Still going strong

Bededagsferien brugte Silas og jeg i Viby, hvor der blev afholdt et 3-dages agilitystævne. Jeg var tilmeldt med Diva og Echo. Målet med Diva var at få DM kvalifikationerne om søndagen, og Echo bare lidt rutine, da han jo stadig er ret grøn (stævnet i Viby var hans 2. Stævne)

Stævnet blev indviet med øsende regnvejr, som startede ½ time før første start var planlagt. Til alt held valgte Thorleif og Co. At udskyde starten i 3 kvarter, så vi kunne løbe agility i tørvejr. En ganske god beslutning synes jeg, for iflg programmet var dagen kort, og en del af deltagerne overnattede på pladsen.

Echo klarede sig rigtig flot, synes jeg, og han kom da også fejlfrit gennem sin første klasse 1 bane, hvilket betød, at han fik sin anden oprykningsplacering, og dermed kun mangler 1 mere for at rykke op i klasse 2. Det behøver han efter min mening ikke at gøre endnu, så målet for resten af weekendens sidste to spring 1-løb var fejl eller disk, hvilket blev indfriet.

Fredagens og lørdagens åbne klasser gav kvalifikation til en finale. Selvom Diva kun havde placeringer i to af de åbne klasser, så listede hun sig alligevel med i finalen. Hun løb et forrygende løb i finalen. Jeg holder vist aldrig op med at elske at løbe disse finaler. Det giver mig et kick, og jeg bliver lige tændt en ekstra tand. Diva leverede en rigtig god tid, og jeg stod spændt og iagttog de sidste 5 hunde i finalen, da de løb. Et par af dem ville sagtens kunne haave været med på hendes tid – eller bedre, men sådan gik det ikke. Gode gamle Diva, der fyldte 11 år for ganske nylig vandt skisme finalen. Gevinsten var et valgfrit motiv/billede printet og monteret på lærred i formatet 40×60 cm. Rigtig lækker gevinst. Nu skal jeg så bare rode lidt i billedemapperne for at finde MOTIVET.

Det gav mig lidt ekstra pynt, at Diva løb fejlfrit i de åbne klasser om søndagen, hvor der var kvalifikationsløb til DM. Dermed er vi halvvejs kvalificeret til DM, hvilket passer mig ganske godt, da jeg gerne vil holde antallet af stævnedeltagelser lidt nede.

Ingen DM kvalifikation til os…..

Så blev sæsonen skudt igang for Diva og jeg. Vi var i Fredericia for at løbe søndag. Det var en noget svingende præstation. 3 løb med 5 fejl i hvert løb. Det giver i hvert fald ikke nogen kvalifikation til DM.

Tror ikke så meget det var banerne eller dommerne, som kunne klandres for det udfald, men mest mig selv. Faktisk synes jeg ikke, at jeg lige nu har problemer med at få flyttet mig og placeret mig ift Diva, men når jeg ikke får læst banen godt nok til banegennemgangen, så bliver jeg pludselig overrasket midt i banegennemløbet, og det er for sent at rette op på noget der. Øv, men jeg håber, det vender, når jeg kommer godt igang igen. Jeg har da kunnet læse banerne før, så det kan jeg vel komme til igen??!

Ellers bare denne søndag præg af, at det chok, som ramte os på pladsen, da en af hundeførerne faldt om med et hjertestop efter at være kommet i mål. Jeg vil ikke male den situation ud i detaljer, men kan bare sige, at jeg atter engang bare stod der og skammede mig over, at jeg ikke har et kursus i førstehjælp. Der var dog kompetente og handlekraftige folk, der sammen med en hjertestarter atter fik liv i ham. Pyha, men mine tanker har lige siden kredset en del om episoden og personen, der faldt om.

Men nu må jeg også se at få det førstehjælpskursus!! Tænk, hvis et menneske dør for næsen af dig, fordi du ikke ved, hvad du skal gribe og gøre i. Den situation vil jeg finde uudholdelig.

Echos fantastiske debut

I den foregående weekend holdt “min” klub (Ribe Hundevenner) et klasse 1 stævne. Dvs de eneste officielle klasser, som man kunne starte var Agility 1 og Spring 1. Da vi planlagde dette stævne i klubbet, så var vi overbeviste om, at det ville blive et lille hyggeligt stævne med 40-50 deltagere. Jeg vil mene, at det var et hyggeligt stævne, men der var dobbelt så mange deltagere, som forventet.

Til dette stævne skulle Echo også debutere. Endelig kunne jeg måske fristes til at sige, men fakta er, at han overhovedet ikke har været klar før nu, og også kun lige nåede det på et hængende hår. Det var nemlig først de sidste par dage før stævnet, at han prøvede at løbe en slalom uden buer.

Da vi ikke har trænet så mange hele baner og slalom stadig var en ny forhindring for ham, så havde jeg ikke de fjerneste forventninger til dagens resultater. Så jeg var noget overrasket over, at han faktisk vandt sin første officielle klasse.

Det var nu ikke fordi det var et super løb, men jeg er meget tilfreds med det, når man tænker på, at det var en debut.