Venindetur til Bølling Sø m.m.

I 2020 var min veninde Iben og jeg afsted på kombineret telt- og vandretur. Det var simpelthen så hyggeligt, og da Iben for nogle uger spurgte mig, om jeg var frisk på 2 dages “et eller andet” med hundene i uge 28, så kunne vi hurtigt finde frem til, at det kunne være fedt at gentage succesen.

I starten af ugen vidste vi kun, at vi gerne ville gå et par fede ture fordelt over 2 dage og sove i telt i mellem de to dage. Vi havde ikke rigtig nogen ide om, hvor vi skulle hen, og jeg fik ansvaret for at finde lokationen.

Min uge var bare lidt tæt pakket, så det var svært at få tid til at researche passende ruter. Vores mål var ca. 15 km pr. dag, og jeg ville gerne finde et udgangspunkt, hvor vi kunne gå afvekslende ture de to dage og slå lejr samme sted.

Mulighederne er jo mange, selvom man indskrænker det til Jylland/Fyn. Det var faktisk ikke til at overskue, hvor man skulle tage fat.

Lidt tidspresset lagde jeg en forespørgsel ud på en vandrergruppe på facebook. Der kom en række mere eller mindre konkrete forslag, men hvad endnu bedre var, så kom der et total konkret forslag fra en af mine gode agilitytræningskammerater Lena i Engesvang, som også havde set opslaget. Det jeg søgte var lige præcis i hendes baghave.

Jeg outsourcede det trygt til hende at beskrive to ture og anbefale os et spot eller to til at slå teltene op, så vi kunne vælge. Det var dælme fornemt og min kontrolgen var helt i ro.

Jeg tyvstartede min tre ugers ferie torsdag til fyraften og lidt presset fik jeg pakket (og huskede næsten alt – manglede i hvert fald ikke noget vigtigt) og kørte mod Engesvang fredag morgen.

I min indbakke lå en beskrivelse af mødested og hvilken rute, vi skulle gå på den første dag. Lena have mikset en “hemmelig” rute til fredagen, som vist var lidt en blanding af nogle af hendes daglige ture i området.

Det var en super smuk tur i forskelligt terræn og en blanding af Hærvejen og Kløverruter. Vi gik af stier under “åben himmel”, gennem skov og rundt om lidt vand.

Afsted det går på stierne

Turen gik blandt andet ind til Skallerund Sø, som er en mindre sø, der ligger midt i et fantastisk landskab. Søen var tidligere tørvemose, men nu en lille fin sø med masser af åkander og kæruld, som en del af vegetationen.

Skallerund Sø, som vi gik rundt om

Hvis man har glemt sin madpakke, så kan man på denne årstid forsyne sig på ruten med diverse bær.

Der var masser af blåbær, som både hunde og mennesker nød godt af

Hundene blev faktisk også helt gode til at plukke bær. Et par af mine har lært sig at plukke hindbær herhjemme i haven.

Nydeligt bindingsværkshus med udsigt til Skallerup Sø. I dag en del af Klosterlund Museum
Her går det op

Vi gik i alt 14 km fredag, og vi var rimelig heldige med vejret, men vi fik en enkelt byge, hvor vi heldigvis kunne putte os lidt i skoven, og spise romkugler fra Seest Bageri, som her i 2022 er blevet kåret til Danmarks bedste romkugle.

Romkuglepause

Bygen drev over og romkuglerne blev spist, mens hundene fik et lille hvil. Så vi slap nogenlunde nådigt fra den byge.

Vi gjorde også et holdt ved Klosterlund Museum, hvor hundene kunne flade lidt ud og få noget at drikke. Der var godt nok lukket om fredagen. Ellers er der gratis entré og udstillinger der handler om tørvebruget og arkæologisk fund fra jægerstenalderen.

Der pustes lidt ud

Der skal ret meget vand til, når man har 6 hunde med på tur. Der ryger let en liter ved hver drikkepause

Der lappes vand ind – og holdes øje med omgivelserne på samme tid.

Vores tur varede 6 timer incl pauser. Vi havde ikke helt styr på aftensmaden, så vi kunne nemt blive enige om, at det var en god idé at køre til Silkeborg og finde noget at spise.

Godt sultne gik vi på Jensens, mens hundene snorkboblede bag i bilerne.

Dessert må der til

Og godt mætte gik vi derfra noget senere og satte kursen retur mod vores udgangspunkt ved Engesvang.

Lige inden vi nåede frem begyndte det at regne – og vi skulle have sat teltene op. Vi blev hængende i bilerne og ventede på at bygen stoppede og efterlod den fineste dobbeltregnbue.

Regnbuen dropper lige ned i Bølling Sø

Det var virkelig et fantastisk spot, som Lena havde anvist os. Vi lå oppe på Dværgbakken, hvor der er en primitiv teltplads. Tjek lige den morgenudsigt fra teltet.

Det var da ikke tosset at starte dagen med at kigge ud på dette syn
Fin lille lejrplads vi havde lavet os der.F

Udover bålplads og borde/bænke, så var der et offentligt toilet 100 meter fra pladsen. Hen på morgenen og formiddagen kunne man også godt fornemme, at der kom folk og nød udsigten og drak en kop kaffe eller bare sad, men der var vi igang med at bryde op.

Vi skulle nemlig videre på lørdagens tur. Opskriften var rimelig simpel. Gå rundt om søen, og Lenas anbefaling var at gå mod uret. Total ansvarsfralæggelse fra min side og jeg fulgte blindt hendes anvisninger uden helt at vide, hvad der var i vente. Jeg havde ikke læst op på en pind om området.

Vi starter turen ned fra Dværgbakken, hvor vi havde sovet

Jeg havde altså ingen fornemmelse af, hvad der ventede os på denne tur. Jeg vidste, at turen rundt om søen var over 10 km, og at jeg engang havde læst lidt om den, og derefter tænkt, at den kunne jeg godt tænke mig at gå engang.

Turen går rundt om søen af stier højt og lavt og nogle steder over nogle anlagte træ-stier, fordi man også går i moseområde.

Takket være træ-stierne kan man gå tørskoet

Bølling Sø har faktisk en rigtig interessant historie og ligger i et helt fantastisk landskab. Den er virkelig et besøg værd!

Der har været højmose, hvor man i mange år gravede tørv til brændsel, og søens udformning har ændret sig mange gange gennem tusinder af år. Sø, mose, sø med moseområder omkring.

Fra første del af turen
Mic tjekker udsigten

Vi fandt en fin lille madpakkehytte, da vi kom om på den anden side af søen. Der kunne vi gøre ophold, hundene kunne få lidt at drikke, og vi kunne også få lidt frugt. Der var klart mere sol lørdag end fredag, men der var også en del vind.

Madpakkehytte. Vi sad dog udenfor.

Inde i hytten lå i øvrigt en lille gæstebog. Vi satte vores “aftryk” i bogen og gik videre med fornyet energi. Nu blev turen bare endnu mere fantastisk og smuk, da vi kom lidt op i højden og kunne se ud over Bølling Sø.

Er det ikke en fabelagtig udsigt

Denne her side af søen (modsatte side af Engesvang by) var absolut den allersmukkeste del af turen.

Rundt omkring på ruten var der opsat tavler med information om mosen, søen, tørv, ofringer og ikke mindst Tollundmanden som blev fundet i mosen ved søen.

Nu er vi på vej ned til Tollundmandens findested

Tollundmanden blev i 50´érne fundet under udgravning af tørv, og man mener, at han blev hængt og derefter ofret. Der lå han så i 2500 år indtil en familie stødte på ham i deres tørvegravearbejde.

Fra moseområdet

På ruten går man gennem nogle fårefolde (der er også tyrefolde, men dem havde Lena ledt os udenom). Det var tydelig for mig, at jeg vist kun havde en hyrdehund i min flok.

Fuji fik tændt sit hyrdeinstinkt lidt på fårene
Der var mange får og lam i foldene

På den sidste del af turen fletter man lidt i øvrigt lidt sammen med Hærvejen, som vi også havde gået lidt på om fredagen.

Nu er turen ved at være slut

Turen rundt om Bølling Sø var en helt igennem fantastisk tur. Den havde bare alt. Varieret landskab, masser af historie både fra istiden, men også fra “tørvegravertiden”. Der var flotte udsigtspunkter og rimelig afmærkede ruter (men ellers var jeg jo så heldig at have en online-guide, der kan området som sin egen bukselomme).

Hvis der er noget, som jeg er god til, så er det at fare vild i skove – også selvom de er små. Det er lidt lettere at finde ud af at gå rundt om en sø. Så lørdagen mestrede jeg noget bedre, for der skulle jeg kun koncentrere mig om at gå og ikke så meget om at finde vej.

Det var to super gode ture. Fredag var Lenas personlige tur, som jeg ikke kan gengive for nogen, og den er ikke skiltet/afmærket, men den gik gennem flot natur, og det var også en rigtig god tur.

Bølling Sø var min absolutte favorit af de to ture, og jeg vil også gerne gå den igen. Jeg vil gætte på at turen er +12 km. Desværre kunne jeg ikke tracke hele turen lørdag, fordi mit ur løb tør for strøm. Turen tog os 5 timer med indlagte pauser, hvor hundene også kunne få et hvil og noget vand. Vi havde jo ikke travlt og skulle bare gå og hygge os.

Hvis I får lyst til en tur rundt om Bølling Sø efter at have læst det her, så ligger der i øvrigt også en campingplads meget tæt på søen.

Campingplads i fantastiske omgivelser

Jeg føler mig fantastisk privilegeret. Dels over at have en veninde som Iben, som jeg har så gammelt et venskab med (over 30 år siden vi mødtes på gymnasiet), men også privilegeret over, at det kunne lykkes for os at finde to dage sammen. Vi har begge en tendens til at pakke vores kalendere hårdt, men heldigvis lod min chef mig tyvstarte ferien, og så endte det hele med at kunne lade sig gøre.

Men det er jo heller ingen selvfølge, at Henrik giver mig plads og mulighed til at tage afsted på sådan en tur. Ikke fordi jeg skal have “tilladelse”, men når man er i et parforhold, så kan der være forskellige opfattelser af om man synes, at man hver især skal tage på tur og få nye oplevelser uden den anden. Jeg synes, at vi er gode til at give hinanden plads. Selvom det er mig der farer mest ud.

Omvendt så fik Silas og Henrik et par dage, hvor jeg ikke hvirvlede rundt om ørerne på dem. Det kan nok også noget for dem. Jeg er glad for at være hjemme hos dem igen og foran mig ligger der tre ugers ferie, hvor der ikke umiddelbart er nogle fastlagte planer.

Det har jeg vist aldrig nogen sinde prøvet før. Mit hoved vil allerede gerne planlægge en masse ting og er bange for at tiden går, og jeg intet har udrettet eller oplevet, når jeg er retur på jobbet d. 8. august. Det er sgu lidt fjollet.

God sommer til jer, der læste med så langt.

Venindetur til Bølling Sø m.m

I 2020 var min veninde Iben og jeg afsted på kombineret telt- og vandretur. Det var simpelthen så hyggeligt, og da Iben for nogle uger spurgte mig, om jeg var frisk på 2 dages “et eller andet” med hundene i uge 28, så kunne vi hurtigt finde frem til, at det kunne være fedt at gentage succesen.

I starten af ugen vidste vi kun, at vi gerne ville gå et par fede ture fordelt over 2 dage og sove i telt i mellem de to dage. Vi havde ikke rigtig nogen ide om, hvor vi skulle hen, og jeg fik ansvaret for at finde lokationen.

Min uge var bare lidt tæt pakket, så det var svært at få tid til at researche passende ruter. Vores mål var ca. 15 km pr. dag, og jeg ville gerne finde et udgangspunkt, hvor vi kunne gå afvekslende ture de to dage og slå lejr samme sted.

Mulighederne er jo mange, selvom man indskrænker det til Jylland/Fyn. Det var faktisk ikke til at overskue, hvor man skulle tage fat.

Lidt tidspresset lagde jeg en forespørgsel ud på en vandrergruppe på facebook. Der kom en række mere eller mindre konkrete forslag, men hvad endnu bedre var, så kom der et total konkret forslag fra en af mine gode agilitytræningskammerater Lena i Engesvang, som også havde set opslaget. Det jeg søgte var lige præcis i hendes baghave.

Jeg outsourcede det trygt til hende at beskrive to ture og anbefale os et spot eller to til at slå teltene op, så vi kunne vælge. Det var dælme fornemt og min kontrolgen var helt i ro.

Jeg tyvstartede min tre ugers ferie torsdag til fyraften og lidt presset fik jeg pakket (og huskede næsten alt – manglede i hvert fald ikke noget vigtigt) og kørte mod Engesvang fredag morgen.

I min indbakke lå en beskrivelse af mødested og hvilken rute, vi skulle gå på den første dag. Lena have mikset en “hemmelig” rute til fredagen, som vist var lidt en blanding af nogle af hendes daglige ture i området.

Det var en super smuk tur i forskelligt terræn og en blanding af Hærvejen og Kløverruter. Vi gik af stier under “åben himmel”, gennem skov og rundt om lidt vand.

Afsted det går på stierne

Turen gik blandt andet ind til Skallerund Sø, som er en mindre sø, der ligger midt i et fantastisk landskab. Søen var tidligere tørvemose, men nu en lille fin sø med masser af åkander og kæruld, som en del af vegetationen.

Skallerund Sø, som vi gik rundt om

Hvis man har glemt sin madpakke, så kan man på denne årstid forsyne sig på ruten med diverse bær.

Der var masser af blåbær, som både hunde og mennesker nød godt af

Hundene blev faktisk også helt gode til at plukke bær. Et par af mine har lært sig at plukke hindbær herhjemme i haven.

Nydeligt bindingsværkshus med udsigt til Skallerup Sø. I dag en del af Klosterlund Museum
Her går det op

Vi gik i alt 14 km fredag, og vi var rimelig heldige med vejret, men vi fik en enkelt byge, hvor vi heldigvis kunne putte os lidt i skoven, og spise romkugler fra Seest Bageri, som her i 2022 er blevet kåret til Danmarks bedste romkugle.

Romkuglepause

Bygen drev over og romkuglerne blev spist, mens hundene fik et lille hvil. Så vi slap nogenlunde nådigt fra den byge.

Vi gjorde også et holdt ved Klosterlund Museum, hvor hundene kunne flade lidt ud og få noget at drikke. Der var godt nok lukket om fredagen. Ellers er der gratis entré og udstillinger der handler om tørvebruget og arkæologisk fund fra jægerstenalderen.

Der pustes lidt ud

Der skal ret meget vand til, når man har 6 hunde med på tur. Der ryger let en liter ved hver drikkepause

Der lappes vand ind – og holdes øje med omgivelserne på samme tid.

Vores tur varede 6 timer incl pauser. Vi havde ikke helt styr på aftensmaden, så vi kunne nemt blive enige om, at det var en god idé at køre til Silkeborg og finde noget at spise.

Godt sultne gik vi på Jensens, mens hundene snorkboblede bag i bilerne.

Dessert må der til

Og godt mætte gik vi derfra noget senere og satte kursen retur mod vores udgangspunkt ved Engesvang.

Lige inden vi nåede frem begyndte det at regne – og vi skulle have sat teltene op. Vi blev hængende i bilerne og ventede på at bygen stoppede og efterlod den fineste dobbeltregnbue.

Regnbuen dropper lige ned i Bølling Sø

Det var virkelig et fantastisk spot, som Lena havde anvist os. Vi lå oppe på Dværgbakken, hvor der er en primitiv teltplads. Tjek lige den morgenudsigt fra teltet.

Det var da ikke tosset at starte dagen med at kigge ud på dette syn
Fin lille lejrplads vi havde lavet os der.F

Udover bålplads og borde/bænke, så var der et offentligt toilet 100 meter fra pladsen. Hen på morgenen og formiddagen kunne man også godt fornemme, at der kom folk og nød udsigten og drak en kop kaffe eller bare sad, men der var vi igang med at bryde op.

