Sidste vandredag

Da vi vågnede i Bramslev Bakker, havde vi ikke helt styr over, hvor vi skulle trave på denne sidste dag. Men vi startede med at sparke liv i Toyotaen, hvis batteri igen var blevet mat i løbet af natten.

Vi kørte til Skanderborg og spiste frokost og håbede på at finde et turistkontor, men den slags er åbenbart blevet en sjældenhed. Det var faktisk noget andet i Hobro, hvor der var et lille turistkontor på havnen. Der var helt fantastisk og engageret betjening. I Skanderborg var der ingen hjælp at hente. Hvis man ringede til VisitSkanderborg (som havde adresse i en hel anden by), så fik man en telefonsvarer. Der er nemlig kun åbent for telefonbetjening mellem 10-14. Så der var ikke mere at komme efter denne dag. Jeg havde bare håbet at et menneske kunne hjælpe bedre end det, som jeg kunne finde på nettet.

Jeg var lidt lun på Den Genfundne Bro ved Vestbirk, og den ide var Iben frisk på. Problemet var bare, at man ikke rigtig kunne vandre en tur på 10-12 km uden at komme ud at gå langs landevejen (eller gå frem og tilbage af samme rute).

Trods min stædighed og læsen kort, så lykkedes det ikke at strikke en interessant tur sammen, der kunne gå omkring Den Genfundne Bro. Men vi besluttede os for at køre til Vestbirk, og så se den bro og gå på en del af Bryrupbanen, som broen ligger på.

Parkeringspladsen ved broen var godt fyldt op. Man kan parkere 300 meter fra broen, så den er jo meget let at komme til.

Den Genfundne Bro

Umiddelbart var jeg lidt skuffet over broen. Men det var nok mest fordi det irriterede mig, at man ikke kunne flette og god vandretur sammen for os, som omfattede en tur til broen.

Som Henrik sagde til mig, da jeg kom hjem og udtrykte min skuffelse over broen, så skulle jeg måske ikke fokusere så meget på, hvad mine øjne så, men også tænke på broens historie og se det i et lidt større perspektiv. Han har så meget ret.

Broen set nede fra

Hvis vi var taget dertil med picnickurven (der er bord-bænkesæt under broen) og havde tulret rundt der og kigget på billeder og plancher, så ved jeg, at det havde været en helt anden oplevelse. For broen i sig selv er meget smuk, og det er fantastisk at man kan pakke sådan en bro ud af en dæmning, hvor den har været “pakket” væk i næsten 100 år.

Bryrupstien med ridespor til højre og gang-/cykelsti til venstre

Men nu skulle vi jo altså ud at gå. Vi gik over broen og ind mod Vestbirk og fortsatte et par km inden vi vendte om og gik den samme vej retur. Vi fik da også et indblik i Bryrupstien, som jo også er en af de ruter, som man kan tilbagelægge med en oppakket barnevogn.

Vestbirk Sø
Fordelen ved en gammel jernbanesti er også at der er meget uberørt landskab langs jernbanerne. Det er også skønt at se på. God afveksling mellem by og land

Iben skulle hjem med bil og aflevere den på værkstedet, så den kunne få fikset det batteri. Derfor brød vi op her, da klokken var ved at være mange.

Jeg fortsatte alene til en foreslået rute ved Sukkertoppen, som var en fin tur kun et kvarters kørsel fra Den Genfundne Bro.

Der hvor min tur startede, var der en overnatningsplads for dem, som var på kano på Gudenåen. Jeg troede seriøst, at det var en stor spejderlejr. Der var virkelig mange mennesker, som havde slået lejr der for natten. Danskerne er rigtig kommet ud og kigge sig omkring i deres eget land.

Dejlig sti gennem skoven og langs Gudenåen
Aftenlys over Gudenåen

Jeg gik et stykke langs Gudenåen, inden jeg kom til stigningen op mod Sukkertoppen. 108 meter.

Det går synligt opad

Det var opstigningen værd, for der var så fin en udsigt oppe fra toppen.

Bemærk den smukke udsigt fra stien på toppen

Efter 10 minutter havde jeg så toppen for mig selv sammen med hundene. Jeg tog snorene af hundene, som vist trængte til at folde sig ud efter 3 dage i snor. Straks gav Fuji og MicMic sig til at lege.

De er enige om at have spilopper i øjnene

Jeg satte mig ned på bænken og nød udsigten og roen.

Inden jeg så mig om, havde jeg siddet der i en lille time.

Solen er på vej ned og vi havde pladsen for os selv

Nu var det tid for mig at vende snuden hjemad. 3 skønne dage med masser af timer og kilometer til bens rundt om i skønne Danmark var nu forbi.

Det var rigtig skønt, og jeg gør det helt sikkert gerne igen. Nu er teltet jo indkøbt, og det var meget ukompliceret at sove i det med hundene (jeg havde virkelig heller ikke regnet med andet). Selvom det ikke lige var den her ferie, vi havde planlagt, og slet ikke de ruter, vi skulle have gået, så fik Iben og jeg alligevel en masse godt ud af turen. Mest af alt var missionen bare, at vi skulle gå nogle ture på hundenes præmisser og hygge os med hinanden.

Mine tre vandrevenner – MicMic, Fuji og Ninja

Bedst af alt, så fik vi ikke en dråbe regn på vores ture. Vi fik lidt regn i teltet, men der sov vi jo. Eller prøvede på det, for søvnkvaliteten var vist svingende. Jeg sov ikke så godt den første nat, men nat nr. 2 var jeg nok mere træt, og så havde jeg jo i øvrigt også fået indkøbt en hovedpude, så jeg kunne putte mig lidt bedre.

Jeg gør det helt sikkert gerne igen og kigger allerede på interessante ruter, som man kan gå.

Opsamlingsnote: Vores lille vandreferie var fordelt på tre dage. Vi skulle have gået tre dage med hunde og barnevogn med vores oppakning og så gået fra overnatning til overnatning, men pga en ringe vejrudsigt valgte vi at tage en destination og dag ad gangen.

Jeg har skrevet et indlæg om hver dag. Dag 1 ved Hald/Stanghede, Dag 2 ved Bramslev Bakker, hvis du har lyst til en opsamling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.