Genåbning?

Her i huset er genåbningen noget anderledes end den nok er i mange andre hjem. Måske nærmest helt bagvendt…

I sidste uge kaldte Mette til pressemøde. Nu skulle der åbnes stille op i DK. Ansatte i den private sektor skulle langsomt og kontrolleret til at møde op på arbejdspladserne igen. Men den største ændring var nok, at pasningstilbud til samfundets yngste børn skulle genåbne, og skolebørn fra 0.-5. klasse skulle starte i skole her onsdag efter påske.

Jeg indrømmer gerne, at det var lidt af en mavepuster for mig. Jeg følte mig ikke lige klar til at sende Silas ud i samfundet lige nu. Vi har isoleret os herhjemme, og at gå derfra og så til at skulle i skole igen nu, var lidt angstprovokerende.

Jeg valgte dog at skubbe tanken lidt fra mig og ikke gå helt i panik. Ofte så dukker der en løsning op, helt af sig selv. Skolen var hurtig til melde ud, hvordan de havde tænkt sig at organisere det hele. Deres tiltag virkede meget fornuftige. Opsplitning af klasser og fordeling på flere lokaliteter i vores lille landsby. Kun de samme to lærere til klassen. Den del kunne ikke gøde utrygheden, når det nu skulle være. Og dertil masser af håndvask!

Skolen byder på Facebook velkommen tilbage.

Men Silas starter ikke i skole i dag. Vi trækker forsigtighedsprincipkortet, og det gør vi helt i samråd med Silas, som ikke selv ville føle sig tryg ved at skulle i skole nu. Så Silas tror egentlig, at det er noget, som han selv har valgt, men det er også vigtigt at lytte til ham.

Det har været meget svært at finde ud af, hvilke børn, der kunne få “lov” at blive væk. Der er jo mange aspekter i at holde sig barn væk fra skolen. Selvom vi kun har undervisningspligt i DK og ikke skolepligt, så kan man ikke være garanteret sin plads, hvis man har for meget (ulovligt) fravær.

Når vi læste et sted, så virkede det som om, man synes, at børn med Cystisk Fibrose godt kunne starte i skole og pasningstilbud nu. Men når man læste andre steder, så burde de ikke møde op, men indtil videre holde sig hjemme. Cystisk Fibrose er jo en kronisk sygdom, der især påvirker lungerne, og Corvid-19 er jo også særlig slem ved lungerne.

Hvem skal i øvrigt stå for undervisningen, hvis mor og far begge skal afsted på arbejde “ude i byen”? Det kan også være udfordrende for nogen. Eller skal forældrene kompenseres for at blive hjemme hos deres barn? Nå, men sådan er situationen slet ikke her i vores hus. Henrik arbejder hjemme, og det kan jeg også gøre i meget stor udstrækning. Men sådan helt bagvendt på genåbning, så er jeg blevet hjemsendt fra og med i dag.

Det betyder, at jeg er hjemsendt med fuld løn efter 3 parts aftalen, som er en del af regeringens hjælpepakke til erhvervslivet. Indtil videre gælder det til d. 9. juni, men jeg kan kaldes tilbage på job med 1 dags varsel. Mit eneste “offer” i dette forlig var, at jeg i hjemsendelsesperioden skal afholde 5 dages “frihed”. Så jeg har givet afkald på 5 ferie-fridage. Men jeg føler mig ualmindelig heldig, at jeg (som mine mange andre hjemsendte kolleger) har kunnet beholde jobbet i denne krise. Det er dejligt at være ansat i en professionel og stærk virksomhed. Det er jeg uendelig taknemmelig for.

Nu står den på hygge og hjemmeundervisning

Jeg har ellers passet mit job hjemmefra i de første 5 uger, men jeg lever af de arbejdsopgaver, som kommer fra de offentlige skriveborde. Jeg arbejder med udbud på arbejdstøj til primært sundhedspersonale hos kommunerne.

Der har været meget stille omkring nye udbudsopgaver den sidste måned, så nu var jeg altså kommet i bund med de igangværende udbud, som var publiceret inden Corona kom og ødelagde hverdagen. Så mit skrivebord er tomt, hvilket er højst usædvanligt. Derfor giver det jo ingen mening at holde mig på jobbet, når der ikke kommer nye opgaver. Det er lidt underligt. Slukket arbejdstelefon og autosvar på mailen. Man føler sig pludselig lidt overflødig, men det er man jo sådan set også, når der ikke kommer opgaver ind. Men bare rolig. De kommer, i kaskader, lige pludselig!

En ryddet hjemmearbejdsplads, der plejer at flyde i mapper og papirer

Nå, men der sidder nok nogen og tænker: Hvad har I så egentlig tænkt jer at stille op med skole og Silas? Situationen er uholdbar, ikk?!

Jo, på sigt er det uholdbart. Vi kan jo ikke lukke os selv og Silas inde, indtil der engang kommer en vaccine. Der går måske 1 eller 2 år. Det kan man ikke vide, og et eller andet sted, så skal vi også leve.

Men nu vælger vi lige at se tiden an (ikke mindst fordi vi har muligheden). Hvad sker der med kurverne, når der lukkes op? Hvordan reagerer andre Cystisk Fibrose patienter på Corvid-19? Ja, vi følger med fra sidelinjen, og så revurderer vi igen om nogle uger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.