Vi skulle nemlig videre på lørdagens tur. Opskriften var rimelig simpel. Gå rundt om søen, og Lenas anbefaling var at gå mod uret. Total ansvarsfralæggelse fra min side og jeg fulgte blindt hendes anvisninger uden helt at vide, hvad der var i vente. Jeg havde ikke læst op på en pind om området.

Vi starter turen ned fra Dværgbakken, hvor vi havde sovet

Jeg havde altså ingen fornemmelse af, hvad der ventede os på denne tur. Jeg vidste, at turen rundt om søen var over 10 km, og at jeg engang havde læst lidt om den, og derefter tænkt, at den kunne jeg godt tænke mig at gå engang.

Turen går rundt om søen af stier højt og lavt og nogle steder over nogle anlagte træ-stier, fordi man også går i moseområde.

Takket være træ-stierne kan man gå tørskoet

Bølling Sø har faktisk en rigtig interessant historie og ligger i et helt fantastisk landskab. Den er virkelig et besøg værd!

Der har været højmose, hvor man i mange år gravede tørv til brændsel, og søens udformning har ændret sig mange gange gennem tusinder af år. Sø, mose, sø med moseområder omkring.

Fra første del af turen
Mic tjekker udsigten

Vi fandt en fin lille madpakkehytte, da vi kom om på den anden side af søen. Der kunne vi gøre ophold, hundene kunne få lidt at drikke, og vi kunne også få lidt frugt. Der var klart mere sol lørdag end fredag, men der var også en del vind.

Madpakkehytte. Vi sad dog udenfor.

Inde i hytten lå i øvrigt en lille gæstebog. Vi satte vores “aftryk” i bogen og gik videre med fornyet energi. Nu blev turen bare endnu mere fantastisk og smuk, da vi kom lidt op i højden og kunne se ud over Bølling Sø.

Er det ikke en fabelagtig udsigt

Denne her side af søen (modsatte side af Engesvang by) var absolut den allersmukkeste del af turen.

Rundt omkring på ruten var der opsat tavler med information om mosen, søen, tørv, ofringer og ikke mindst Tollundmanden som blev fundet i mosen ved søen.

Nu er vi på vej ned til Tollundmandens findested

Tollundmanden blev i 50´érne fundet under udgravning af tørv, og man mener, at han blev hængt og derefter ofret. Der lå han så i 2500 år indtil en familie stødte på ham i deres tørvegravearbejde.

Fra moseområdet

På ruten går man gennem nogle fårefolde (der er også tyrefolde, men dem havde Lena ledt os udenom). Det var tydelig for mig, at jeg vist kun havde en hyrdehund i min flok.

Fuji fik tændt sit hyrdeinstinkt lidt på fårene
Der var mange får og lam i foldene

På den sidste del af turen fletter man lidt i øvrigt lidt sammen med Hærvejen, som vi også havde gået lidt på om fredagen.

Nu er turen ved at være slut

Turen rundt om Bølling Sø var en helt igennem fantastisk tur. Den havde bare alt. Varieret landskab, masser af historie både fra istiden, men også fra “tørvegravertiden”. Der var flotte udsigtspunkter og rimelig afmærkede ruter (men ellers var jeg jo så heldig at have en online-guide, der kan området som sin egen bukselomme).

Hvis der er noget, som jeg er god til, så er det at fare vild i skove – også selvom de er små. Det er lidt lettere at finde ud af at gå rundt om en sø. Så lørdagen mestrede jeg noget bedre, for der skulle jeg kun koncentrere mig om at gå og ikke så meget om at finde vej.

Det var to super gode ture. Fredag var Lenas personlige tur, som jeg ikke kan gengive for nogen, og den er ikke skiltet/afmærket, men den gik gennem flot natur, og det var også en rigtig god tur.

Bølling Sø var min absolutte favorit af de to ture, og jeg vil også gerne gå den igen. Jeg vil gætte på at turen er +12 km. Desværre kunne jeg ikke tracke hele turen lørdag, fordi mit ur løb tør for strøm. Turen tog os 5 timer med indlagte pauser, hvor hundene også kunne få et hvil og noget vand. Vi havde jo ikke travlt og skulle bare gå og hygge os.

Hvis I får lyst til en tur rundt om Bølling Sø efter at have læst det her, så ligger der i øvrigt også en campingplads meget tæt på søen.

Campingplads i fantastiske omgivelser

Jeg føler mig fantastisk privilegeret. Dels over at have en veninde som Iben, som jeg har så gammelt et venskab med (over 30 år siden vi mødtes på gymnasiet), men også privilegeret over, at det kunne lykkes for os at finde to dage sammen. Vi har begge en tendens til at pakke vores kalendere hårdt, men heldigvis lod min chef mig tyvstarte ferien, og så endte det hele med at kunne lade sig gøre.

Men det er jo heller ingen selvfølge, at Henrik giver mig plads og mulighed til at tage afsted på sådan en tur. Ikke fordi jeg skal have “tilladelse”, men når man er i et parforhold, så kan der være forskellige opfattelser af om man synes, at man hver især skal tage på tur og få nye oplevelser uden den anden. Jeg synes, at vi er gode til at give hinanden plads. Selvom det er mig der farer mest ud.

Omvendt så fik Silas og Henrik et par dage, hvor jeg ikke hvirvlede rundt om ørerne på dem. Det kan nok også noget for dem. Jeg er glad for at være hjemme hos dem igen og foran mig ligger der tre ugers ferie, hvor der ikke umiddelbart er nogle fastlagte planer.

Det har jeg vist aldrig nogen sinde prøvet før. Mit hoved vil allerede gerne planlægge en masse ting og er bange for at tiden går, og jeg intet har udrettet eller oplevet, når jeg er retur på jobbet d. 8. august. Det er sgu lidt fjollet.

