2021 – Tilbageblik

Hvad var 2021 egentlig for en størrelse?

Der skete ikke en skid, vil jeg umiddelbart sige, men når jeg så kigger tilbage på året, så skete der alligevel en hel masse ting. Det er en af grundene til, at det faktisk er meget rart (især for mig) med dette lille tilbageblik ved årets slutning.

På mange måder var 2021 lidt en blanding af en forlængelse og en gentagelse af 2020, hvis man tænker på, hvilken indflydelse Corona havde på hverdagene. I hvert fald, hvis man tænker på årets første kvartal.

Januar:
Silas og hans klassekammerater var hjemsendte og modtog online undervisning. Det fungerer faktisk helt fint for Silas, men man kan nemt falde lidt i sløvt hul, når alle mand bare sidder derhjemme.

Henrik og jeg har arbejdet mere eller mindre hjemmefra i mange år, men vi er ikke vant til at sidde hjemme alle sammen hver eneste dag. Det var nu ganske uproblematik (Godt man ikke lever i en dysfunktionel familie).

For mig er det faktisk ganske herligt, at arbejdet foregår hjemmefra, for som nogle måske husker, så fødte MicMic to små piger juleaften 2020, så jeg nyder virkelig at have tiden hjemme sammen med dem. Og MicMic er simpelthen den mest perfekt mor for sine døtre.

Moderkærlighed

Februar:
Grundet corona kommer vi fortsat ikke nogen steder og den eneste gæst, der kommer her i huset, som ikke er eget kød og blod er Pia, som skal købe den ene hvalp. Hun bliver mit mest friske pust ude fra.

Pia på hvalpenussebesøg

Silas har fået en skole-corona-makker. Det betyder at han og en klassekammerat fysisk er sammen på skoledagene og fritiden og ellers kun ses med hinanden. Vi forsøger hver især i de to familier at lukke af for coronasmitte. Ja, det var jo sådan anbefalingerne lød på daværende tidspunkt, og grundet vores arbejde kunne vi godt honorere det.

Det var også rigtigt fint, for dengang var der stadig en del bekymring for, hvordan Cystisk Fibrose patienter ville blive ramt, hvis de blev smittet – også selvom de kun er børn. Gennem tiden er flere dog blevet smittet (det er nærmest uundgåeligt) uden at det har givet komplikationer (i hvert fald for børnene).

Hvalpene blev et kæmpe lyspunkt i lockdown og Silas elsker MicMics små – og det er gengældt

Midt i februar rejser Mini hjem til Pia, og jeg er så glad for at se, hvilken glæde hun bringer i sit nye hjem. Jeg nyder også rigtig meget, at vi stadig kan ses, så TikTok og Mini stadig kan lege sammen.

Hvalpeleg på en tidlig playdate

Marts:
Der er stadig nedlukning flere steder i vores samfund, og der er forsamlingsloft (så man må ikke være sammen mere end 20 tror jeg det er på det tidspunkt). Jeg plejer altid at gå på hvalpehold, når jeg har en hvalp, Og der midt i februar kan jeg kun finde hvalpetræning et eneste sted i nærheden, for alle klubber har lukket ned.

Jeg går hos en privat udbyder, som uddanner flere instruktører og bliver her belært om at jeg ikke må belønne med legetøj. Jeg tænker ikke at vores tilgang til belønning og min tydelige begejstring ifm belønning er fundet i samme grundskole, så jeg er glad for, at jeg bare kom for at få socialiseret min hvalp og ikke for at lære at træne den.

Hvalpemotivation – TikTok arbejder fint selvom der er mange omkring hende

Vi er gode til at nyde forårsvejret sammen hele familien og tage på lidt længere traveture end en hvalp kan gå med på. Så jeg er superglad for at kunne putte TikTok i hendes rygsæk, når vi går ture

TikTok var god til at sidde i rygsækken og kigge (eller sove)

Vi får lyst til at tage afsted i sommerhus i nogle dage og lejer et sommerhus i vennekredsen. Med hjemmeskole og hjemmearbejde er det jo egentlig nemt nok at tage i sommerhus i hverdagene. Vi inviterer min far med i sommerhus og nyder Lemvig og omegn.

