Det meste af årets påskeferie “gik i hundene”.
For flere måneder siden meldte jeg til Gåsahoppet i Sverige, som altid afholdes i påske. Stævnet er kun åbent for klasse 2 og 3 hunde. MicMics deltagelse var ret tvivlsom, da hun havde fået nogle uger på bænken pga en forstrækning, men hun nåede heldigvis at blive meldt klar af min faste dyrlæge, Jacob fra Nordre Dyrehospital.
Mod mine første forventninger, så blev hun faktisk klar, men i mellemtiden havde jeg også booket træning og kurser med TikTok i min påskeferie. Så det blev mere end hundeferie end en familieferie (men der blev også lidt plads til familiehygge).
TikTok var rockersej til Tamas kursus i Viborg om tirsdagen. Hun kan bare meget mere, end jeg tror. Det er virkelig spændende at arbejde med sin nye hund og se hendes udvikling.
Onsdag havde vi vores sædvanlige onsdagstræning med en lille påskefrokost inkluderet. Frisklavede stjerneskud, hygge og træning.
Torsdag kørte Mic og jeg til Sverige. Det må have været skønt for Mic at være afsted uden nogen af de andre at dele opmærksomheden med. Jeg overvejede også at tage TikTok med – bare for hyggens skyld, men hendes pas var “taget på ferie” hos en veninde, og da jeg endelig fik det lokaliseret, var jeg kørt hjemmefra, og havde efterladt TikTok hjemme sammen med de andre hunde og resten af familien.
Det var vist ikke tosset at være alene i byen
Vi tog ikke til Gåsahoppet med en forventning om resultater, finale- eller podieplads. Jeg kom for at se, om jeg kunne løse nogle sjove baner – i enkelte løb var mit succeskriterie blot, at Mic ikke ville kollidere med mig eller forhindringerne…. F.eks som når hun løber og kigger op på mig, mens hun gøende spørger, hvor hun skal hen.
Et enkelt billede fra stævnet
Jeg synes ikke rigtig, at vi er en ekvipage i sync, men vi gjorde vores bedste. Banerne her i 20´´erne er heller ikke det samme, som de baner vi løb i 10´erne, hvor man ofte kunne styre hundene rundt i knurhårene, og det er jo den tid, hvor Mic er trænet op. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os, og mest af alt sætter jeg pris på, at hun er glad, at vi hygger os sammen, og at hun løber på alle fire ben.
Altid Happy Face når vi har løbet
Så mest af alt forventede jeg en hyggelig stævnetur sammen med mine faste træningskammerater. Den del blev til fulde indfriet.
Vi var 5, der kørte sammen og havde lejet et hus. Så vi havde god tid til at hygge med sammen i de timer, hvor vi ikke var i hallen.
Hvorfor mon Lena syntes, at jeg lignede en ernæringsudfordret person, når man kiggede på mit indkøb?
Vi fik skam også løbet nogle sjove baner med masser af løb i, og nogle af os (naturligvis ikke mig) kvalificerede sig også til finalen.
Der tildeles finalebilletter til de tre bedst placerede i klasse 3 og vinderen i klasse 2. Man kan kun vinde én finalebillet. Står man til at få en finalebillet igen, så gives den videre til den næste i rækken.
Lidt fra hallen
Til finalen var der bygget 4 forskellige baner. En bane fra hver af de fire dommere – en bane til hver størrelse hund. Især var finalebanerne til mini/lille og mellem gode. Den til intermedia var virkelig dårlig med nogle meget dårlig linjer. Men finalen generelt var fed – ikke mindst fordi der var en del danskere i finalen og også på podiet.
Angående banedesigns så løb mini/lille og mellem de samme baner. Der var andre baner til intermedia og stor klasse. Så det var lidt svært helt at følge med i de andre størrelser.
Vi var rigtig mange danskere, der var taget til Sverige, men der har altid været mange danskere til dette stævne. Jeg har også været der før, men det er nok 15 år siden. Dengang løb jeg med Diva (min første sheltie).
Måske vender jeg tilbage i 2024….