God sommer til jer, der læste med så langt.

En helt særlig tour

Vi taler om Tour de France 2022 – 3. etape.

I 1995 og 1996 så jeg Tour de France. 1995 fordi jeg dengang havde en glubsk baby, som egentlig bare gerne ville æde konstant, og amningen foregik oftest ved TV´´´´ et. Sommeren var stinkende varm, og det var måske også det man bedst kunne holde til. 1996 måtte jeg da se Bjarne Riis vinde touren – lidt som opfølgning på 1995.

Jeg har aldrig rigtig forstået “systemet” i cykelløb, så det var altså ikke derfor, at dette års Tour var noget helt særligt. Men jeg har faktisk lært en del mere i 2022 om det.

Fra Haderslev By aftenen før touren kom til byen

Siden 2019 har jeg vist, at en af de danske etaper ville køre lige forbi vores have, og dermed også godt vidst, at det var noget, som jeg naturligvis var nødt til at opleve, når det var lige udenfor døren.

Vejen lige udenfor haven – aftenen før

Var det så noget særligt? Ja, det var bestemt noget særligt.

Rytterne kom bogstavelig talt susende forbi. Da det samlede felt kom forbi, kunne jeg mærke at den bøllehat, som caravanen havde kastet ud til os tidligere på dagen, kom til at sidde meget løs på mit hoved.

Feltet

De fik godt nok flyttet noget på luften og vores vej var visuelt omdannet til en “bette cykelsti” og lignede ikke den forholdsvis brede landevej, hvor motorcyklerne på en sommerdag godt kan komme ræsende med 150 km/t.

Feltet fyldte vejen godt ud

Et par timer før feltet dukkede op, kom reklamecaravanen forbi. Jeg talte ikke bilerne, men der var mange, og der var mange sjove køretøjet imellem.

Lidt fra caravanen

Vi var 8 personer ved vejkanten ud for vores hus, og jeg synes faktisk, at de var meget rundhåndede. Vi fik både muleposer, kasketter, nøgleringe, bøllehatte og slik.

Skoda

Der var smil på alles læber og sjældent har dansk politi da nok vinket til så mange glade mennesker. Betjentene vinkede også smilende til folk i vejkanten.

Så var det tid til at heppe på Magnus. Han kørte med et forspring på et minuts tid, da de nåede ned til os syd for Haderslev. Inden Magnus kom ræsende forbi kom info-vognen med en kort besked bragende ud til folk gennem højtalerne: “6 minutter til Magnus”.

Mens vi venter også holder øje med TDF via live streaming på mobile – iklædt bøllehatte mv fra caravanen

Inden for få minutter var det hele overstået…. Mærkelig fornemmelse. Bum så var det hele ovre. Lige som luft der fiser ud af en ballon og ligger lidt slattent tilbage. Og så alligevel så var det en oplevelse, som man nok ikke lige glemmer.

De her fire lod sig nu ikke stresse af postyret udenfor l¨ågen

I dagens anledning havde vi fået gæster, som også gerne ville opleve Touren. Nogle af dem generelt mere Tour de France-entusiastiske end andre, men det betød ikke så meget i denne anledning. Vi fik alle en helt særlig oplevelse.

Vi hyggede med frokost – og så begyndte de første køretøjer at røre på sig. Bemærk motorcyklist på vejen

Min veninde Charlotte og hendes mor havde for meget længe siden meldt deres ankomst og var meget velkomne.

Min far, min bror og hans kæreste havde hen af vejen også fundet ud af, at det da nok kunne være meget hyggeligt at opleve TDF uden at skulle mase sig ind i store publikumsmængder og parkere langt væk osv.

Vi spejder op langs vejen

Alle kom i god tid om formiddagen, inden vejene blev lukket af. Det var lige som et must. Min far kom dog allerede fredag aften, så han heller ikke skulle bøvle med lørdagstrafikken.

Om formiddagen gik vi en tur op til vores lille by, hvor der rigtig var pyntet op og gjort klar til den store fest. Overalt var der glade mennesker og en del havde allerede taget opstilling langs ruten.

Rundkørslen nord for vores by om formiddagen

Aftenen før var vi sammen med min far ude at køre en tur for at se lidt af ruten og lodde stemningen i de små landsbysamfund.

Hvis der er noget, som landsbysamfundene kan så er det virkelig at stable noget på benene. Det var altså virkelig fedt at se.

Byskiltet på vej ud af byen ned mod os

Der var prikkede huse, gule cykler, festtelte, skrift på vejen og opstillede tribuner langs ruten. Det stod helt klart, at der var en helt særlig dag i vente.

Festligt pyntet hus i Sdr. Vilstrup

Det var en helt særlig dag. Vi havde gennem den sidste måned nok fornemmet en øget trafik, ikke mindst af cyklister og mindre cykelløb, der var ude at teste ruten, men på selve dagen var der også en livlig men forholdsvis stille trafik, inden vejene ville blive lukket.

Et skud fra rundkørslen nord for vores lille by

Nu har vi prøvet det. Det var once in a lifetime, og det bliver ikke noget, jeg kommer til at køre Europa tynd for at opleve, men det er stort, når det foregår lige udenfor ens havelåge.

Det var også vildt at se transmissionen i TV og se de store menneskemængder i det smukke danske sommervejr, som vi trods alt havde lørdag og søndag, hvor rytterne tog turen rundt på Sjælland og Sydjylland.

