Echos fantastiske debut

I den foregående weekend holdt “min” klub (Ribe Hundevenner) et klasse 1 stævne. Dvs de eneste officielle klasser, som man kunne starte var Agility 1 og Spring 1. Da vi planlagde dette stævne i klubbet, så var vi overbeviste om, at det ville blive et lille hyggeligt stævne med 40-50 deltagere. Jeg vil mene, at det var et hyggeligt stævne, men der var dobbelt så mange deltagere, som forventet.

Til dette stævne skulle Echo også debutere. Endelig kunne jeg måske fristes til at sige, men fakta er, at han overhovedet ikke har været klar før nu, og også kun lige nåede det på et hængende hår. Det var nemlig først de sidste par dage før stævnet, at han prøvede at løbe en slalom uden buer.

Da vi ikke har trænet så mange hele baner og slalom stadig var en ny forhindring for ham, så havde jeg ikke de fjerneste forventninger til dagens resultater. Så jeg var noget overrasket over, at han faktisk vandt sin første officielle klasse.

Det var nu ikke fordi det var et super løb, men jeg er meget tilfreds med det, når man tænker på, at det var en debut.

Her tænker du på “Echos fantastiske debut”

  1. Ikke en super debut??! Jeg ville give min højre arm for at løbe sådan 🙂 Det ser da godt ud og så ligefrem at vinde…jeg bøjer mig i støvet 🙂 Sejt gået af jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *