Sommervejr… nej vintervejr

En weekend uden andre planer end at afhente det bestilte nyslagtede økologiske oksekød fra Fuglsøgaard, som ligger 5 km herfra. Ja, det giver jo masser af ekstra tid, som kan bruges til alt mulig andet.

Fredag aften besluttede jeg på for igen at forsøge mig med at komme igang med at løbe. Jeg har forsøgt mig en del gange, men der går ikke ti gange med løbeskoene på, før jeg stopper igen. Dårlig form og dårlig motivation gør det ikke let at komme videre.

Denne gang har jeg forsøgt at alliere mig med en App der hedder “c25k”, som gerne skal guide mig frem til at kunne løbe 5 km uden, at jeg tror, at jeg skal dø. Og ikke mindst uden, at jeg skal kigge på ure eller taste div ting ind i et program. App´en fortæller mig, hvornår jeg skal løbe og hvornår jeg skal gå.

Lørdag var det perfekt vejr, og min App og jeg tog os en 25 minutters tur rundt i området. Det gik fint, og jeg kunne afslutte turen med at trykke “done” til sidst, så App´en næste gang ved, at jeg nu skal videre til step 2. Nu håber jeg så bare, at det vil lykkes mig at hænge i, men nu prøver jeg da i det mindst på en ny måde – og er nu også komme til at fortælle det på bloggen.

Det blev da også til lidt oprydning og en tur på genbrugspladsen. Jeg arbejder stødt og roligt videre med “projekt oprydning”. Det går ikke stærkt, men dog fremad. Jeg sælger en del til ret billige penge på en lokal køb/salg gruppe på Facebook. Det giver hurtige handler, men sjældent så gode priser, men så sker der da noget, og tingene, som vi ikke bruger, kommer væk.

I dag synede vejret ikke ret fantastisk. Vi sov længe og nød friskbagte boller. Jeg fik en ide om, at vi kunne kombinere en geocaching med kaffe/kage på Kalvø Badehotel. Vi pakkede løbecykel og hundene med i bilen. Da vi bakkede ud begyndte det at regne.

Vi håbede på bedre vejr, hvis vi satte os ind og fik lidt varmt og drikke en kop varmt. Vi fik varm kakao – faktisk en hel kandefuld med en skål flødeskum til. Den tilhørende æblekage var en enorm portion, som jeg bare ikke kunne spise op, selvom den smagte skønt. Silas fik chokoladekage, som tjeneren havde sagt bare var et lille stykke. Øh, jeg vil nødigt have et stort stykke serveret dernede.

Silas og Henrik er klar til at smovse

Vejret blev ikke bedre. Nu regnede det ikke mere. Nu sneede det. Vi vovede os på en gåtur, men den blev ikke mange hundrede meter lang, for snefnuggene nærmest skar i vores ansigter. Det blev ikke til nogen geocaching denne gang, men så har vi da en undskyldning for at komme tilbage og få serveret kakao og kage en anden gang.

Bambi på ski

Min julegave til Tobias og Henrik var en skiferie i Østrig. Vi tog afsted sidste fredag sammen med ca 60 personer fra vores lille landsby.

Det var den 7. skiferie, som blev arrangeret af den lokale idrætsforening, men første gang vi skulle med. Tobias er super sej til at stå på ski, Henrik kan stå på ski, og jeg havde forud for denne tur kun stået på ski på en enkelt tur til Norge for fire år siden.

Et kig op af den af de sorte pister på Katchberg

Lad mig bare sige det som det er. Rent skimæssigt var turen nærmest et mareridt for mig. Da vi ankom til hotellet, som lå 10-15 min kørsel fra skisportsstedet, lå der ingen sne. Men pisterne var dog hvide, men desværre også ret isede.

