Det var dælme en kort juleferie…. Arbejdsgiverjulen!
Det begreb man bruger om en jul, hvor lønmodtageren ikke får mange fridage foræret, fordi helligdagene primært placerer sig i weekenden.
Men lidt jul blev det da til. December var ellers virkelig travl, og jeg er sådan en glad tidsoptimist, og det bider altså virkelig en i røven, når man tror, at man kan nå det hele på den halve tid.
Vi har ligget vandret på jobbet pga nogle ændringer i lovgivningen, og jeg havde vist fået spændt mig selv rigelig hårdt for den sidste uge op til jul.
Da jeg stod op d. 23/12 havde vi stort set intet klar til julen. Officielt havde jeg ikke helt ferie før til almindelig fyraften, men jeg havde bestemt ydet min indsats, så jeg kunne nikke julen en skalle det meste af dagen.
Det var også tiltrængt, for der var ikke handlet ind. Gæsteværelset, hvor min far skulle overnatte skulle lige gøres klar (det omdannes løbende til det rum, hvor man lige lægger ting fra sig og det er ikke særlig velegnet til gæsteovernatning, når det er i den forfatning) og resten af huset lignede i øvrigt også en slagmark. Heldigvis var alle gaverne købt – undtagen mandelgaven.
Men men vi nåede da det hele. Min far ankom til frokost d. 23. – og traditionen tro medbringende juletræet. Så vi fik da styr på huset, og juletræet blev da også pyntet inden juleaften. Jeg vil kalde det rettidig omhu.
Julemiddagen skulle tilberedes i min julegave fra firmaet. Flæskestegen og andebrysterne fik lov at simre i den nye sous vide. Ikke at nogen af os havde erfaring med at lave mad i sådan en fætter, men hvorfor gøre det så kompliceret. Generalprøver er kun for tøsedrenge.
Sous videstaven blev placeret i en flamingokasse (holder temperaturen godt) og så blev den parkeret i fyrrummet, hvor den bare kunne stå og summe i 7 timer.
Jeg vil kalde julemiddagen ganske vellykket. Jeg er klar til at lege meget mere med sous viden. Det smarte ved flamingokassen er også, at der er plads til forskellige stege mv på en gang.
Udover min far, så fejrede vi også julen sammen med Tobias, Camilla og ikke mindst lille Pelle. Jeg er pokkers vild med mit lille barnebarn.
Pelle kom jo også til at påvirke afviklingen af julen, for han skulle naturligvis også være med til så meget som muligt af juleceromonien, inden han skulle puttes.
Så vi spiste flæskesteg og and. Derefter gik vi direkte videre til juletræet. Pelle var på vej til at blive lidt pylret, så vi nøjedes med en enkelt julesalme og gik hurtigt rundt om træet. For at få lidt ro på, så fik Pelle den første gave. Han elsker at stable, så jeg vidste at den ene af gaverne fra os, ville bringe lykke.
Så købte vi os ellers lidt tid til at slå om pakkerne og dele ud. Engang imellem (=temmelig hyppigt) kom der en gave til Pelle. En ny pakke gav lidt ny energi, men det blev ikke ved med at gå. Pelle måtte puttes og gik ud som et lys.
Vi tog en pause fra julegaverne, og gik tilbage til julebordet, hvor juledesserten ventede på os. Det var en totallækker islagkage fra de lokale is-piger, Søster Is. Den var lavet af Is ala Mande is. Hold da kæft, hvor var den bare lækker.
Da fadet var tomt og mandlen fra islagkagen delt ud – til min far, der scorede mandlen, så gik vi tilbage til juletræet og de sidste gaver.
Jeg var total træt, da jeg gik i seng. Faktisk var jeg også ret flad juledag, og var virkelig glad for ikke at jeg ikke skulle holde en større julefrokost for en stor familie. Det var trods alt kun min far, der var her, og han er sådan set ikke så krævende, hvis man kan sige det sådan, men lidt julefrokostmad fik vi da, og det hyggede vi også med.
Men jeg var noget sløj og havde kvalme, så da min var var kørt om aftenen, så hoppede jeg direkte i seng.
Det passer mig egentlig fint nok, at julen “slutter” d. 25/12. Huset er også ryddet for julepynt, som nu pænt må vente til det blive jul igen.
