familietid – Berits Blog

Julen 2021

Findes der mon snart en normal jul? Hvad er en normal jul egentlig? Jeg tror faktisk ikke helt at jeg ved det.

Ja hvad handler jul om? Traditioner, hygge og samvær – og vel også gerne uden en snorlige opskrift (selvom min mor egentlig lærte mig noget andet. Hendes syn på julen var snorlige traditioner og samling af familien).

Jeg var sgu lidt sløv i juleoptrækket i år. Godt nok havde jeg fået styr på julegaverne i rimelig god tid, og syntes, at jeg havde fundet nogle gode gaver. Der var nok en særlig grund til det lidt træge julehumør. Julen skulle holdes hjemme og min far var som altid velkommen og havde for mange måneder siden givet tilsagn om, at han gerne ville komme.

Snevejret hjalp betragteligt på julemotivationen. Lyset og sneen er jo magisk for psyken.

Men men i sidste uge ringede min var og fortalte, at han var testet positiv for Corvid19 på en kviktest efter at have deltaget i et krolf-arrangement, hvor en anden deltager også var testet positiv. Jeg blev naturligt nok bekymret. Min far er jo ikke helt ny mere, men han har fået sine tre stik, men det er jo ikke nogen garanti. Den efterfølgende PCR test var også positiv. Heldigvis forblev min far symptomfri, og han var nok aldrig blevet testet, hvis ikke han var blevet kontaktet af den person på krolfholdet, der var positiv, for han mærkede ikke rigtig selv noget til det.

Dagene gik. Kunne han holde jul sammen med os? Hvor længe skulle der gå? Turde vi være sammen? Min far havde afskrevet juleaften sammen med os og det havde jeg til sidste også, men jeg syntes det var svært at tænke på, at han skulle sidde helt alene juleaften.

Vi snakkede sammen hver dag, og anede ikke helt, hvad det ville ende ud i. Jeg foretog mit første opkald nogen sinde til coronalinjen d. 24. dec ved middagstid. Hans isolation udløb rettidigt i forhold til juleaften, og vi valgte sammen, at min far skulle køre hjemmefra og komme til juleaften hos os. Sådan blev det.

Inden han kørte hjemmefra var han afsted til en PCR test. Jeg ved ikke helt hvorfor han havde bestilt den tid, og jeg sagde til ham, at han nok skulle forvente, at den ville være positiv, fordi jeg har læst, at de fleste tester positiv længe efter. Men juledag fik han besked om, at den var negativ. Så var alt jo godt, kan man sige. Ja, jeg har efterhånden opgivet at finde hoved og hale i alt det Corona halløj.

Dejligt at det lykkedes at min far kunne komme – i dag på juletravetur ved vandet

Jeg havde d. 22. tilbudt min far at købe julegaver til min side af familien (børn, svigerbørn, barnebarn mv.), så han ikke skulle bekymre sig om den del. Det ville jo ikke rigtig være muligt for ham at nå de indkøb. Så det fik jeg styr på d. 23. dec med et effektivt juleindkøb i Haderslev By (godt man bor i god handelsby).

Den sidste gave fra min far er indkøbt – i snevejr. En flaske rom til Henrik

Men ellers var det sgu sløjt med indkøb til julemiddag og julefrokost 1. juledag. Jeg havde ikke kunnet tage mig sammen til at få handlet ind og komme i julestemning. Jeg mente, at jeg havde bestilt to kuverter julemad på en af egnens kroer, men jeg havde altså ikke fået sendt bestillingen afsted på mail. Så om formiddagen d. 24. stod vi lidt på scratch. Heldigvis havde vi backup julemad, så vi klarede faktisk at få bikset en helt normal julemenu sammen.

Dog afveg vi en del fra “ris-traditionen”, da risengrød/ris ala mande blev skiftet ud med is med mandel i. Naturligvis vil nogle sige, når de kender mit forhold til is, men det var faktisk mest for andre familiemedlemmers skyld. Det var en superfin udskiftning. Den ene is var vaniljeis med mandelsplinter i og kirsebærsovs på. Den anden is var en chokolade is. Så kunne alle nemlig være med i kampen om mandelgaven.