Mig – Lodret.
Ved godt mod – lidt endnu

Efter at have keglet rundt på øvebakken en halv dag, så skulle vi hjemad og vi havde hørt, at man kunne fortsætte lidt til højre ved øvebakken og videre ud på en grøn piste. Det var jo superfint, hvis det da ikke lige var fordi den skiftede til både blå og rød. Det passede mit niveau ikke lige til. Det blev jo hellere ikke bedre af, at pisten var en blanding af is og kunstsne. Det tog mig to timer at komme ned til bussen, og jeg var mørbanket af at være anspændt og ikke mindst af adskillige styrt. Henrik og Tobias forsøgte at hjælpe mig på bedste vis, men de kunne jo ikke trylle bakkerne flade.

Mig – vandret!
Og ubeskrivelig irriteret over det!

Oplevelsen sad desværre ret dybt i mig dagen efter, da vi igen stod på en piste. Jeg kørte tværs over pisten, som vi kørte op til. Det var den samme som skiskolerne bruger, så den var jo ikke ligefrem vild og vovet, men jeg kunne bare slet ikke overskue det og turde slet ikke at vende skiene ned af bakken. Så jeg gik helt i baglås og endte med at stå og tude af bare angst. Ja, jeg ved udmærket godt, at jeg ikke er den eneste det er sket for.

Men jeg kom da igang igen, og jeg synes det gik super fint, så vi spurgte nogle af de andre fra vores selskab om de kunne anbefale andre pister, der matchede mit niveau. Vi fik anbefalet en meget bred rød piste – eller rettere et område med en håndfuld røde pister. De var rigtig fine og brede, så det kunne vi sagtens!! Den første vi prøvede var en nitte. Det gik ikke så godt, men jeg havde mod på at prøve “lykken” på en anden. Puha, det skulle jeg nok ikke have gjort. Jeg fik et par trælse styrt på den hårde piste og mens jeg lå og rodede 50 meter nedenfor mine ski og stave efter endnu en røvtur, kom nogle af de garvede fra selskabet og reddede mig. Igen var jeg bare pisseangst! Men de fik reddet mig ned i bunden af pisten og “sendt” os væk fra området – tilbage til øvebakken, hvor jeg fik en enkelt tur.

På 3. dagen vågnede jeg og var total smadret. Min krop var vildt øm. Jeg kunne dårligt vaske mine hænder, trække mine bukser på eller vende mig i sengen. Om aftenen til spisning havde jeg skullet samle kræfter til at løfte mit ølglas. Mine ben var næsten ikke ømme, men resten af kroppen gjorde bare så ondt. Bare tanken om ski gjorde mig træt, og jeg valgte at lade de andre tage afsted og selv blive alene tilbage på hotellet, hygge mig og restituere.

Henrik og jeg i skiliften

På 4. dagen fik jeg skiene på igen, men blev bare på øvebakken hele dagen. Det var nu også kommet sne og det var koldere og mere tåget. Jeg havde godt nok lyst til at se noget andet end øvebakken, men jeg ville bare så nødigt slutte af med en ny dum oplevelse.

Ja, det med skiene var ikke den store succes, men jeg kunne godt finde på at tage afsted igen, for selskabet og turen var virkelig det hele værd. Vi hyggede os virkelig på kryds og tværs i byen. Vi spillede spil i restauranten sammen om aftenen og var enormt gode til at finde hinanden på de små restauranter på pisterne, hvor vi naturligvis satte os sammen og spiste.

Turen var faktisk også billig af en skiferie at være. 4 dage på ski incl. liftkort og leje af ski/støvler/hjelm, morgenmad og aftensmad på hotellet samt transport til lidt under kr. 4.000 pr. snude.

Bare et hyggebillede fra St. Michael, hvor hotellet lå

Tobias og Henrik siger i hvert fald at de skal afsted igen til næste år…..

Glædelig Jul

Så blev det sandelig jul igen. Jorden gik ikke under, og dermed var det lidt for dumt at udskyde det der med julegaveindkøb!

Nå, jeg havde da kun udskudt en enkelt, som jeg målrettet gik efter 10 minutter i lukketid lørdag d. 22. dec.

