sådan tænker jeg i hvert fald om Tobias lige nu. Torsdag afleverede jeg ham nemlig på efterskolen, og jeg har siden ikke hørt et suk fra ham. Jeg har dog hørt fra bekendte i lokalområdet, at de har set ham på cykel i dag, så jeg ved da, at det er lykkes ham at stå op. Det der med at stå op om morgenen er absolut ikke lige hans stærke side.
Jeg synes ellers, at det var en ret dårlig dag at skulle sende ham på efterskole på. For det var faktisk min fødselsdag, og jeg havde en ret ambivalent følelse ift at skulle aflevere ham.
Tobias var meget spændt og forventningsfuld, og jeg glædede mig utrolig meget på hans vegne til, at han skulle afsted. Jeg er så glad for, at jeg har kunnet give ham den mulighed for et efterskoleophold, som jeg pga. af 80´ernes krisetider desværre ikke selv fik (ja, sådan et ophold er jo langt fra gratis, og det er heldigvis længe siden, at jeg startede på en opsparing, så jeg ikke ville blive flået i dette skoleår).

Hvor længe mon der er så sirlig orden i det skab?
Haha ja du siger noget. Vi må da spare en pokkers masse mad, vand og strøm 🙂
Jeg kan sagtens sætte mig ind i at det var svært at aflevere ham, men vent til han kommer på weekend – det er guld værd skal jeg hilse og sige 🙂
Hihi, ja – der må da være lidt at spare på den konto, om ikke andet.
Og så da et STORT tillykke med fødselsdagen i fredags. Det vidste jeg faktisk ikke engang… ;o) Håber, trods alt, du havde en go' dag ;o)