I år blev vi ikke forstyrret af hundefødsel. Sidste år tilbragte Tobias og jeg jo juleaften på dyrehospitalet, hvor lille TikTok (og søster Mini) kom til verden. Sikke meget glæde de to små væsener har bidraget med. Jeg er utrolig glad for TikTok. Hun er i mine øjne både smuk og dejlig.

Vi havde en hyggelig juleaften og gav os god tid til at pakke ud og se hinandens gaver. Vi var kun fire personer, men klokken blev alligevel mange, før alt var pakket op.

Jeg fik en skøn gave af Henrik, som Fuji indviede med en gang massage. Det var en transportabel massagebrik, så jeg nu har en lidt bedre arbejdsstilling, når jeg masserer hunde.

Hvor skønt at få en god arbejdshøjde til massage af hundene – Fuji er meget afslappet

Tobias, Camilla og lille Pelle kom til julefrokost første juledag. Efter frokosten gik vi igang med at slå seksere for uddeling af dagens julegaver (dem vi skulle udveksle med hinanden). Vi skulle faktisk have været et par stykker mere, men der var lige noget med Corona nærkontakt, så vi begrænsede os. Vi prøver stadig at passe lidt på.

Juledag. Vi slår seksere om dagens pakker

Pelle var en sød og nem lille fyr. Han sov det meste af den eftermiddag, så det var ikke meget vi så til ham denne gang. Med sin alder på seks uger så er der ikke meget fis for ham ved det der med julen. Men han er han blevet stor og meget mere observerende. Så der er stor forskel fra gang til gang, man ser ham.

Dagen i dag er brugt på gåture og afslapning, og efter en smuk tur ved vandet ved frokosttid, så trillede min far retur til Djursland.

Nu er man bare træt af at spise, og snart skal julesagerne pakkes væk, og så kan vi sige farvel til endnu en jul. Det endte alligevel med at blive en god og vellykket jul og både mad og pakker var klar til tiden.

HighPark

I søndags var vi rigtig på tur. Vi havde booket for et par uger siden, og tænk at vi var så heldige med vejret, som vi var. Når man tænker på at det nærmest havde regnet i 1½ uge op til denne søndag. Dejligt solskin og tørvejr. Fantastisk!

Sammen med min gode veninde Mona og hendes lille familie havde vi booket 6 “klatrepakker” i HighPark, som ligger mindre end 10 km fra os.

Ingen af os havde prøvet det før, og nogen af os led endda af højdeskræk.

I HighPark klatrer du i træerne en glider med svævebaner hen over en kløft i skoven.

Johnny og Henrik på platformen klar til at forcere næste forhindring

Man starter med en kort introduktion i hvordan sikkerhedsudstyret virker. Så prøver man en lille øvebane, hvor man bare går på jorden, men får styr på , hvordan man nørkler sit udstyr rundt i wire og stop. Man af-og påmonterer glideren til svævebanen og karabinhagen. Så er man klar til at klatre. Man har 4 timer til at klatre i, og det er egentlig meget passende.

HighPark har 5 baner med varierende sværhedsgrad og højder. Det var super fedt og bestemt også udfordrende. Mandag kunne jeg i hvert fald godt mærke det i skuldre og arme.

Silas på vej op af en gyngende stige. Alt er dinglende i sådan en park.

Silas og Oliver var i deres es, og de var superseje på banerne, selvom deres forholdsvis ringe højde nogen gange udfordrede dem lidt ekstra. Jeg var så glad for at se, hvor flot Silas klarede det, for tidligere havde han ikke meget styrke, men vores stædighed med at holde ham igang til sportsaktiviteter har helt sikkert båret frugt.

Johnny, Mona og jeg kom gennem alle 5 baner. Vi sluttede på den sorte bane, som var lidt krævende for de efterhånden slatne arme. Det er nemlig udelukkende en “voksen-bane”, hvor man skal bruge styrke, teknik og balance i en god blanding. Det der med højdeskrækken var i øvrigt ikke et problem, for man har ikke tid til at være optaget af, hvor langt der er ned – og man kan jo heller ikke falde ned pga sikkerhedsudstyret.

