En lille Corona dagbog – Afsnit 3
Nu er det en uge siden, at Mette Frederiksen i pressemeddelelse fortalte os, at Danmark lukkede ned. Gradvis er landet lukket mere og mere ned. Det er vildt og skræmmende, hvad der kan ske på 7 dage.
Første skoler og pasningstilbud. Siden er specifikke butikker og services lukket ned. Max 10 personer må samles i det offentlige rum. Jeg tænker, at det kun er et spørgsmål om dage, før der bliver udgangsforbud.
Ingen kender dagen i morgen. Og der er ikke kun bekymringer for familiens helbred, men også job og økonomi er vel tanker, der ikke er fremmed i ret mange hjem lige nu. Hele verden er fuld af usikkerhed.
Indtil sidste uge havde vi en kalender med masser af planer. Nu er det hele streget ud. Alt er aflyst eller udskudt. Det er lidt mærkeligt at kigge på marts måneds kalenderblad. Vi bruger kun kalenderen til at skrive ekstraordinære ting på, så ikke de ugefaste aftaler.
Vi har holdt os for os selv siden i onsdags og forsøger at planlægge og navigere i det. Ja, det går egentlig ok.
Hjemmeundervisningen finder også et lidt mere roligt leje ser det ud til. Men det er stadig svært at forstå, at “hjemme” ikke er det samme som “fri”. Men når det nu er sagt, så går det bedre med at lave skoleopgaverne herhjemme.
Det er jo en ny verden for både elever, lærere og forældre. Og jeg tror ikke, at børnene kommer i skole igen på denne side af påske.
Silas havde også en hjemmeopgave i KKH (Kunst, Kultur og Håndværk). Det var en rigtig fin opgave, hvor Silas skulle stå for aftensmaden en aften. Silas skulle bestemme, og han skulle egentlig også lave maden. Ja, og det gjorde Silas. Han var hurtig til at beslutte sig til en madtærte.
Sjovt, når man tænker på at barnet faktisk ikke kan lide ting, der er blandet sammen og faktisk heller ikke kan lide grøntsager. Når det kommer i en madtærte, så kan han åbenbart spise alt. Og han nøjes ikke. Han spiste faktisk halvdelen af tærten helt selv, så Henrik og jeg måtte slås om den anden halvdel. Opgaveafleveringen bestod i at sende et billede af det endelig resultat til læreren. Silas har så besluttet sig for at lave det til et helt videoprojekt, så jeg er spændt på hans madlavningsvideo.
Ud over at passe på os selv, så holder jeg da også kontakt til min ældste søn, Tobias, der står for skud i Bilka. Han har ansvaret for BilkaToGo i det varehus, som han er ansat i. De har dælme nok at se til. De har rygende travlt, fordi folk ikke vil ind i butikkerne og handle. Jeg inviterede ham og kæresten på FaceTime kaffe. Det smilede han lidt af kunne jeg høre i telefonen, men han ved også godt, at han ikke bliver lukket ind her i huset. Han har alt for mange mennesker omkring sig dagen lang til, at jeg ville turde se ham. Så FaceTime kaffe var, hvad jeg kunne byde på lige nu.
Nå ja også lige følge lidt op på min meget sociale far, der er vant til at flyve rundt til det ene og det andet. Alle de aktiviteter er naturligvis også lukket ned. Jeg kan ikke lade være med at formane og løfte pegefingre for at sikre mig, at han passer rigtig godt på sig selv.