Farvel og tak, Cookie

Idag er min hundeflok blevet et medlem fattigere. Cookie er rejst!
Hvorhen?
Lad mig sige det sådan, at jeg tænker om denne omplacering, at Cookie kommer levende i Paradis.

Hvorfor?

Cookie ved Søndervig 2004

Cookie har de sidste mange år levet på “sidste-pladsen” i flokken. Dvs den hund, som sidst fik opmærksomhed, og da Cookie ikke på eget initiativ gør krav på så meget, så er det faktisk en rigtig skidt konstellation. Efter at Silas er blevet født og nok ikke mindst i forbindelse med hans sygdom, så har opmærksomhedskvoten overfor hundene været noget reduceret.

Ved Kalø Slotsruin

Jeg har altid haft et princip, der hed, at hvis man anskaffer sig en hund, så skal man beholde den hele dens liv. Det forpligter man sige ligesom til! Men når jeg kan se, at Cookie kan få det mange gange bedre et andet sted end hos mig, hvorfor så holde fast i det princip? Er det for princippets eller Cookies skyld, at han skulle blive hos mig hele sit liv? Hvis jeg skal tænke på Cookie, så måtte jeg vist hellere droppe det princip.

Det er hermed gjort. Cookie er idag flyttet hjem til min veninde, Janne og hendes to piger på 7 og 10 år. I starten af måneden havde de ham “til låns” i et par uger, for at se, om han kunne fungere hos dem. Det gik fantastisk, og han tog alle med storm, for han er jo bare sådan en sød charmetrold.

Cookie med sin nye familie. Janne, Annemai og Sara.

Nu bliver Cookie som en lille kejser. Han kommer med Janne ud i hendes firma hver dag, hvor han bare kan gå rundt på kontoret og hygge sig med Janne og de andre 3 piger i firmaet. Firmaet ligger i skoven, så hver dag får han en luftetur i skoven midt på dagen. Derhjemme er døtrene Sara og Annemai også vilde med Cookie, så han bliver bare total-elsket døgnet rundt og overdænget med opmærksomhed. Planen er også, at pigerne skal gå til agility med ham. Cookie bliver nok aldrig verdensmester, men han kan godt lide at løbe agility og har lært alle forhindringer, så han er jo fin til sådan et par piger.

Cookie nyder agility, så det glæder mig meget, hvis han få lov at hygge sig lidt med det

Selvom det på en måde er lidt trist at sende ham afsted, så er jeg langt mere glad end ked, for dette hjem er mere end perfekt for lille Cookie!!

Næsten tandløse….

Igår var det “store tanddag”. Cookie og Charlie har fået renset tænder. Egentlig har Cookie over de sidste måneder forandret sig, men jeg troede umiddelbart bare, at han havde trukket sig lidt væk, fordi han har kunnet mærke, fokus var et andet sted. Og flytning, Silas og sygdom har gjort, at jeg egentlig først kom til at tænke nærmere over det her i julen, da jeg også bemærkede at hans underkæbe lejlighedsvis virkede øm. Jeg kunne fjerne et par filterknuder fra hans skæg og tænkte, at det var bare var det, der generede ham, for hans madglæde fejlede absolut intet!!

Cookie i sin yndlingshule
I sidste uge var jeg så til dyrlæge med ham for at få renset hans tænder, som faktisk altid har været ret grimme, men som jeg har forsøgt selv at holde ved at fjerne tandsten, men på grund af de mange omvæltninger i familien, så er det ikke blevet til meget tandpleje de sidste måneder. Dyrlægen satte Cookie på en antibiotikakur, fordi han havde betændelse i munden. Denne kur skulle lige virke først, før tænderne kunne renses. Det blev de så igår, og de som var løse eller dårlige røg ud. Dermed røg næsten 25% af tandsættet. Hele 10 stk. Stakkels stakkels Cookie han må have haft usandsynlig ondt i sin mund, og jeg havde bare ikke opdaget det. Nej, hvor jeg har bare dårlig samvittighed! Så er Cookie færdig med at pifte efter damerne
Gamle Charlie måtte også aflevere et par tænder – dog kun 4, men det var bare, fordi de var lidt løse. Det er måske mere acceptabelt, for han har jo passeret de 10 år.
Charlie, frisk efter narkosen – et par tænder fattigere

Begge hunde havde det fint efter narkosen, og Cookie var helt høj og sprang rundt bagefter. Men jeg føler mig som verdens dårligste hundeejer, fordi han helt sikkert har lidt de sidste par måneder.