Lidt mere om hjertet og undersøgelser af andre hunde

Allerførst vil jeg gerne have lov til at sige tak for de mange beskeder, kommentarer på Facebook, da jeg delte linket til mit opslag om Fuji. Tak for kram, private beskeder og opringninger.

Som ved enhver anden mavepuster, så skal man lige gispe lidt efter vejret og ømheden skal måske også lige fortage sig lidt. Jeg er færdig med at gispe. Det var mest chokket, men jeg ømmer mig stadig og venter på, at der falder ro om det hele. Men ingen skal være i tvivl om, at jeg synes, at det er forbandet øv. På den anden side er jeg taknemmelig for, at jeg fik det tjekket.

Risiko?
Fuji er jo bare som min Fuji er. Hun ved jo ingenting. Jeg har så bare ikke rigtig lyst til at træne med hende lige nu, men lader hende løbe lidt i korte sekvenser, når jeg træner med Ninja. Jeg har vel sat hende lidt på standby, mens jeg tænker lidt over tingene. Det er jo ikke planen at hun skal være sofahund, men jeg skal lige gøre op med mig selv, om jeg i længden synes, at det er fantastisk at løbe agility med en hund, der skal hive efter vejret og bruger meget lang tid på at få pulsen ned og holde op med at ligge og puste.

Vil jeg have det godt med at køre Formel 1 med en løs hjulbolte?? Hvis man sådan lige løseligt kan lave den sammenligning. Jeg ved det faktisk ikke helt. Men det må jeg jo finde ud af med mig selv. Jeg må jo også se, hvad scanningen siger om et par uger. Men man kan jo lave meget andet end agility med sin hund, hvis det skulle komme dertil.

Bivirkninger
Kan jeg mærke noget på hende? Nej, det kan jeg ikke umiddelbart. Den første uge syntes jeg, at hun virkede sådan lidt sur, og hun protesterede lidt, hvis de andre hund kom for tæt på hende. Når jeg læste indlægssedlen til medicinen kunne jeg ikke lige se, at der skulle være noget. Henrik nørdede dog lidt mere i det, og fandt frem til, at det faktisk godt kunne være en bivirkning ved Vetmedin. Jeg synes dog, at det er gået i sig selv igen, men hendes krop skal nok også lige vænne sig til medicinen.

Hvorfor og hvordan
Jeg har tænkt, læst og talt meget med mange om dette emne. Jeg har gerne villet forstå det hele lidt bedre. Er der noget udefrakommende, der kan udløse sygdommen. Hvad med arveligheden? Hvordan nedarves det? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at det kan være arveligt. Hvorfor kan sygdommen ligge og gemme sig sådan lidt på samme lumske måde som epilepsi. Dermed mener jeg, at der somme tider popper et tilfælde op, men ikke som en fast “regel”

Foder
Jeg har læst amerikanske teorier om, at der kan være en sammenhæng mellem fodring med kornfrit foder, mangel på taurin og L-carnetin og Dilateret Kardiomyopati, men de to kardiologer, som jeg har spurgt mener ikke, at der er nogen sammenhæng. Jeg aner det ikke, og tænker også lidt skeptisk, at det jo kan være propaganda fra amerikanske fodergiganter, som gerne vil skabe en dårlig stemning omkring kornfrit foder. Den slags tricks er jo set før. Faktisk har jeg ladet mig fortælle, at en de personer, der refereres til i mindst en af artiklerne, arbejder for Iams og Hills, og de kunne vel godt have lyst til at stikke en kæp i hjulet på de kornfrie produkter. Jeg har foderet med kornfrit foder i noget der ligner 10 år, og dyrlægen syntes faktisk ikke, at jeg skulle skifte, så de må tro usandsynlig lidt på den påstand. Og jeg fodrer ikke med dyrlægens foder, vil jeg så lige indskyde her.

Ansvaret
Fuji er jo mit eget opdræt. Heldigvis havde jeg ikke solgt hende som hvalp, men beholdt hende. Det havde været meget trist at have påført denne diagnose med de tilhørende bekymringer og udgifter til en anden. Så heldigvis bor hun hos mig. Det er jeg faktisk glad for.