Efter en god klatretur, så var det tid til at få lidt mad i maven. Lige ved siden af klatreparken ligger “Pandekagehuset”, hvor de serverer kæmpe madpandekager med fyld – ja faktisk også dessertpandekager.

Der ligger også en nyanlagt minigolfbane samme sted. Den er faktisk også meget hyggelig. Den har vi prøvet ved et andet besøg. Det er også en dejlig familiebeskæftigelse.

Hvis nu du også er blevet fristet, så ligger alle disse fine faciliteter i forbindelse med en lille hyggelig campingplads (Genner Hoel) midt mellem Haderslev og Aabenraa. Det giver da mulighed for en aktiv campingferie eller bare en hyggelig udflugt for familien.

Sommerens sidste…

I år har vi været meget flittige med den. Brugt den i tide og utide. Aldrig har jeg set så mange campingpladser på en sommer. Det er faktisk heller ikke hver sommer, at vores campingvogn overhovedet kommer på en registreret campingplads. Det er primært en tourbus til agilitystævnerne, men af flere grunde har der ikke været noget af det for mig i år.

Det her var så sommerens sidste campingweekend. Nu er Silas også mæt af camping. Han kan som udgangspunkt bedst lide, at vi bare er hjemme hos os selv. Det er nok nemmest at overskue.

Men hvilken finale det har været!! Ufattelig skøn weekend. Det er næsten ikke til at forstå, at man kan vride så meget aktivitet, afslapning, samvær og sommer ud af en sølle weekend.

Campingpladsen skal have en del af æren for den storslåede succes – ja og vejret naturligvis. Total lækkert sommervejr med omkring 30 grader og badevand på 22-24 grader. Helt fantastisk.

Jeg har efterhånden læst om en del – især hundefolk, som pegede på Madeskov Camping ved Sønderborg. Jeg tjekkede pladsen ud på Google Maps og kunne se, at det var en lille plads, som lå helt ud til Augustenborg Fjord. Pladsen er meget overskuelig og har ry for at være rolig og hyggelig. At den ligger op til en hundeskov er sådan set ikke et plus for mig, men det er det måske for andre, så jeg vil da lige nævne det. Hunde er i øvrigt gratis på pladsen – og den er faktisk i forvejen en ret billig plads.

Sikke en smuk aften. Silas og Henrik står på badebroen. Jeg havde også luret at man kunne være heldig at få de smukkeste solnedgange på pladsen. Det passede!

Så fredag efter fyraften pakkede vi sneglehuset og trillede sydpå. Vi fandt en fin lille plads i en lomme, hvor vi nærmest lå for os selv. Pladserne ned til vandet var desværre optaget, men der var seriøst ikke meget mere end 80 meter, før man stod med tæerne i vandet – og vi lå altså på bagerste række med udsigt til markerne.

Så er vi ankommet og klar til aftensmaden fredag aften. Der er lukket af for aftensolen. Den var lidt krads

SUP boardet blev pumpet op. Altså med håndkraft. Jeg hader den del, og bare tanken om at skulle pumpe det op er lidt demotivator for mig. Men udsigten til tre dage med SUP gav mig energien.

Solnedgangen på Madeskov Camping er helt fantastisk. Det var så flot en oplevelse at padle af sted i den ildrøde solnedgang med Fuji på boardet. En tilfældig tysker tog et billede af os. Desværre en ret ringe kvalitet, men man kan da se de smukke farver, og man kan se, at jeg endnu ikke havde fået rejst mig op på boardet, da hun tog billederne 😀

Campingpladsen er ingen tivoliplads, men der er pænt og rent (og masser af sprit). Der er gjort meget for hyggen med opstillede grill og borde ved vandet, og stearinlysbægere på bordene.

