Netop hjemvendt fra det første weekendstævne med camping siden DCHs DM i 2019.
Godt nok skulle jeg bare trille til Kolding, men jeg var virkelig glad for at have campingvognen med, og jeg hyggede mig bare helt vildt.
Fredag eftermiddag trillede jeg afsted i det fineste solskinsvejr. Jeg fik installeret mig og gjort klar til weekenden.
Jeg vidste dog godt, at det var en stakket frist, for der ville komme masser af regn aften og nat. Så heldigvis var hundene og jeg spist af og hundene var luftede inden regnen stod ned i 5 timer.
Hvor var jeg glad for, at jeg havde toilet, mad og drikke i vognen. Jeg behøvede ikke at forlade den og komme ud i uvejret., men kunne sætte mig til rette og høre regnen tromme løs på taget.
Det var kun hundene og mig, der var afsted, så jeg skulle ikke sørge for så meget andet end dem og mig selv. Det var sådan set også meget rart, selvom jeg elsker at have Silas med på tur også.
Konkurrencemæssigt følte jeg mig noget rusten sammen med MicMic. Corona og hvalpe har givet os en del fravær til både konkurrencer og træning. Så jeg følte mig egentlig ret rusten til både lange baner og stævner i det hele taget. Men jeg var mental vildt oplagt og “kamplysten.” Det er dog ikke det samme, som at man kan få det til at virke.
Nu vil jeg heller ikke prale af en masse vildt overlegne resultater, men jeg glæder mig ufattelig meget over, at vi havde melodien sammen og et godt samspil på banen. Mic var klar og lydhør. Jeg kan ikke klage over hendes indsats efter så lang tid uden det store arbejde på denne front.
Vi formåede dog at vinde AG3 om lørdagen og få et par andre placeringer i løbet af weekenden. Egentlig er jeg bare vildt tilfreds og super glad for en dejlig weekend med flere gode takter i løbene.
Bare det at have en villig og brugbar hund i en og samme krop er et privilegie, som jeg er taknemlig for.
Måske også derfor jeg trak Mic fra søndagens sidste løb. Springbanen var våd og glat efter den sidste skylle der var kommet. Vejret vekslede noget med sol og regn. Mic virkede også lidt træt og vores ag3 løb havde været så skønt. Hvorfor så ikke bare stoppe der med den god følelse i stedet for at risikere noget på en skøjtebane?
Stævnet bød i øvrigt på en lille uventet bonus til mig. Lørdag stod jeg også kiggede på Ag åben og sagde til Annmari, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at løbe med en stor hund. For det er også bare super lækkert. Rolig nu, jeg er ikke ved at lægge an til en ny border collie. Jeg har nok hunde at holde mig igang med. Nå men det var bare et konstateret ønske/længsel.
Senere på lørdagen kom Annmari hen og spurgte om jeg var frisk på at løbe Spring 1 med hendes unge hanhund Spot (i øvrigt Fujis halvbror). Hun synes ikke, at det var en bane for hende som handler. Det skulle være for en mere løbende handler. Åh ja, det ville jeg da vildt gerne. Godt nok har vi aldrig løbet sammen, men mon ikke det kunne lade sig gøre.
Vi fik godt nok en fejl på slalom, men vi kom da til præmieoverrækkelse for vores præstation. I dag fik jeg så også lov at prøve kræfter med ham i spring 1. Han er virkelig en dejlig hund med masser af fart og fremadrettethed.
Jeg havde faktisk været ret meget i tvivl om jeg ville løbe i Kolding, for de har sædvanligvis (i hvert fald når de skal samle forhindringer til to hele baner) nogle meget tunge spring med nogle meget klodsede fødder/vinger. Dem kan jeg virkelig ikke lide at løbe på med en lille hund, så jeg overvejede min deltagelse, men det er da også bekvemt bare at skulle køre 30 min og campere på de skønneste arealer osv. Heldigvis var der en løsning.
Det hele endte med, at jeg tilbød klubben at låne mine spring til stævnet. Det var da super fin løsning for mig (og andre også). Eftersom jeg så flere hunde nedlægge nogle af mine spring, så glædede jeg mig over, at det var sådan nogle lette spring og ikke de gamle tunge, som de var kommet ud at danse med. Det er super fedt, at vi kan hjælpe hinanden. Win-Win.
TikTok fik på sådan en weekend også masser af miljø-hår-på-brystet. Udover at være efterladt i indhegningen sammen med de andre, når jeg skulle løbe eller var oppe at kigge, så blev der også tid til at lege med et par andre hvalpe. Godt nok bare nogle små pus på 8-9 uger, men de havde en fest sammen.
Hun fik også prøvet motorikbanen, og hun har en helt fantastisk kropskontrol og et dejligt mod. Jeg er bare så glad for den bette hund.
Jeg havde hele mit kobbel med op til banerne på et tidspunkt, hvor der var banegennemgang. MicMic, Ninja og Fuji satte sig straks til rette for at se “agility-TV”. TikTok har endnu ikke prøvet noget, der lugter af agility (sorry jeg er håbløst “bagud” trods hendes 7 måneder), så hun var mere optaget af at snuse i græsset.
Nok har hun endnu ikke så mange agilityskills (faktisk ingen endnu), men hun er god til at være hund og opleve og rumme alt mulig andet. Mon så ikke det andet også kommer?
Nu er jeg landet hjemme efter en weekend med regn, torden, sol, skønne mennesker, dejlige hunde, god agility med godt samarbejde og masser af hygge. Både dødtræt, men egentlig også fuld af energi efter sådan en god weekend. Jeg var bare så glad langt ind sjælen, da jeg kørte hjemad.