Da jeg fik diagnosen informerede jeg naturligvis ejerne af Fujis søskende, så de også kunne holde øje med deres hunde. Jeg informerede de opdrættere direkte, som havde hunde i familie med Fuji, så jeg vidste, at de var klar over det.

Darwin
Tine og jeg har i forvejen en meget tæt dialog vedr. Darwin, og jeg vidste også, at Tine havde været afsted til dyrlæge med Darwin, fordi han blev så forpustet og ikke kunne “holde til” at træne så lange pas mere, som f.eks for et år siden.

Tine mistænkte, at han manglede vitaminer eller næringsoptag i sit foder. Han blev grundigt undersøgt, der blev taget blodprøver, afføringsprøver for hjerte-/lungeorm, tjekket for sukkersyge m.m. Han er lyttet og kigget grundigt på. Bemærk lige denne sidste sætning.

Faktisk havde Tine også foreslået dyrlægen, at han skulle hjertescannes, men det havde dyrlægen afslået, fordi blodprøverne iflg hende ville have sladret, hvis hjertet var på overarbejde.

Men da jeg har været afsted med Fuji, så bestiller Tine straks en tid til hjertescanning af Darwin. Flere af symptomerne var jo de samme. Så Tine og jeg var begge meget sikre på, at Darwin i torsdags også ville få samme diagnose som Fuji. Jeg kørte til Aalborg og var med til scanningen.

Mette, som er kardiolog på Aalborg Dyrehospital startede undersøgelsen med at lytte til Darwin (som jo altså var lyttet på flere gange før), og hun sagde at hans hjerte lød fint, men at hun ikke kunne lide lyden på hans lunger. De var som om de peb lidt ved vejrtrækning. Hun syntes umiddelbart, at en hjertescanning var overflødig.

Men hjertescanning blev det nu til alligevel, for hverken Tine eller jeg kunne lægge det fra os. Så vi ville være sikre på, at han ikke gik rundt med samme diagnose. Scanningen viste et stort og stærkt hjerte. Der var ikke noget forkert i det. Hans puls var pænt lav, 55-70 s/m. Fujis var til sammenligning 71-73 s/m. Jeg har læst, at det normalt er 70-120, men hvis man er i god form, så kan det sagtens ligge lavere.

Der var som sagt intet mistænkeligt ved hjertet, men der var tilbageløb fra lungerne til hjertet. Dette tilbageløb skyldtes et forhøjet tryk i lungerne, men hvad årsagen til det var, kunne hun ikke umiddelbart sige noget om. Men trykket var så højt, at dyrlægen beordrede, at Darwin skulle holdes helt i ro. Hans puls måtte ikke stige, før der var kommet styr på det. Dvs ingen aktivitet overhovedet.

Dagen efter blev Darwin så CT scannet, i håb om at det kunne vise, hvad der er med hans lunger, men det blev vi ikke lige frem klogere af. Der er ikke nogen umiddelbar årsag til hans tilstand. Specialister i England har kigget på billederne fra scanningen samt div andre testresultater. Selvom afføringsprøver, blodprøver og røntgen og CT scanning ikke viser tegn på hjerte-/lungeorm, så startes han nu op på en kur mod det. Så må vi se, hvilken effekt det har. Jeg håber, det kan bringe ham på rette køl. Jeg løber lidt tør for ord, når jeg skrive, hvad jeg føler om situationen. Så hvad jeg end vil skrive, så kommer det til at klinge hult.

Hvad vil jeg så sige med den smøre?
Jeg vil sige, at selvom en “almindelig” dyrlæge har lyttet på hunden og sagt, at alt lyder fint, så må kardiologerne have en anden hørelse. Darwin var tjekket grundigt, men nærmest henlagt til, at sådan var han nok bare…..  Der var jo ikke noget at finde på ham, og alligevel var en mislyd på lungerne blevet overhørt.