Rosé og hygge ved vandet til solnedgangen. Smukt, især med voksne øjne

Der er en lille legeplads, og de fleste børn vil nok kede sig, men Silas bruger aldrig legepladserne på campingpladserne. Der er for mange børn og alt for meget at forholde sig til. Så der er ingen grund til at opsøge de pladser. Silas vil meget hellere fange krabber. Det fik han sandelig gjort i spandevis i denne weekend.

Silas fanger krabberne med hænderne. Ikke noget med net og klemmer. Det lader han små børn og tøser om.

Det blev også til en tur til Sønderborg for at gensmage en is fra det ishus, der er kåret som Danmarks bedste. Det er også noget særligt og det er prisen egentlig også, men hold op hvor har de meget lækkert hjemmelavet is. Så det er værd at betale for.

Jeg havde pakket mine lektier fra hundefys-uddannelsen, men helt ærligt, så vandt stranden. Jeg har aldrig spenderet så mange timer af en weekend i bikini, som i denne her.

Alle hunde har været nede og bade på skift. Både for at blive kølet af, men også for at svømme. Mic og Ninja skal man styre ud i vandet og afskære dem muligheden for at svømme ind ved at blokere med sit lår for at de kan svømme ind på land. Men de fik begge svømmet, fordi jeg bestemte at de skulle det. Fuji derimod er af en helt andet kaliber. Hun laver udspring fra badebroen og man kan nemt svømme rundt med hende i en halv time. Så svømmer man der side om side. Det er sgu så hyggeligt.

Fuji er også frisk på at være med på SUP board, og hun tilføjer en ekstra sværhedsgrad, når hun vandrer rundt på boardet. Jeg har lidt svært ved at bede hende om at forholde sig i ro. Hvordan siger man det på tegnsprog med en padel i hånden??

Min mave og lår er temmelig ømme efter mange timers stående paddelen. Der er virkelig meget arbejde for coremusklerne, men jeg holdt mig på boardet alle dage. Jeg havde også Silas med på det, men det var noget nemmere, for han sad da i det mindste stille.

Vi var heldige og fik næsten hele søndagen med også, for campingfatter var ikke så firkantet med, hvornår vi forlod pladsen. Det er bare så dejligt, når de er lidt large. Det er så stressende, når man skal være ude kl 11 eller 12. Men jeg forstår godt, at det kan være nødvendigt, når belægningen er høj. Men nu fik vi så mange dejlige strandtimer på kontoen i dag også.

Jeg er faktisk stadig helt høj over sådan en skøn weekend. Ja, der skal faktisk ikke så meget til, før jeg virkelig glædes. Det fedeste er de små og simple ting. Det er nuet. Det er det spontane og samværet og de fælles oplevelser. Det fik jeg virkelig tanket op på i denne weekend. Jeg er glad for, at jeg ikke lod mig friste af andre gode tilbud i denne weekend, for det her var outstanding!

Ferie i sandaler

Men nu kan vi vist godt pakke sandalerne væk igen! Men det var skønt at få mulighed for at lufte dem i sidste uge. Det var en kold omgang at komme hjem til 15 grader tirsdag aften.

Så er de igen pakket væk, men vi fik da luftet dem lidt

Sommerferien skal naturligvis holdes i DK. Der var ingen tvivl hos mig, men efter at have oplevet DK gennem et par ferieuger, så var jeg generelt ikke særlig imponeret af mine landsmænd. Så kunne det ene sted vist være lidt så godt som det andet sted at holde ferie.

I første omgang forsøgte jeg at få gang i en campingferie med gode venner til både mig og Silas, men det ville ikke rigtig gå op i en højere enhed, og da det danske vejr mest ville byde på 16-18 grader og regn, så var det virkelig ikke svært at finde på noget andet.

Vi kiggede lidt på vejrudsigten lidt længere sydpå. Det var virkelig kun lidt længere sydpå. For i Niedersachsen i Tyskland skulle vi kunne få 22-25 grader og lidt sol hist og pist. Det vejr passede faktisk os og hundene ret godt. Godt vejr og familieoplevelser. Det gad vi godt!

