Det er ved at være nogle måneder siden, jeg sidst har været til en rallyprøve. Måske var det blevet lidt surt og træls, og jeg kunne ikke helt finde melodien med hundene på banen. Faktisk har jeg kun været til en rallyprøve det sidste halve år.
For en uge siden så jeg et facebookopslag med en rallyprøve, som skulle afholdes i dag. Der var sidste tilmelding i sidste weekend. Prøven skulle afholdes 3-4 km fra min far. Jeg elsker, når der også er rallystævner, som man kan melde til uden at skulle planlægge 3-4 måneder ud i tiden. Hurra for spontanitet.
Med denne lille rallyprøve åbnede der sig straks muligheder for “dobbeltkonfekt”. Besøg og overnatning hos min far. Tidlig rallyprøve og så hjemad. Den form for optimering passer lige til mig.
Min far tog glad imod border collierne og mig. Han synes faktisk, at han og jeg skulle tage ud at spise fredag aften. Så da jeg var færdig med dagens kundemøder hentede jeg hundene og kørte nordpå.
Vi nød en skøn middag på Restaurant Bag Søjlen i Rønde og hyggede os sammen. Jeg var træt og smadret ovenpå en lang og begivenhedsrig dag, der havde budt på tre kundemøder, som også inkluderede TV optagelser. Mere om det, når jeg, hvornår det bliver sendt. Så jeg havde ikke svært ved at finde i seng, og det passede mig glimrende, at jeg ikke skulle umenneskelig tidligt op for at komme til rallyprøve.
Jeg havde meldt både Fuji og Ninja til. Fuji har jeg kun gået prøver med et par gange før og med svingende eller udeblivende succes. Det plejer at være svært for hende at være i det. Nye omgivelser, ukoncentreret, tjekker ud mange gange og sidstnævnte har været et stort problem, fordi jeg ikke bare kan kalde eller sige en lyd for at genvinde hendes opmærksomhed, for hun er jo som bekendt stokdøv.
Men jeg har en ide om, at små haller, hvor der kun kan være tilskuere i start og målområdet er de bedste betingelser for hende. Fordi så er der ikke så meget at forholde sig til omkring banen, når man går.
Det var skønt at kunne sove lidt længe og så bare stå op og trille ud på nogle af de små veje, der ligger i min barndomsbys opland og være fremme efter få minutter. De andre deltagere syntes godt nok, at de var kommet meget langt ud på landet. Vejene var lidt smalle og glatte, men alle var da fremme til tiden.
Vi var kun 8 hunde i begynderklassen, og dommer Helle Juul Pedersen havde tegnet en dejlig bane med et godt flow i. Jeg var positiv og havde lige en enkelt øvelse, der lige skulle finpudses lidt inden start. Hvis vi missede den øvelse, så var det bare småærgerligt. Det vigtigste for mig var et godt samarbejde.
Fuji gik så fint med mig udenfor banen og var meget tændt. Da der blev sagt værsgo, at gå på banen, var det bare at fortsætte direkte ind til startskiltet og give “jeg er klar signal”.
Den første prøve jeg gik med Fuji for 1½ år siden fik jeg “opmuntringspokalen” for at fighte så inderligt for at holde hendes opmærksomhed. Det var så svært for hende og en rædselsfuld oplevelse for mig. Siden har jeg kun forsøgt mig en enkelt gang før i dag. Sidste gang gik hun til 80 point og jeg “tabte” hende kun et par gange undervejs.
Jeg har som regel haft Fuji med til Ninjas prøver for at lade hende opleve atmosfæren og arbejde sammen med mig på arealerne ved siden af banerne. Det har helt sikkert også rustet hende til gå prøver selv.
I dag var hen til gengæld mega meget på og kunne næsten ikke være inde i sin sparsomme pels af bare glæde og iver. Hun kunne desværre heller ikke helt holde lyden tilbage, og det kostede også på pointkontoen (-8 point for lyd), men jeg var faktisk fuldstændig ligeglad, for hun var “hos” mig hele turen rundt, og hun var så meget i det. Så var der en enkelt ommer og en “ude af position”, så vi endte sammenlagt med 86 point og på en 5. plads, men jeg var bare så glad for vores gennemløb. Når jeg ser videoen, synes jeg godt nok at dommeren har været ret begynderhunde-sød ved min lille pibende hoppebold og mig.
Dommerens tilbagemelding var også bare, at hun synes, at Fuji er en megalækker og arbejdsivrig hund, og som hun sagde til mig, så vurderede hun, at Fuji var en hund, der kunne gå “hele vejen”. Da jeg fortalte hende, at Fuji egentlig var en ældre dame på 8 år, så kiggede hun vantro på mig og sagde, at hendes bud havde været 1-2 år gammel. Fuji bliver nok heller aldrig rigtig voksen.
Næste klasse var øvet klasse, hvor jeg stillede op med Ninja. Jeg har haft en lidt svingende rejse med Ninja. Først gik vi for hurtigt, og Ninja kunne ikke nå at omstille sig til øvelserne undervejs på banen, når tempoet blev højt og jappende. Så gik jeg for langsomt og stift, og blev en “mærkelig” hundefører. Ninja blev frustreret, og i en periode havde vi store problemer med, at hun gøede på banen. Det har bestemt også kostet en del point på vores gennemløb.
Men i dag gik vi så fint. Fordi klassen var så lille havde jeg ikke meget tid til at stille om fra den ene hund til den anden, og jeg synes ikke helt, at vi havde hinanden, mens vi gik og varmede op. Så vi måtte bare gå til start, da det var vores tur og gøre vores bedste.
Banen til øvet var heldigvis også en bane uden alt for mange gange sit undervejs, for dem gider hun ikke altid. Hun er også en dame, der nærmer sig 13 år. Igen var det en fin flow bane, og jeg nød at gå den med Ninja, og der kom ikke et eneste pip fra hende.
Vi mistede to point undervejs. En langsom reaktion i sit og fordi Ninja rammer mit ben, da hun laver en cirkel ved siden af mig. Så vi gik fra banen med 98 point og vinder af klassen. Det var også en virkelig lille klasse med kun 2 deltagere, men derfor er 98 point alligevel meget tilfredsstillende for mig.
Jeg følte mig også som en rigtig god hundefører for mine hunde i gennemløbene i dag, og indkasserede også ros for det af dommeren. Nogle gange er jeg underligt nok meget nervøs, men i dag følte jeg mig ovenpå uden den mindste nervøsitet.
Nu overvejer jeg så om det mon ikke er ved at være tid til at rykke videre op i Ekspert med Ninja. Fuji har jeg helt sikkert fået mod på at starte med igen.
Jeg var virkelig glad for vores præstationer i dag. Det var ikke verdens sværeste baner, som vi skulle kæmpe på, men derfor får man ikke nødvendigvis tingene foræret, og jeg trængte vist også til lidt rally-medvind.