På gåtur med min far

Igen er det fantastisk at have en lille hvalp, der kan puttes i en rygsæk, så man ikke er begrænset på sine gåture.

Så fik man også lige mødt Vesterhavet

April:
Trods min meget sparsomme baggrund med Nosework melder jeg mig til en 3 dages Nosework Camp. Inden kurset kunne Fuji markere en duftkilde med lavendel, og hun havde ikke mange søg på sit CV.

Der er vel ikke noget at sige til at Fuji blev temmelig træt

Men ud fra en devise om, at jeg ikke gider tilegne mig viden hos “amatører”, så meldte jeg mig til denne nosework camp, fordi jeg vidste, at underviserne var nøje udvalgte af MindDog. Det var tre sjove og inspirerende dage med mod på mere Nosework – og en træt hund.

Maj:
Vi lufter campingvognen med en weekend på Årø. Den lille ø der ligger lige rundt om hjørnet. Vi besøger den hvert år, men i år tager vi campingvognen med. Vi trænger nok bare lige til at komme lidt væk efter mange måneder derhjemme.

Ægte campinghygge

Sæsonen er påvirket af Corona lockdown i starten af året, og da der lukkes op igen, så går flere af mine weekender med undervisning i anatomi og terapeutiske teknikker og private terpedage med venner fra holdet.

En meget træt MicMic efter at have været demohund til det praktiske modul om massage


Juni:
Denne måned starter også med en Noseworkdag. DCH kreds 4 har lavet nogle forskellige aktivitetstilbud på denne dag. Nosework er et af tilbuddene. Det har jeg meldt mig på, så Fuji og jeg får serveret et par nye og spændende søg.

Skammeligt nok får jeg ikke dyrket så meget mere i det, selvom det jo virkelig ikke er svært og tidskrævende at gemme en filtdut en sprække.

I juni er jeg også til årets første agilitystævne. Der var vist ikke rigtig noget at skrive hjem om, men vi var der da.

Juli:
En af månedens første dage kan jeg holde eksamensbeviset op foran mig udenfor Nordre Dyrehospital og kalde mig “Rehabiliteringsterapeut for hunde.” Corona har trukket dette forløb ud med +50%.

Fedt endelig at være i mål

Der er ingen tvivl om at den viden, som jeg har fået i dette forløb allerede har sparet mig for flere dyrlægebesøg, og generelt også har udvidet min horisont, og givet appetit på mere.

Hele familien var på weekend hos et hold af mine venner. Jeg har kendt dem ret godt i 6-7 år, og jeg har tit overnattet hos dem, når jeg har været på Sjælland. Silas har også været med mig, men de har faktisk aldrig mødt Henrik. Vi havde bare en super hyggelig weekend.

Silas ombord på båden

Vi var ude at sejle på Roskilde Fjord og fik os en dukkert fra båden. Jeg synes det er så lækkert at svømme i havet og lige den dag var vi heldige med sommervejret, som jeg ellers husker noget svingende for sommeren 2021.

Ingen sommer uden Mandø. Sådan bliver det så også i 2021. Altid smukke og dejlige Mandø. Den lille tidevandsø, der er så ukompliceret og naturlig i ordets bogstaveligste forstand.

Solnedgang på Mandø

Noget af det lækreste er, at gå ud til Sejlrenden og bade sammen med hundene. Der er vandet altid så lækkert. Man skal bare lige have lidt styr på tidevandet, inden man kaster sig ud i projektet

5 badenymfer ved Sejlrenden

Der er tryk på campingpladserne i Danmark i år, og ud fra hvad jeg kan læse på nettet, så er der udsolgt på mange af de større pladser. Der er faktisk heller ikke rigtig pladser at få, da jeg er inde på Humlum Campings hjemmeside, men vi får alligevel en plads deroppe .

Fuji med på SUP board

Vi får nogle skønne dage med masser af ture på SUP board og masser af store is. For på Humlum Camping kan man få store is.

Spiser is med Tobias som kom på campingbesøg

Min far er med os et par af dagene og sover i forteltet. Tobias og Camilla kommer også på besøg. Grundet Corona-situationen har de ikke mod på at tage sydpå, da landene lukker ned og indfører restriktioner på skift. Så det er faktisk skønt at se de unge mennesker frlere gange hen over sommeren.