Lige det her gad vi godt! Billedet er fra Celle

Campingvognen og mundbind (som det er obligatorisk at bære i butikker og tankstationer osv i Tyskland) blev pakket, og torsdag trillede vi afsted. Tyskland er et nemt og billigt land at holde ferie i, og så ligger det lige ved siden af. Det var bare at starte bilen og køre.

I butikker og fællesfaciliteter på campingpladsen skulle der bæres mundbind.

Vi havde kurs mod Celle, og det var sgu lidt satset at køre afsted uden at have booket camping her i højsæsonen. Vi dumpede ind på en campingplads i nærheden af Celle og var heldig at få en af to ledige pladser, som vi kunne leje i 2 nætter.

Så var det bare at pakke ud og lufte hundene. Vi kunne allerede der mærke, at vi var ankommet til et lidt andet klima. Jakkerne behøvede vi ikke at tage på, selvom klokken var 22.

Fredag brugte vi i Celle. Vi gik rundt og kiggede lidt på byen og de smukke gamle huse. Vi rundede også slottet, og mens Silas og Henrik studerede parkens ænder og de store gnaverdyr, der svømmede rundt ved slottet, satte jeg mig sammen med hundene og kiggede ud over området.

Hundene og jeg venter på slotsplænen, mens Silas (rød jakke) kigger på parkens ænder

Det er helt uvant for mig at tage afsted uden nogen form for research. Denne gang kørte jeg faktisk bare bilen, og Henrik måtte bestemme, hvor vi skulle køre hen.

Hen mod slutningen af ferien viste det sig, at Henrik havde den opfattelse, at han plejede at være den, der fandt ud af, hvor vi skulle hen, og hvad vi skulle se. Det kunne vi godt grine lidt af. Ja så må alle jo føle sig tilfredse og ikke overhørte, selvom jeg havde den klare opfattelse, at jeg plejede at bestemme destination m.m.

Nå men i min research i Celle fandt jeg ud af, at Celle Slot faktisk har en sammenhæng med det danske kongehus. Det var her Frederik d.7.´s kone, Dronning Caroline Mathilde blev deporteret til, efter at hendes elsker Struense var blevet henrettet for landsforræderi. Den afsatte dronning boede på slottet til hun døde af febersyge som 23.årig.

En sumpbæver i forgrunden og Celle Slot i baggrunden.

Celle var en ganske hyggelig by med mange flotte gamle huse. Det er lige sådan nogle byer, som vi godt kan lide at snuse rundt i. Men det var ikke en by, som vi umiddelbart kunne få mange dage til at gå i. Men den var superfin til en dagsudflugt.

Vi havde også kun to overnatninger på campingpladsen, som var rimelig fyldt op. Selvom vi jo kun var der for at sove, så var det jo også rart, når man kunne sove. Den første nat blev vi vækket af et meget grædende spædbarn i autocamperen bag os. Den sidste nat var vi underholdt af en medcampists højlydte lyde. Vi antager, at han snorkede – og det var på en lidt brutal måde.

Så vi var ikke kede af at bryde op fra en dyr plads med masser af leben og aktiviteter, som vi alligevel ikke skulle bruge. Jeg vil faktisk også helst dele fællesfaciliteter med så få som muligt.Vi havde egentlig bare brug for et roligt sted.

Det fandt vi på den næste plads, som virkelig var pudsig. Pladsen bestod mest af fastliggere. En del af parcellerne var der bygget huse på, men andre stod der campingvogne med store faste telte til. Der var høje hegn og hække. Alt det som fastliggere i Danmark ikke må. Men her var hyggeligt, og vi følte os velkomne.

En fastligger-gade på campingpladsen. Her er både huse og høje hække og en masse andet tingel-tangel

Den ene nat talte jeg, at vi var 7 enheder udover fastliggerne på pladsen. Men vi syntes det var en skøn plads. Der var helt stille, når man vågnede om morgenen. Kun fuglene kunne høres og måske lidt vind i bladene i buskene. Perfekt!

Pladsen havde også en lille sø, hvor man kunne bad og fiske

Fra pladsen havde vi ca 15 km til Braunschweig, som vi kørte ind og besøgte efter at have fået stillet campingvognen an og spist vores frokost. Det var endnu en by med gamle smukke huse.