Super stævne hos DCH Harlev

Hold da fast en weekend! På mange måder.

Det har virkelig været en helt fantastisk weekend. Hundene og jeg kørte fredag aften til Sabro ved Aarhus, hvor DCH Harlev afviklede det fineste agilitystævne på den lokale skole.

Det fineste sommervejr over Sabro

Harlevs stævne har altid haft høj prioritet hos mig. Jeg kan lide faciliteterne, gratis camping, super flotte præmier både i klasserne, men også til amerikansk lotteri. Harlev er absolut et af mine yndlingsstævner.

Hundenes helle. Skygge i dagtimerne og en lille brise oppe på bakken

Lad mig bare sige det mildt. Jeg blev på ingen måde skuffet her i 2022.

Efter at have svingende præstationer med MicMic, så synes jeg, at vi havde fat i noget godt sammen. Jeg synes virkelig, at vi fandt hinanden. Så det var lidt vildt at tænke på, at ud af vores 8 løb, så var vi til præmieoverrækkelse i 7 af dem og ikke mindst kom vi faktisk igennem alle banerne uden en eneste disk, og jeg synes, at jeg gav den gas, så det var ikke fordi jeg “fedtede” mig gennem banerne.

DCH Harlev havde masser af lækre præmier, og de var faktisk ret rundhåndede med præmieringerne. Når man lige har været til et par DKK stævner, hvor det var et helt anderledes set-up med præmier, så var det her jo en anden verden.

Den ene åbne klasse blev alle de små hunde, der havde gennemført banen kaldt op, for det var ikke en bane, som ret mange havde klaret. Der var faktisk kun en fejlfri – og det var ikke mig. Jeg indkasserede 5 fejl på banen (den fejl vender jeg lige tilbage til) og vi blev nr. 2. Det var da luksus lige at præmiere en eller to mere end planlagt.

Naturligvis så er det bedste udvalg jo altid til dem, som kommer først til præmiebordet = de bedst placerede. Jo længere ned i rækken, man står jo mere sparsomt er udvalget på bordet. Det er jo meget naturligt.

MicMic – præmieslugeren

Jeg stod i top 3 til præmieoverrækkelserne, så jeg synes virkelig, at jeg fik lækre præmier med hjem. Blandt andet 4 x 12 kg hundefoder, så nu behøver jeg ikke at købe foder de næste 3 måneder. Det blev også til tyggestænger og vafler til en lille fin isdessert. Så der var lidt til 4 og 2 benede.

Nå ja og så var der også lige deres sædvanlige amerikanske lotteri med mange flotte præmier. Jeg har altid held til at vinde en del lækre præmier i det lotteri. Jeg købte 30 lodder = 150 kroner og fik vafler, en bog om Fregatten Jylland sammen med en familiebillet og sidst men ikke mindst vandt jeg turbånd og entrebillet til Tivoli Friheden.

Heldets præmier fra lotteri

Men jeg skal da ikke glemme den mest ærefulde præmiering for os. Det var da vi blev kaldt op, som bedste lille ekvipage sammenlagt i de 4 åbne klasser. Det er virkelig en kæmpe ære at få den. Især når jeg tænker på, hvor ustabile vi til nogle stævner har været. Så jeg var virkelig glad for denne præmie. Måske vi endelig er ved at finde sammen på banen.

Flot præmie fra Djurslands Bank – jeg er virkelig stolt af blive bedst sammenlagt

Det bringer mig lige tilbage til de 5 fejl, som jeg fik i agility åben, hvor vi ellers havde et fedt løb indtil tredje sidste forhindring, hvor banens forløb er sådan, at hunden kommer ned af A-brættet og skal direkte over i til en tunnel der ligger i en lige linje. Det lyder super nemt, ikk?!

Jeg kommer for tæt på Mic i mit bagkryds, før tunnelen og hun vægrer den. Først bliver jeg lidt irriteret over, at hun ikke tager så åbenlys en forhindring (som andre hunde nærmest bliver suget ind i). Ikke at jeg er irriteret over løbet eller er mærket af det, men jeg når at tænke, at det var Mics, der ikke passede sit “job”.

Da jeg sidder i målområdet og roser og belønner MicMic for et ellers flot løb, så ændrer jeg virkelig mit mindset på den der kikser.

Det var jo for fanden mig, der ikke passede mit job. Jeg ved jo udmærket godt, at jeg skal følge Mic helt i tunnelerne og være påpasselig med min handling ved tunneler, for jeg har fået så mange vægringer på tunneler. Og når nu jeg har den viden, så er det jo virkelig så dumt af mig ikke at hjælpe hende. Den fejl var 100% min fejl, for min hund har tunnel-issues, og det er min opgave at støtte hende i sådan en kombination.

Selvom der er ting, som vores hunde “burde” kunne og som “alle de andre” kan, så vores hunde ikke maskiner, men vores samarbejdende makker i sporten. Du var pissesej i weekenden Mic! Jeg er stolt af os.

Det var stinkende varmt hele weekenden. Vel mellem 25 og 30 grader. Solen bagte det meste af weekenden. Kun afløst af en ordentlig skylle søndag eftermiddag. Tak til dommerne og hjælper, der holdt standhaftigt ud i varmen.

Heldigvis er MicMic ikke påvirket af varmen og løber fint til, trods varmen, men jeg kunne godt se, at nogle af hundene ikke havde det helt på samme måde. Klubben havde heldigvis sat et lille bassin op, hvor hundene kunne hoppe i, hvis de havde behov for det.