August:
Silas starter på ny skole. Tænk at han nu skulle starte i 7. klasse. Vi vælger, at han skal flytte fra den lille lokale friskole og til en privatskole inde i Haderslev. Det er en helt ny verden for ham, og jeg kan godt mærke, at han på mange måder er vokset meget på de måneder, hvor han nu allerede har gået der.

Indgang til klassens bygning

Han er fagligt meget mere engageret, og det er hans nye lærere også. Men mon ikke også at sådan noget smitter af.

DM i agility afholdes på Vilhelmsborg sammen med DKKs Hund i Fokus. Mic og jeg har inden dette mesterskab kun været til to stævner i 2021, og det er ikke gået prangende. Mic har også holdt sig en god barselsorlov, så vi er godt nok lidt rustne, så jeg bliver virkelig overvældet, da det går op for mig, at vi bliver nr. 2 til DM.

Vicedanmarksmester 2021

Ja, jeg indrømmer, at jeg faktisk tuder. Men det er aldrig nogen skam at blive så glad, at man tuder over det. Vi er flere i samme båd.

Alle tre på podiet tudede, da resultatet blev kendt

September:
Det er den store stand-up måned for os. Jeg har i corona-jeg-støtter-kulturlivet-og-der-er-vel-et-normalt-liv-der-venter-på-os-derude købt billetter til både Geo og Thomas Warberg. To forskellige shows, to forskellige fredage og to forskellige lokationer.

Thomas Warberg

Warbergs show er hylende godt (mine kinder var ømme af at grine), og vi får salens bedste pladser, da de to forreste pladser lige midt for scenen står tomme. Vi har også billetter til første række, men laaangt ude i siden. Ikke ligefrem gode pladser. Warberg spørger os ud over scenekanten, om ikke man ser ret dårligt fra vores pladser. Det kan jeg blot bekræfte. Så anviser han os i bedste stil de to konge-pladser lige foran ham.

Fuji er til kontrolscanning af hjertet og alt ser så fint ud. Det er så dejligt at vide, at medicinen gør sit arbejde, og Fujis hjerte fungerer godt.

Fuji til hjertescanning

Sidst på måneden er jeg sammen med 80 kolleger i Valencia til salgskonference. Det er nogle fantastisk skønne dage, og det er dejligt at få lært sine kolleger bedre at kende. Grundet lockdown er der mange, som jeg aldrig havde mødt.

Byvandring med kolleger

Oktober:
Som vordende farmor deltager jeg i mit første babyshower. Jeg har før tænkt, at det var noget pjat, og noget der var pustet op til noget vildt, men sådan opfatter jeg ikke dette babyshower. Det er super hyggeligt og meget kærligt.

Gætteleg – hvor meget måler maven


November:
Jeg kan ikke en brik førstehjælp, så jeg melder mig til et førstehjælpskursus (Hjerte Lunge Redning) med henblik på at melde mig som hjerteløber. Jeg har dog først fået meldt mig til hjerteløberordningen d. 31/12. Ja, det er måske meget godt at se tilbage til året og lige samle op.

Jeg bliver farmor til lille Pelle. Det skal man jo endelig ikke glemme at nævne.

Farmor – ja, det er jo så mig – med lille fine Pelle på armen

Juledekorationsdag. Vi gjorde det i 2020, så Tobias mente, at det nu var en tradition at lave juledekorationer sammen. Jamen det har han da ret i. Det er da ikke så tosset en tradition. Min far er også med på den tradition, så vi laver juledekorationer, spiser æbleskiver og beundreder lille Pelle.

Det kreative værksted

December:
Den vildeste omvæltning for 2021 sker vist her i denne måned. Efter mange mange år i samme branche skifter jeg til en anden branche. Og tilbage til landevejene og salget. Ud til kunder igen. Jeg er sikker på, at det nok skal blive rigtig godt.

December er gået med intro, og det har været hårdt. Der er meget nyt at lære, men jeg glæder mig til at stå på egne ben her fra nytår.

Corona er ligeved at drille vores jul lidt, da min far bliver testet positiv i ugen op til jul. Det bedste er dog, at han forbliver symptomfri. Heldigvis kommer han fri af isolationen og kan faktisk også mønstre en negativ PCR test i julegave.

