt udsyn

Jeg benyttede mig da også selv af nogle af de tilbud, der var på arealerne omkring os, selvom jeg ikke var meget væk fra vores hal, hvor der var aktivitet fra kl 8 til ca 16 begge dage.

Men jeg var da et smut ude og få en for sjov bedømmelse af TikTok. Tilfældigvis var dommeren også sheltiedommer. Hun synes rigtigt godt om TikTok, der godt nok havde lidt svært ved at vise sig ordentlig frem i det høje græs (det havde nok ikke skadet, hvis man lige havde slået den lille firkant, når dommeren skal forsøge at vurdere en hunds bevægelser.

Uofficiel bedømmelse af TikTok

TikTok fik sig også lidt miljøtræning både ved boderne og i hallen. Rundt omkring mødte vi hunderacer, som TikTok nok end ikke havde fantasi til, at der fandtes. Rundt om os summede det af aktiviteter som DM i rally, lydighed og HTM. Der var K9 Biathlon og “kom og prøv Hoopers” mm.

Det er superfedt med de mange forskellige aktiviteter til Hund i Fokus

Ja, hvis det stod til mig, så skulle vi altid holde DM på Vilhelmsborg. Så er vi sikker på, at der er “tørvejr”, og vi ikke skal løbe et DM i silende regn på mudrede baner (som vi har prøvet). Som publikum er det let at se banerne og løbene uden at forstyrre. Jeg synes også at bunden i opvisningshallen er superfin. Ja, jeg er fan af arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.