Lidt fælles aktiviteter blev det også til for os. Jeg synes ikke altid, det bliver nemmere at finde på noget, som en teenager gider at være med til. Men Henrik og jeg har længe gerne ville se Tirpitz bunkeren ude ved Blåvand, så der gik ferieturen for familien hen.
Det kan jeg virkelig godt anbefale. Det er meget flot og udstillingerne meget levende lavet. Der er audioguide hele vejen rundt med historier og fakta i en skøn blanding. Man aktiverer selv de oplæsninger, som man vil høre på den lille mobile enhed, som de udleverer, når man kommer.
Ja også skal man da heller ikke glemme arkitekturen, som Bjarke Ingels Group stod bag. Det er virkelig flot lavet og respektfuldt flettet sammen med de naturlige omgivelser.
Udstillingerne rummer ikke kun information om bunkeren, men også om områdets udvikling, Vesterhavet, rav m.m
Det vil være synd at aflægge Tirpitz et besøg, hvis tiden er knap. Vi var der i 3½ time (inklusiv frokost i caféen), og vi var ikke fortællingerne igennem på udstillingerne.
Dybest set var jeg glad for, at vi ikke skulle afsted til en masse julehalløj, for jeg havde ikke brug for mere ståhej, men brug for at slappe af.
Noget af det, som jeg slapper af med er agilitytræning, så min juleferie bød også på et par træningsaftaler, og det er dejligt afslappende (i hvert fald for mig). Vores faste onsdagsklike fik afsluttet året med en lille julefrokost med smørrebrød efter vores faste træning.
Det blev en lidt lang dag, fordi jeg startede dagen med at køre op til min veninde i Tange, hvor vi hyggede og lavede hundefitness. Egentlig skulle vi lave noget video til noget undervisning, men jeg havde mest lyst til bare at hygge sammen. Vi skød dog noget video, også må jeg kigge på det ved lejlighed. Nogen gange er det også rart bare at hygge uden nærmere formål.
Juleferien rummede desværre også en bisættelse. Den kvindelige part af vores gode vennepar gennem tyve år gik bort lige før jul efter at have været syg i lidt over et halvt år. Det er trist og mærkeligt, når det pludselig er folk fra ens egen generation, som der er “bud efter”.
Nu nævnte jeg jo også, at december havde været særligt travl pga nogle ændringer i en lovgivningen vedr. affald. Med baggrund i det, så havnede jeg i et landsdækkende nyhedsindslag på TV Nyhederne. Ikke fordi jeg skulle “tale til seerne”. Jeg havde bare en fotograf og en journalist “siddende” på skulderen til et kundemøde.
Kort fortalt handler det om, at alle virksomheder pr. 31/12-22 skal sortere deres affald. Derunder også madaffald/organisk affald, som jeg arbejder med. Jeg sælger løsninger til alle typer virksomheder, og derfor var TV2 blandt andet med mig ude på et kundebesøg
Optagelserne var et par uger gamle, så de påvirkede ikke min juleferie på anden måde end at jeg d. 30/12 så lidt mere nyhedsindlag end sædvanligt, når jeg både skulle fange det på TV2 News og på TV2 Nyhederne.
Årets sidste dag blev delvist brugt på at løbe agility og krudte sheltierne af. Det var nok det krudt, som jeg fik fyret af dette nytår.
Jeg plejer ikke at være så begejstret for fyrværkeri, fordi Ninja helt tydeligt ikke kan lide det. I sine yngre dage var hun ligeglad, men gradvist er hun blevet mere og mere angst, og de sidste par år har været svære. I år har hun mistet så meget hørelse, at hun ikke reagerede på andet end et enkelt brag. Det fik helt klart også mig til at slappe meget mere af og ikke rigtig tænke over fyrværkeriet.
Nytårsaften foregik bare herhjemme med mad ude fra, rødvin, hygge og lidt familiespil. Det var stille og roligt. Det var faktisk helt befriende at vågne i sin egen seng uden en masse “gæste-rod” og heller ikke vågne op hos venner og så først skulle til at finde hjem.
Vi kunne så bare dase årets første dag væk og lade op til hverdagen, der stod klar til at sætte kløerne i os her i dag. Så var den juleferie også formøblet.
Der havde for mit vedkommende (selvom det måske ikke virker sådan af indlægget her) været tid til afslapning mellem diverse aktiviteter, og faktisk har jeg set mere TV den sidste uge af året end jeg nok plejer på to måneder.