Jeg var glad for at have en sommerhat i campingvogn – og for at cafeteriet solgte slush-ice

Pga varmen var jeg også ekstra glad for at have campingvognen med til stævnet. Her kunne hundene ligge i deres indhegning og slappe af i løbet af dagen. Der var både skygge og lidt vind. Jeg er glad for den luksus at have fået en campingvogn med batteri, så både lys, køleskab og vandpumpe fungerer trods manglende el tilslutning.

En anden grund til at jeg var svært tilfreds med at have campingvognen med var, at stævnet blev afviklet på en bane. Der var temmelig mange hunde – en stor del af dem var klasse 1 hunde, som ofte tager lidt længere tid om at komme igennem banerne og nogle af hundeførerne er måske også uerfarne. Lørdag tog afviklingen lige knap 10 timer. Men afvikling på en bane har også del kæmpe fordel, at stævnet er mindre stressende.

Fuji fik også lov at være lidt med. Hun fik lov at løbe en enkelt klasse – spring 2 senior begge dage. Hun er stadig vild og towlig, men hun synes selv, at hun var en fantastisk superstar.

Take off Fuji

Det gør mig glad at se hendes glæde ved sådan et enkelt løb hist og pist. Jeg har besluttet, at hun nogle gange kan få lov at løbe et seniorspringløb. Bare fordi hun bliver så glad og seniorklasserne er så billige. Den glæde skal hun også have lov at have. Selvom det kan virke fjollet for andre, at jeg kaster penge og banetid efter det. Men se på billedet. Det lyser jo ud af hende, at hun er dedikeret og gerne vil.

I det hele taget så gør sådan en weekend mig total “fuld af glad” og putter så meget energi og glæde ind på min personlige konto.

Som det ser ud lige nu, så holder vi sommerferie fra agilitystævner, så dette stævne var perfekt at slutte forårssæsonen af med.

Når der er koks i kalenderen

Ind i mellem så har jeg måske lidt for meget på programmet, er der nok nogen, der vil mene.

Jeg elsker at få “det hele” med eller gøre et hjerteligt forsøg på det. Det lykkes ikke helt, kan jeg godt indrømme, men det resulterer i, at min kalender ikke har så mange blanke dage.

Hvad sker der, når tingene pludselig ændrer sig, og de ting, der står i kalenderen aflyses eller endnu værre – er noteret forkert. Det skal jeg gerne give et par eksempler på.

Mandag og tirsdag i denne uge skulle jeg have været på modul nr. 2 på mit kranio sakral terapi til hunde kursus.

Jeg havde pakket alle hundene, sengetøj, foder, kursuspapirer osv og var kørt i god tid (hvilket ikke er min helt vanlige stil) for at være i Hirtshals mandag morgen/formiddag.

Trafikken var helt håbløs, da jeg havde kørt i fem kvarter var jeg stadig ved Kolding. Der plejer jeg at nå til efter 30 minutter. Ja det kørte generelt ikke som smurt, og trafikradioen meldte tilmed, at motorvejen syd for Randers var spærret, og min gps advarede mig om, at jeg ville komme urimeligt for sent.

De trafikale udfordringer ville åbenbart ingen ende tage

Jeg besluttede mig for at ringe til kursusstedet for at sige, at jeg var meget forsinket, men da jeg åbnede min mail for at finde deres telefonnummer, så lå der en dugfrisk mail fra dem om, at kurset var aflyst pga sygdom hos begge undervisere. Den ene var vågnet om morgenen med coronasymptomer og havde testet positiv på kviktest. Nå, så har vi det bras at slås med igen….

I den situation ville mange nok bare vende om og køre hjem, men i mit hoved blomstrede mulighederne frem. Pludselig fik jeg to dage foræret (eller jeg “lånte” dem jo nok bare, for kurset kommer jo en anden gang). Og nu sad jeg der på landevejen mellem Aarhus og Randers – tæt på mit barndomshood.

Det tog ikke lang tid at lægge nye planer for sådan en mandag. En hurtig aftale med min gode gamle veninde Janne. Vi havde faktisk også en lille opgave sammen, da hun havde lovet at hjælpe mig med det grafiske i min fødselsdagsindbydelse. Det var da nemmere og hyggeligere at gå til den opgave, hvis man sad sammen.

Ninja var kontorhund hos Janne

Jeg lovede at købe noget frokost, og så havde vi ellers en super hyggelig formiddag med snak, grafisk arbejde og lækker frokost, mens vi så krondyrene gå rundt udenfor hendes vinduer.

Min far bor få km derfra, så jeg kørte ind til ham og drak te, inden jeg trillede hjemad.

Sommer på min fars terrasse

På vejen hjem kunne jeg se, at der lige var en lille times tid at rutte med, inden jeg skulle hente Silas fra Taekwondo. Jeg valgte at bruge tiden på at gå tur i Hylkedalen ved Kolding. Der er bare et superlækkert område, og det er jo nærmest lige på vejen hjem.

Hylkedalen er smuk

Jeg erfarede også, at man kan gå direkte ned i Hylkedalen fra rasteplads Hylkedal Øst. Det opdagede jeg nu bare, fordi jeg nåede helt op på rastepladsen på min gåtur. Da jeg gik retur fra rastepladsen ramte jeg desværre ikke ruten igen, men i stedet befandt jeg mig pludselig på et cykelspor til MTB.