Søjlen hedder 2000 Jahre Christentum og det var interessant at stå og betragte de mange små og fine detaljer for forskellige tidsaldre.

Tyske byer har bare en skøn stemning. Det skønt at kunne sidde udenfor og spise på restauranterne, der i øvrigt krævede at alle gæster udfyldte papirer med navn, adresse og telefonnummer.

Registreringskort, så der evt kan smitteopspores

På den måde havde de styr over, hvem der havde været i kontakt med deres personale og måske havde været inde på deres restaurant. Vi sad nu kun udenfor. Der var over 20 grader hver dag, og vi havde også hundene med.

*Det er så nemt at have hundene med. Når der er pause ligger de bare. Når vi spiser, så sover de (så ved de pausen er lang)*

Hundene er i sig selv ret nemme at have med, selvom de også udelukker nogle aktiviteter. Jeg er glad for, at jeg altid har slæbt dem med mange steder. Vi kan gå gennem byer uden at de tager spor notits af andre mennesker eller hunde. Når vi stopper op og holder en pause, så lægger de sig ned. Når vi sætter os ved en restaurant, så lægger de sig hurtigt til at sove.

Mexikansk tallerken. Vi blev mætte – meget mætte

Braunschweig har mange gamle og imponerende bygninger. Store bygningsværker med torve/pladser foran.

Der var faktisk også nyere og seværdige byggerier i Braunschweig. F.eks dette farvestrålende bygningsværk med alle former og farver. Bemærk de mange forskellige vinduesformer.

Dagen efter kørte vi til byen Goslar, der ligger i det nordlige Harzen. Når man er til gamle, skæve og smukke byer, så er det altså ikke et helt tosset sted at tage hen.

Vi gik også en tur langs kanalen der løber gennem byen. Bemærk f.eks det lille gule skilt på bygningen til venstre i billedet. Det er en vandstandsmåler. Hertil stod vandet i juli 2017.

Henrik og Silas kigger ud fra Kejserpaladset

Vi har været i Harzen før, og der er masser af charme. Smukke gamle huse og bjerge i baggrunden.

Jeg er ikke færdig med Harzen, så jeg er frisk på en lille minferie til Goslar en anden gang. Jeg observerede også andre danskere i Goslar, så vi er nok ikke ene om at have det sådan.

På vores sidste dag kørte vi ud til en borgruin. Der var ikke et øje, og desværre var selve turen op i tårnet ikke mulig pga Corvid-19, men der var dog stadig noget at se.

Vi valgte at slutte af med en tur til Braunschweig, hvor vi også kunne få feriens sidste eisbecher.

Feriens sidste Eisbecher med mandel og marcipan

Så tænkte vi egentlig også at ferien var forbi for denne gang. Vores mission lykkedes til fulde. Vi fik sommervejr og slap for det danske møgvejr, som vi kunne læse om på facebook.

Vi fik set noget nyt og oplevet noget sammen. Som Henrik så klogt sagde til Silas, der umiddelbart hældte mest til bare at blive hjemme (og hænge ved pc og IPad), så er det, når man tager afsted på ture og ferie, at man får minder sammen, som man sammen kan se tilbage på.

Med 5-6 dage i sommervejr var det tid til at vende snuden hjem mod DK. Kun en enkelt morgen og formiddag med regn, hvor vi bare blev inde i campingvognen og hyggede os med spil og tilhørende latter.

Formiddagsregn – Vi spiller Scribblish og morer os!

Fordi vi ikke gad at holde i kø ved Hamburg og måske forventede at vi kunne ske at komme til at se noget smukt på turen, så valgte vi at køre lidt øst om og krydse Elben ved Lauenburg. Det var en kæmpefejl. Vi blev mødt af omkørsel på omkørsel. Vi blev ledt igennem en masse små tyske byer (ikke som i DK, hvor der er omfartsveje udenom snart hver en lille by), så det blev til rigtig mange igangsætninger og hastighedsbegrænsninger ned til 30 km/t. Lad mig bare sige det sådan, at det er en hel anden oplevelse at køre på autobahn, når man nu har fået en tempo 100 godkendt vogn. Det her var både anstrengende og irriterende.