Jeg synes naturligvis ikke, at alle skal fare afsted og få deres hunde hjertescannet. Men jeg vil gerne gøre opmærksom på nogle af de ting, som man måske ikke bare skal slå hen. Er hunden meget mere forpustet end de andre hunde til træning, tager det længere tid for den at komme ned på normalt åndedræt, hoster den, slinger på bagben, muskelsitren og hvad jeg ellers har hørt om eller selv set på Fuji. Ja så kan der måske være grund til at få den kigget efter.

Flere er scannet nu
Jeg ved, at det har fået nogle andre til at kigge kritisk på deres hund og dens forpustethed og evt andre symptomer. Det har også fået nogen til at kontakte veterinær kardiologer. Det ved jeg naturligvis kun, fordi disse personer, har skrevet til mig og fortalt det.

Jeg kan fortælle, at jeg er vidende om, at der indtil videre er scannet 4 hunde efter Fuji blev scannet.
Hund 1 (Darwin): Fint hjerte, men mislyd på lungerne
Hund 2 : ikke DCM, men fortykket og stift hjertemuskulatur. Der er ordineret hjertemedicin resten af hundens liv (den er vel omkring 6 år)
Hund 3: Alt var superfint!! Dejligt! Undersøgt på symptomer og familierelationer
Hund 4: Ikke DCM (mindre hjerteforandringer og lidt stivhed i hjertemuskulatur, som ikke skulle betyde noget) Der er igangsat udredning for symptomer ala Fujis. Første undersøgelse gav ikke noget svar.

Jeg ved, at der er flere “på vej”, og så er der jo nok nogen, som jeg ikke kender til.  Jeg håber det bedste for hundene og for border collie racen. Og hvis der er noget at komme efter, så er det jo glædeligt, at hundene bliver behandlet.

Folk må naturligvis forholde sig til de her ting, som de har lyst til. Men jeg håber, at det kan være en hjælp for de hunde, som faktisk fejler noget. Ikke at en meget forpustet hund behøver at fejle noget, så folk skal jo ikke gå i panik, men måske bare observere lidt kritisk. Hvis man er utryg kunne det jo være, at man skulle kontakte en kardiolog og måske få dem til at tjekke hundene. Det er jo ikke sikkert, at der overhovedet er behov for at kaste en hjertescanning efter sin hund.

Dataindsamling
Jeg har ladet mig fortælle, at KU Sund gerne vil indsamle noget data vedr. vores hundes (border collier) åndedræt i hvile og ved aktivitet. Jeg har skrevet til en dyrlæge derinde, for at få mere klarhed over, hvilke data de gerne vil have og hvordan de evt. vil modtage dem. Når jeg får svar på det, vil jeg naturligvis gerne dele det på bloggen, så de kan få så meget ensartet data som muligt.

Jeg ved langt fra alt om dette emne, men jeg har forsøgt at sætte mig lidt ind i det. Dog har jeg stadig mange spørgsmål virrende rundt i hovedet. End ikke dyrlægerne ved alt, og der er rigtig meget gætværk. Det er så frustrende. En af grundene til gætværket er, at man mangler fællesdata om vores race. DCM mellem racerne kan man ikke sammenligne. Kardiologen i Aalborg gjorde meget ud af at sige, at man ikke måtte sammenligne med DCM hos dobbermann, hvor forekomsten vist er på noget nær 50%, og hvor hundene ikke får et langt liv.

Tænk hvis en dyrlægestuderende på KU kunne blive interesseret i emnet og have lyst til at lave sit speciale om netop border collier. Jeg ved, at lignende studier er lavet på andre racer, og det giver da helt sikkert meget mere viden.

En af mine gode veninder har tidligere haft gigant-racer. Der tilbød Landbohøjskolen (det hed KU Sund dengang), at alle ejere af denne race kunne så deres hundes hjerter undersøgt. Min veninde ville gerne bidrage til øget viden om racen og meldte sig. Resultatet var at opdrætteren blev rigtig sur på hende og skældte hende ud. Opdrætterens forsvar var : “Hvad nu hvis de finder noget på ham. Så ødelægger du jo hele min linje…..”