Så vi får heldigvis også selskab af ham juleaften og af Tobias, Camilla og Pelle første juledag.

2021 bliver også det første år, hvor jeg ikke fik sendt en eneste personlig julehilsen afsted, hverken pr. post eller email. Julehilsener er desværre en uddøende ting, men jeg synes, det er super hyggeligt. Men jeg bidrog ikke til den dette år. Der er faktisk også meget langt mellem de af mine venner, der holder det i hævd.

Ikke tit man kan bygge en julesnemand

2021 vil jeg også gerne huske for et levere en hvid jul, som helt klart kickstarter julestemningen. For det hele er bare lidt smukkere klædt i sne og frostklar sol.

Reflektioner for 2021/2022:

Terapeut
2021 har udvidet min horisont og åbner sikkert også nye døre. Jeg blev tændt på at kunne hjælpe min egne hunde og har også hjulpet andre hunde end mine egne.

Det er altid en fornøjelse at kunne gøre noget for sine egne og andres hunde

Jeg er blevet nysgerrigt på at vide mere og går i krig med Kranio Sakral Terapi og mere viden om bindevæv og teknikker til at løsne bindevævets linjer. Så det er nogle af mine planer for 2022.

Rally:
Jeg nævnte ikke et pip om Rally i mit tilbageblik på 2021, men jeg har faktisk været til en god håndfuld rallyprøver med Ninja. Rally har været en rejse for mig med masser af udvikling. Vi har ikke klaret os specielt godt til prøverne i år.

Jeg nyder at gå rally med Ninja og jeg tror, at vi er ved at knække koden

Jeg har især måtte lære at sætte tempoet betragteligt ned, så Ninja havde en chance for at nå at opfange signaler og kommandoer. Jeg føler faktisk, at vi er et supergodt sted nu, og jeg glæder mig til at komme til næste rallyprøve. Sidste planlagte rallyprøve her inden nytår blev dog aflyst pga corona.

Fuji hygger også med rally. Dog mest bare til træning, men hun udvikler sig virkelig også og vokser med opgaven. Måske bliver det også til en rallyprøve eller to mere for hende i 2022.

Agility:
Det er sheltiernes geschæft. Det har været ret meget på nødblus i 2021 pga hvalpe og lockdown, men jeg synes Mic og jeg er inde i en god udvikling, og jeg glæder mig til at løbe stævner med hende i 2022.

Både Mic og jeg smiler

Så er der jo også lille TikTok. Hun er jo lige blevet et år. Hun er muskuløs og har god kropskontrol, så nu synes jeg, at det er det rigtige tidspunkt at gå igang med noget, der ligner agilitytræning. Indtil nu har vi leget, lavet basisting og øvet selvkontrol.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er til buede tunneller, spring og tight turns om vinger og kegler på hvalpe/meget unge hunde, så jeg venter med de øvelser. Men nu føler jeg, at vi er klar. Jeg er sikker på, at vi får det sjovt sammen, når vi nu tager hul på næste kapitel.

Det bliver så sjovt at komme igang med lidt mere

Vi er her i december startet på en online class til indlæring af løbefelt (til brug på balancebommen). Vi er dog endnu kun nået til det stadie, hvor hun løber over en target på jorden. Det bliver sikkert en sjov (og måske også frustrerende rejse).

Familie:
Jeg har nydt de mange gode ture sammen med familien, og håber vi også kan være gode til at komme afsted sammen i 2022, også selvom der er masser af muligheder for at lave andre ting. Det er så en pil, der peger på mig, for det er mig, der flyver afsted til alt muligt, men jeg nyder også det simple med en rygsæk med mad og drikke og så ud i naturen med min familie.

Pelle skal døbes og i det hele taget, så glæder jeg mig også til at følge ham og hans lille familie. Mon ikke der også bliver listet lidt ekstra samvær ind der.

Mest af alt glæder jeg mig over den gode udvikling, der sker for Silas på grund af den nye medicin. Den højner helt sikkert hans livskvalitet. Det er intet mindre en fantastisk.

Godt nytår til alle min læsere (hvis nogen ellers har hængt på helt til bunden af dette indlæg)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.