Lauenburg. En brostensbelagt og egentlig ret charmerende gade, der var lukket for biler

Da vi endelig nåede frem til Lauenburg og havde satset på en sen frokost med kig ud over Elben, så blev vi svært skuffet. Der var intet sted, hvor vi kunne få noget at spise. Byen var nærmest lidt spøgelsesagtig med sin ellers hyggelige og specielle gader og huse. Flere små butikker var Coronalukkede. Skuffede og sultne måtte vi køre videre og finde noget at spise ved motorvejen i stedet.

Det bedste vi kan sige om den hjemtur var, at vi slap for kø ved Hamborg, for vi kørte via Kiel. Vi slap også for kø for at komme ind i DK, hvor der ellers havde været kilometerlang kø for at komme ind i landet, da vi kørte over grænsen til Tyskland.

Det var en helt fin tur til Tyskland. Tyskerne er mindst lige så gode til håndsprit, som danskerne. Vi oplevede, at de er bedre til at holde afstand. Måske er mundbindet med til at hjælpe dem til at huske, at noget er anderledes. Jeg følte mig i hvert fald lige så tryg i Tyskland som i Danmark, men vi hang jo heller ikke ud, hvor der var mange mennesker, og vores ferie foregik udenfor – eller i vores egen campingvogn.

Våd camping

Hvor er det bare typisk. I starten af ugen er vejret helt fantastisk. Næsten for fantastisk. Silas og jeg endte dog med at bruge 4 i løbet af en uge med besøg på diverse sygehuse.

Silas døjer for tiden med maveproblemer, og i samråd med lægerne skulle vi forsøge at få taget et røntgenbillede af maven, mens mavesmerterne var der. Men mavepinen kommer og går, så der skulle hele tre sygehusbesøg til, før det lykkedes af få et billede af en mavepine.

Det blev så i stedet en CT scanning, som heldigvis kunne fastslå at årsagen til mavesmerterne var harmløse.

Silas har jo fået sommerferie nu – og ja, jeg er stadig hjemsendt indtil d. 8. juli, så da vi var færdige med at rende på sygehuse, så kunne det jo være fedt med en lille campingtur. Henrik var dog lidt ophængt i sit firma, så vi måtte lige vente til torsdag eftermiddag, før vi kunne køre.

Vi satte kursen mod DCU Odense City Camping. En plads i en overkommelig afstand til byen. Det var let at gå ind til centrum, hvis det var.

Vi ankom i den skønneste aftensol. Det var virkelig en skøn aften, hvor vi nød at se solen gå ned bag træerne i skoven lige bag pladsen.

Fredag kørte jeg mod Sjælland, hvor jeg efter næsten 4 måneders fravær besøgte hovedkontoret. Det var sgu lidt underligt at være der igen. Der er stadig en del hjemsendte, og en del der arbejder hjemmefra.

Det er helt uvant at køre over Storebæltsbroen

Nogen har undrende spurgt mig, hvorfor jeg dog stadig er hjemsendt. “Jamen det hele er jo igang igen”, har jeg hørt mange sige. Vores virksomhed er stadig meget påvirket af nedlukningen rundt om i samfundet. Hjulene er slet ikke igang igen. Hotel- og restaurationsbranchen lider stadig under det, og det smitter af på vores aktiviteter. Der kommer slet ikke den samme mængde vasketøj endnu.

Indtil Corona var det mit job at sætte sortiment til de offentlige udbud. Altså læse finde det sortiment som matchede kundens krav i udbuddet. Det kan godt være en lidt omstændig opgave, da nogle arbejdsgrupper har en lidt livlig fantasi i forhold til, hvad der findes på markedet.

Med Corona nedluk stoppede strømmen af udbud, og der er ikke publiceret et eneste nyt udbud siden – og dog, der kom faktisk et enkelt i fredags. Min hjemsendelse varer indtil d. 8. juli – lige om lidt. Så går jeg så på 3 ugers ferie.