Spørg nu lige om det er stressende, når man går med fire hunde i flexliner. Heldigvis opstod der ingen farlige situationer med de to cykelryttere som jeg mødte (tror ikke de vil kaldes cyklister, vel?!),men det gjorde turen i Hylkedalen noget længere end planlagt. Men hjem kom jeg da, så Silas kunne komme hjem fra Taekwondo.

Det var rart at komme væk fra cykelsporet igen

Indrømmet. Jeg var vældig tilfreds med hvad dagen var blevet omdannet til. Og for at være helt ærlig, så passede det mig faktisk også fint, at kurset blev aflyst, for nu fik jeg lidt ekstra tid at læse og øve mig i. Det synes jeg, at jeg har brug for.

Jeg var faktisk også virkelig i træning med at planlægge om, for jeg havde virkelig varmet op hele weekenden. Lad mig bare komme til den morsomme indrømmelse.

Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at deltage i DM i Rally, så skal man melde til de kvalificerende prøver i rigtig god tid, ellers er de bare udsolgte. Så jeg havde meldt mig til rallyprøven hos DKK Viby for flere måneder siden.

I min kalender stod der lørdag, og jeg kørte efter min stramme kalender, der sjældent levner plads til alt for meget ekstra. Den plejer jo også at stemme. Så derfor pakker jeg bilen lørdag formiddag og gør klar til at forsøge at skrabe de sidste point i hus til DM.

TikTok lægger sig som en lille løve i åbningen af bagklappen og har ligget der i flere minutter, da jeg kommer ud. Det er bare for sødt, så jeg poster det på facebook og kører.

Billedet jeg delte på Facebook. TikTok vil helst ikke gå glip af noget

Jeg når til Skæruptanken syd for Kolding, da jeg ved at se kommentarer på mit opslag, finder ud af, at det faktisk ikke er lørdag, der er rallyprøve, men i stedet søndag. Mine øjne flakker mellem programmet som er sendt på mail, mit ur og min telefon, hvor datoen også vises. Jeg har simpelthen taget fejl og er et døgn for tidligt på den. Heldigvis for TIDLIGT!!

Shit. Det er bare ikke så godt, for søndag formiddag har Henrik og jeg lavet en aftale med et hold venner.

Holdende på den der rasteplads tænker jeg hurtigt, for at få kabalen til at gå op. Jeg får ringet til vennerne og formiddagsaftalen om søndagen bliver lavet om til aftensmadsaftale i stedet for.

Nu holder jeg så lige syd for Vejle og har en lørdag uden planer. Silas og Henrik er ikke hjemme, så de er ligesom ude af den ligning. Så mit hoved bladrer lige i min “2 do liste” over ting, jeg lige skal fikse, når lejligheden byder sig. Geografisk er der to ting på “listen”. En hund der skal vaskes og en anden der skal masseres.

Jeg kører i Maxizoo og vasker Ninja i deres fine hundevask. Det er et supergodt koncept, hvor man får en god arbejdshøjde, shampoo, balsam og håndklæde for kr. 50,- og så sparer man også alle de hundehår i ens afløb. Det var første gang jeg prøvede det, men absolut ikke sidste gang.

Super godt koncept. Jeg er fan.

Det er ikke fordi jeg har det med at vaske mine hunde i tide og utide., men Ninja trængte virkelig til at få løsnet noget pels og blive redt igennem. Så det var en af de ting, som den lørdag blev vekslet til.

Eftermiddagen brugte jeg hos min veninde Mona, hvor jeg drak te, spiste flødeboller fra Lagkagehuset og gav en af hendes hunde massage. Den er ellers ikke lige frem mester i at slappe af, men den fandt da ud af, at det der hundemassage ikke var så tosset alligevel og endte med slappe af.

Søndag kunne jeg så køre rettidigt afsted til rallyprøven. Den kunne jeg i sig selv nok skrive et helt indlæg om, men jeg fatter mig lidt i korthed. Jeg skulle score mindst 95 point for at forbedre min position på DM listen.

Lad os bare sige, at det fejlede totalt, og vi fik så mange fradrag i point, at vi for første gang endte med en “ikke bestået”. Det var helt klart vores værste præstation til dato. Vejret/varmen, banens mange sitter og et samarbejde, hvor vi ikke rigtig fandt i hinanden på vejen rundt. Det var lidt op af bakke. Så der er ikke rigtig udsigt til DM i Rally for vores vedkommende. Vi ligger pt nr. 28 på listen, og de 20 øverst placerede bliver inviteret. Det kunne have været sjovt at få med. Ninja er jo 12 år, og man ved så, at hun er i sit livs efterår. Vi har opnået så mange andre skønne ting sammen, så pyt.

Min Fantastiske Ninja

Men det jeg ikke vandt på rallybanen, vandt jeg på at få kabalen til at gå op. For tilbage i Haderslev ventede en hyggelig aften med gode venner, som vi ikke har set længe. Det er som om Corona helt har vænnet folk af med at “ses”.

Så var den weekend vist også godt formøblet, og jeg kunne pakke til 2 dages kursus i Hirtshals (hvilket jo viste sig at være overflødigt).

Ja ja moralen er at selvom tingene ikke går som planlagt, så behøver det ikke at være så skidt endda, man skal bare lige navigere lidt og så ender det måske med, at man får passet det hele lidt bedre ind i den sidste ende. Men hvis alle omkring mig havde et lige så tæt pakket program som jeg, så ville den kabale blive noget sværere, at få til at gå op.

Nu ved jeg godt, at der sidder nogen, der bliver lidt forpustet af “programmet”, men sådan er jeg. Altid gang i noget og keder mig aldrig.