Findes der mon snart en normal jul? Hvad er en normal jul egentlig? Jeg tror faktisk ikke helt at jeg ved det.
Ja hvad handler jul om? Traditioner, hygge og samvær – og vel også gerne uden en snorlige opskrift (selvom min mor egentlig lærte mig noget andet. Hendes syn på julen var snorlige traditioner og samling af familien).
Jeg var sgu lidt sløv i juleoptrækket i år. Godt nok havde jeg fået styr på julegaverne i rimelig god tid, og syntes, at jeg havde fundet nogle gode gaver. Der var nok en særlig grund til det lidt træge julehumør. Julen skulle holdes hjemme og min far var som altid velkommen og havde for mange måneder siden givet tilsagn om, at han gerne ville komme.
Men men i sidste uge ringede min var og fortalte, at han var testet positiv for Corvid19 på en kviktest efter at have deltaget i et krolf-arrangement, hvor en anden deltager også var testet positiv. Jeg blev naturligt nok bekymret. Min far er jo ikke helt ny mere, men han har fået sine tre stik, men det er jo ikke nogen garanti. Den efterfølgende PCR test var også positiv. Heldigvis forblev min far symptomfri, og han var nok aldrig blevet testet, hvis ikke han var blevet kontaktet af den person på krolfholdet, der var positiv, for han mærkede ikke rigtig selv noget til det.
Dagene gik. Kunne han holde jul sammen med os? Hvor længe skulle der gå? Turde vi være sammen? Min far havde afskrevet juleaften sammen med os og det havde jeg til sidste også, men jeg syntes det var svært at tænke på, at han skulle sidde helt alene juleaften.
Vi snakkede sammen hver dag, og anede ikke helt, hvad det ville ende ud i. Jeg foretog mit første opkald nogen sinde til coronalinjen d. 24. dec ved middagstid. Hans isolation udløb rettidigt i forhold til juleaften, og vi valgte sammen, at min far skulle køre hjemmefra og komme til juleaften hos os. Sådan blev det.
Inden han kørte hjemmefra var han afsted til en PCR test. Jeg ved ikke helt hvorfor han havde bestilt den tid, og jeg sagde til ham, at han nok skulle forvente, at den ville være positiv, fordi jeg har læst, at de fleste tester positiv længe efter. Men juledag fik han besked om, at den var negativ. Så var alt jo godt, kan man sige. Ja, jeg har efterhånden opgivet at finde hoved og hale i alt det Corona halløj.
Jeg havde d. 22. tilbudt min far at købe julegaver til min side af familien (børn, svigerbørn, barnebarn mv.), så han ikke skulle bekymre sig om den del. Det ville jo ikke rigtig være muligt for ham at nå de indkøb. Så det fik jeg styr på d. 23. dec med et effektivt juleindkøb i Haderslev By (godt man bor i god handelsby).
Men ellers var det sgu sløjt med indkøb til julemiddag og julefrokost 1. juledag. Jeg havde ikke kunnet tage mig sammen til at få handlet ind og komme i julestemning. Jeg mente, at jeg havde bestilt to kuverter julemad på en af egnens kroer, men jeg havde altså ikke fået sendt bestillingen afsted på mail. Så om formiddagen d. 24. stod vi lidt på scratch. Heldigvis havde vi backup julemad, så vi klarede faktisk at få bikset en helt normal julemenu sammen.
Dog afveg vi en del fra “ris-traditionen”, da risengrød/ris ala mande blev skiftet ud med is med mandel i. Naturligvis vil nogle sige, når de kender mit forhold til is, men det var faktisk mest for andre familiemedlemmers skyld. Det var en superfin udskiftning. Den ene is var vaniljeis med mandelsplinter i og kirsebærsovs på. Den anden is var en chokolade is. Så kunne alle nemlig være med i kampen om mandelgaven.
I år blev vi ikke forstyrret af hundefødsel. Sidste år tilbragte Tobias og jeg jo juleaften på dyrehospitalet, hvor lille TikTok (og søster Mini) kom til verden. Sikke meget glæde de to små væsener har bidraget med. Jeg er utrolig glad for TikTok. Hun er i mine øjne både smuk og dejlig.
Vi havde en hyggelig juleaften og gav os god tid til at pakke ud og se hinandens gaver. Vi var kun fire personer, men klokken blev alligevel mange, før alt var pakket op.
Jeg fik en skøn gave af Henrik, som Fuji indviede med en gang massage. Det var en transportabel massagebrik, så jeg nu har en lidt bedre arbejdsstilling, når jeg masserer hunde.
Tobias, Camilla og lille Pelle kom til julefrokost første juledag. Efter frokosten gik vi igang med at slå seksere for uddeling af dagens julegaver (dem vi skulle udveksle med hinanden). Vi skulle faktisk have været et par stykker mere, men der var lige noget med Corona nærkontakt, så vi begrænsede os. Vi prøver stadig at passe lidt på.
Pelle var en sød og nem lille fyr. Han sov det meste af den eftermiddag, så det var ikke meget vi så til ham denne gang. Med sin alder på seks uger så er der ikke meget fis for ham ved det der med julen. Men han er han blevet stor og meget mere observerende. Så der er stor forskel fra gang til gang, man ser ham.
Dagen i dag er brugt på gåture og afslapning, og efter en smuk tur ved vandet ved frokosttid, så trillede min far retur til Djursland.
Nu er man bare træt af at spise, og snart skal julesagerne pakkes væk, og så kan vi sige farvel til endnu en jul. Det endte alligevel med at blive en god og vellykket jul og både mad og pakker var klar til tiden.