Fantastisk påske

Påskeferien bød ikke kun på turen til Hotel Baltic, men også på campingtur i det midtjyske. Vi havde 5 overnatninger på Hesselhus Camping, og vejret var jo ganske fantastisk til at campere i.

Silas som campingmester

Tobias stødte til torsdag formiddag, så vi alle kunne nyde ferien sammen. Der var ikke mange teenageaktiviteter på pladsen, men Tobias nød solen og at være grill-mester. Da vi lørdag hentede hans kæreste herud på et lille besøg, så var han da ganske tilfreds. Hun er også bare en rigtig sød pige, som vi alle holder meget af – Lille Silas er ganske betaget af Edina, som han plejer at kalde Christina.

Travetur i den skønne natur

Dejligt med sådan en daseferie, selvom Henrik og jeg nu er ret enige om, at mange ting bliver lidt mere tidskrævende på en campingplads, fordi man skal bevæge sig ekstra efter det. Det kræver en gåtur at vaske op (og her er kunsten jo at huske alle opvaskerekvisitterne, inden man drager afsted mod fælleskøkkenet), at komme i bad (her er det også surt at komme afsted uden at få det hele med – træls at stå ved servicebygningen uden magnetkort eller uden håndklæde). Heldigvis er der toilet i campingvognen, så morgentissetåren kan da fikses uden større forudgående spadserertur.

Christina og Silas laver sand-elefanter

Vi havde nemlig ikke fået den plads, som lå tættest på servicebygningen. Til gengæld havde vi fået en dejlig plads, som lå for enden af campingpladsen – klods op og ned af et lille legetårn med rutschebane og sandkasse. Det var bare lige sagen for Silas, der elsker at lege i sandkasse og rutsche. Faktisk også ret underholdende at høre børnene lege, når man sad i forteltet. Morede mig meget over at høre en pige på ca. 5 år sige til sin lillesøster : “Hvad i alverden skulle det nu til for?”. Mon ikke de ord plejede at komme ud af deres mors mund i stedet for?

Silas nyder solen – iført selvvalgt påklædning

50 meter fra vores plads var der en låge ud til et sommerhuskvarter, hvor der var ganske fine luftemuligheder. Ved siden af pladsen var der også et fritløbsareal, hvor man kunne slippe sine hunde løs mellem alle mulige hunde i en pærevælling (og håbe på det bedste…), men det var nu ikke et tilbud, som jeg fandt særlig fristende, men sådan er vi hundeejere jo så forskellige – og måske netop derfor følte jeg mig ikke fristet!

Diva ligger bag vores hegn og holder øje

Vi sluttede ferien af med en tur i Cirkus Arena. Det var meget interessant at have Silas med i cirkus. Han fik klart alle detaljerne med, og det var ikke altid artisternes optræden i manegen, der gjorde allerstørst indtryk på ham, men så var der så mange andre ting, man kunne bemærke og kommentere.

Cirkusstemning

Ugens billede – uge 32

Ugens billede er taget i dag i bussen på vej hjem fra et arrangement med Familier med kræftramte børn. Vi var en tur på Bakken. Jeg var ellers ved at være nervøs for om påklædningen var helt forkert. Vejrudsigten sagde tørt med temperaturer mellem 20-25 grader, men på vejen til Sjælland begyndte det at regne, og da Sjælland jo nærmest havde været tæt på at være blevet skyllet i haven aftenen og natten forinden, så slog det mig, at Bakken måske ville være lidt et smat-hul. Så måske var sandaler og korte bukser/-bluser ikke lige sagen.

Men mine bange anelser kunne jeg stikke op, hvor solen aldrig skinner, for da vi først havde fået påmonteret turpassene, så bragede solen igennem, og dagen blev temmelig varm. Smat var der ikke noget af, men vi kunne godt se, at regnen havde huseret lidt i området (blandt andet var motorvejen spærret)

Da vi jo kun havde Silas med, så var det jo lidt begrænset hvilke forlystelser, der var relevante for os, og da Silas valgte at sove lige da vi havde fået tygget af munden og frem til kl 15, så valgte vi faktisk at bruge noget af denne middagsstund på at gå en tur i Dyrehaven og tage en slapper på en bænk ude på “savannen”. Der var meget smukt og rimelig stille.

De sidste par timer brugte vi inde på selve Bakken og selvom det kun blev til et par ture for Silas, så tror jeg, at dagen var meget fyldt med indtryk. Men på hjemvejen var han fuld af spas i bussen. Det vidner billedet ovenfor også om. Det er faktisk hans strømpe, som han sidder og hiver i med tandsættet.

Tak til Familier med kræftramte børn for en dejlig dag, hvor vi ud over at hygge os med hinanden også fik lejlighed til at mødes med nogle af de personer, som vi har lært at kende igennem sygdomsforløbet.

Medicinuge overstået, en ny og bedre er igang

Så tager vi hul på en ny uge og lægger en bag os. Og hvilken en?! Ifm sidste mandags kemokur startede Silas også på en 5 dages prednisolon-kur. Nogen gange mærker vi ikke alverden til det, men andre gange, så er det uundgåeligt at bemærke, at knægten bliver proppet med medicinen, som kan have bivirkninger som f.eks; rastløshed, øget appetit og humørsvingninger.

Silas er igang med tandbørstning
Udover at spise som en hest i sidste uge, så holdt Silas os beskæftiget om natten. Tre nætter vågnede han mellem kl 01.30 og 03.00 og gik så slet ikke i seng igen den nat. Det var heller ikke, fordi han så valgte at sove ekstra om dagen. Medicinen gjorde ham bare hyperaktiv og enten måtte Henrik eller jeg stå op.
Tobias ved trommemaskinen

Natten til torsdag havde Silas heller ikke sovet meget, og han var bare sulten, sulten og atter sulten. Når han sådan er på medicintrip, så skal man helst beskæftige ham med et eller andet, ellers sidder han bare og stønner utålmodigt i en uendelighed. Der faldt lidt ro over ham, da vi var med “Familier med kræftramte Børn” i Baboon City i Herning. Der var jo masser af ting at se på for ham. Vi andre tre hyggede os og fik kørt radiobiler, redet rodeotur, spillet guitarhero/drumhero, bokset med store handsker samt mange andre aktiviteter. Det er så dejligt, at de her foreninger laver sådanne arrangementer for familier, hvor isolationsreglerne skal overholdes.

Sumoboksning med Henrik og Tobias
Normaltvis ville jeg nok ikke køre helt til Herning for at tage i Baboon City, men da der ikke er ret mange ting, som vi kan deltage i hele familien på een gang, så kører vi gerne lidt ekstra for de ting, som der er. Jeg syntes i hvert fald også, at det var rigtig skønt at kunne hygge sig sammen med Tobias, som jo ofte se sine gode ideer til fælles aktiviteter skudt i sænk pga Silas´ sygdom.

Nu venter en ny uge med en lille Silas, der ikke er på medicin og allerede viser den skønneste og gladeste side af sig selv. Idag kører Silas og jeg i Legeland i Vejle, hvor der er åbent kun for børn og familier fra H2 (afdelingen på OUH, som vi er tilknyttet). Det er nok mere for min skyld, at vi kører derop end det er for Silas´.