Værdier for en 11-årig

Ja det kan man nok ikke generalisere, men nu vil jeg fortælle jer om en samtale, der foregik hen over aftensmaden i vores lille hjem en helt tilfældig aften for et par uger siden.

Silas beretter om, at en klassekammerat har fået en Iphone 11. Henrik og jeg udveksler garanteret sådan nogle “Okay??!-det-var-sgu-da-lidt-vildt-for-11-årige-blik”.

Vi kommenterer kort, at det godt nok er en dyr telefon at have, og ikke mindst at give sine børn.

Vi er enige om, at vi ikke ville hælde så mange penge efter en telefon. Hverken til os selv eller til en 11-årig lille guldklump (trods alt).

Silas beretter videre, at klassekammeraten faktisk havde fået to telefoner. For han fik først en Iphone 11 Pro, men den var for stor, synes klassekammeraten. Derfor fik han en Iphone 11.

Henrik og jeg udveksler vantro “Vi-kan-næsten-ikke-tro-hvad-vi-hører-blikke”. Jeg må bede Silas om at gentage. Jeg tror da, at jeg har hørt helt forkert.

Henrik og jeg snakker om, at det da lyder helt tosset, og det aldrig ville ske hos os. Der ville hverken 11´eren eller 11 Pro være blevet købt. Nå men måske har de vundet den eller noget? Det skal vi ikke blande os i. Men det lyder da lidt utroligt, og vi snakker om, at det ikke kom til at ske hos os.

Silas sidder stille, mens Henrik og jeg taler om emnet, og da det jo er soleklart, at han aldrig ville få sådan en dyr telefon af os, så bliver jeg da lidt nysgerrig på, om han tænker og føler.

“Bliver du misundelig, når andre får sådan en telefon, og du ved, at du ikke får sådan nogle dyre ting? ” Spørger jeg nysgerrigt. “Nej”, siger Silas og fortsætter: “Jeg vil slet ikke have sådan en dyr telefon. Jeg synes, den koster alt for meget. De penge vil jeg hellere bruge på noget andet.”

Nu bliver jeg da nysgerrig. “Hvad ville du bruge pengene på i stedet? ” Han svarer: “Noget som vi alle kan få noget ud af. F.eks en lille ferie i Tyskland eller sommerhustur”

Der blev mit moderhjerte meget meget varmt. Silas er meget ærlig og direkte, så jeg betvivler ikke et sekund, at han mente, hvad han sagde. Det glæder mig i hvert fald, at han sætter fællesskabet over materielle ting.

Som et lille efterord vil jeg da lige indskyde, at folk jo må bruge deres penge, som de lyster, men derfor kan man godt tale om, hvordan man selv ville prioritere. Vi forholdt os bare til, hvad Silas fortalte.

Vi ved jo i øvrigt ikke, om klassekammeraten har talt sandt eller om Silas har fået forkert fat i noget, men det er sådan set også ligegyldigt. Vi fik os bare en snak om værdier og prioriteringer i vores familie.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.