Nå, men jeg havde bestilt et kort møde med min chef vedr. min tilbagevenden. Det skulle have været i Korsør, men blev altså i Søborg i stedet for. Afstanden krydret med trafikuheld på vejen hjem, gjorde at næsten hele min fredag røg på den konto.

Vi nåede dog at gå en dejlig tur sammen, da jeg kom tilbage til campingpladsen. Vi stod faktisk ved det anbefalede ishus, men klokken var næsten 17, og vi blev enige om, at vi hellere måtte få noget aftensmad i stedet for is.

Bag campingpladsen kunne man ad Hunderupstien gå til Skovsøen og videre ind til byen.

Silas havde meget fornøjelse af at studere ænderne ved Skovsøen, og det gik der meget tid med. Så maden endte med at blive Take away burgere fra Jensens Bøfhus, der ligger lige ved siden af Skovsøen/Fruens Bøge. De kan i øvrigt godt anbefales. Vi ilede hjem gennem skoven med kassen med burgere, så vi kunne nå hjem med dem, mens de stadig var varme.

Lørdag havde vi satset på Zoo, men ak nej. Der var bare heldagsregn. Men som bekendt findes der ikke dårligt vejr. Der findes dårlig indstilling.

Man kan heldigvis godt hygge inde i vognen, når det regner udenfor.

Vi tog en tur på det lille museum “Tidens Samling”. Det var rigtig interessant. Især at have Silas med. Udstillingen består af stuer, der er indrettet tidstypisk for 1900 tallet. Henrik og jeg kunne genkende meget fra bedsteforældre, forældre og vores teenagetid. Det var rigtig sjovt. Men sjovest var faktisk at introducere Silas til gamle ting, som telefoner fra 191o, skrivemaskiner og mange andre sjov gamle ting.

I værelset fra 70´erne stod en gammel skrivemaskine, som Silas hyggede sig med.

Man må pille og gramse ved alt i udstillingen og med kaskader af håndsprit var jeg helt fin med det. Der var ikke mange gæster, så det var let at holde afstand. Det var en perfekt regnvejrsaktivitet.

lækre kager og regnvejr passer også rigtig godt sammen.

Så satsede vi på Zoo om søndagen. Men ak nej. Vi pakkede ned i silende regnvejr. Godt det kun var en markise, der skulle rulles op og ikke et helt fortelt (drivvådt), der skulle pakkes sammen.

Vi valgte at slutte vores Odensebesøg af med et besøg på Odense Bunkermuseum, hvor vi kunne se, hvordan de havde indrettet Odense Kommunes kommandocentral i denne bunker under den kolde krig.

Lyskort over Odense i bunkerens hjerte, hvor alle i det vigtigste beredskab havde faste afmærkede pladser

Nu snuppede et besøg udenfor rundvisningstidpunktet, og så var vi kun 3 familier på museet. En bunker er også super at besøge i regnvejr.

Der var også masser af humor i bunkeren. Politibetjenten her med citronmåne og meget sort kaffe, hvor skeen selv kunne stå

Alt i bunkeren var intakt og var effekter, der havde stået i bunkeren siden 80´erne, hvor den var blevet moderniseret. Det var også lidt som at træde ind i en anden tidsalder.

Så trillede vi hjemad mod det jyske. Det gik perfekt indtil et sted før Kolding, hvor jeg konstaterede, at der ikke var lys på campingvognen. Vi havde så et pitstop i Kolding, hvor vi næsten skilte bilen ad for at finde ud af om der var sprunget en sikring. Det viste sig i stedet for, at der stod vand i en af de forreste markeringslygter på campingvognen. Det var årsagen til det manglende lys.

Godt at man kender folk alle vegne. Jeg fik ringet en god veninde i Kolding op, og vi kørte derhen og fik skruet lygten af. Så var der igen lys på vognen, og vi kunne fortsætte hjemad.

Det var så den campingweekend. Vejret kunne bestemt have været bedre, men det var det altså ikke. Vi kunne i det mindste konstatere, at campingvognen nu var tæt. For det i blev i hvert fald testet.