Jeg har forsøgt at bruge tanke og hjerte til at købe årets gaver. Nogle gaver var lettere at finde på end andre, men jeg håber, at modtagerne kan lide, hvad jeg har indkøbt. Oven i købet er jeg så heldig at få lov at overvære langt de fleste af dem pakke deres gave op.

Her på denne sjaskede juleaftensdag vil jeg gerne have lov at ønske alle mine bloglæsere en rigtig glædelig jul.

Årets julekort

Samsø

Puha. Det har da vist været en af de ringeste blog-måneder i min blogger historie. Jeg har bare ligget vandret, mest på jobbet. Aner ikke om nogen har savnet et indlæg… Men jeg smider lige et alligevel. For jeg har savnet at blogge, men har bare ikke haft tid.

I mandags havde jeg et møde på Samsø. En gang tidligere i hele mit fyrre år lange liv (hold da kæft hvor det lyder…), har jeg været på Samsø, og det var lige inden sommerferien, hvor jeg var til møde hos samme kunde, men jeg nåede vel at køre 10 km øen, så det var set ud fra et oplevelses synspunkt skam en jævnt kedelig tur.

Denne her tur var derimod alt andet. Jeg valgte at udnytte, at jeg havde det her møde om mandagen, og derfor skulle starte min uge på Samsø. Så Henrik, Silas, hundene og jeg tog til Samsø allerede lørdag.

Ballen Havn

Vi ankom til en kold vind og gråvejr. Så vi brugte mere eller mindre lørdagen på at køre øen tynd i bil, så vi kunne udse, hvad vi skulle bruge søndagen på (der varslede vejrudsigten nemlig lidt bedre vejr).

Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på Hotel Ilse Made. Jeg er simpelthen nødt til at skamrose dette sted. Det er bare et af de mest fantastiske steder, jeg nogen sinde har været. Det er bare så smagfuldt indrettet og har en vildt dejligt atmosfære. Hvad maden angår, så kan de måle sig med alt mulig andet lækkert, som jeg har oplevet på div. fine hoteller. Hvis jeg var samsing og skulle giftes, så var det helt sikker her!

En lille hyggeanretning i vinduet
Pejsestuen – til fri afbenyttelse
Silas legede af “pufferne” var tog + vogn

Jeg havde gennemtjekket internettet for overnatninger på Samsø. Jeg havde kigget på alt fra campinghytter, bed & breakfast og til hoteller. Det sidste var det dyreste, men vi blev enige om, at vi trængte til lidt ekstra forkælelse og kastede lidt flere penge efter opholdet. På booking.com kunne jeg læse, at Ilse Made fik 9 i gennemsnit i gæstebedømmelse (max er 10, så det er da et imponerende gennemsnit). Og det levede bare helt op til bedømmelsen.

Silas slænger sig i den kæmpestore dobbeltseng

Lørdag aften fik vi restaurantens “fix-menu”. Dvs en forudbestemt menu – der var ikke noget menukort, men det savnede vi nu heller ikke, for  maden var bare helt fantastisk og betjeningen super god. Vi følte os virkelig velkomne i de meget hyggelige omgivelser.

 

Min vanvittig lækre dessert
 
 
Silas tegner på IPad, mens vi hyggespiser i restauranten
Her tegner han en giraf, der spiser blade på et træ

Søndag stod vi op til en helt anderledes dag, sådan rent vejrmæssigt. Efter at have gået en tur på stranden nedenfor hotellet, hvor vi fandt kilden, som hotellet er navngivet efter samt en cache.

Silas ved “Ilse Made” kilden

Derefter kørte vi til Nordby for at kigge på Gadekæret og den smukke by.

Gadekæret i Nordby i efterårsudgave

Sikke en charmerende lille by. Masser af små skæve huse og små snørklede veje gennem byen. Vi spiste frokost i det fri på Samsø Bryghus.

En lokal øl det frokosten i det fri

Næste stop Issehoved. Vi vidste nok ikke helt, hvad der ventede os deroppe, men vi skulle da lige se, hvad det nordligst af Samsø bød på.

Hvad mon “mænderne” filosoferer over her?

Det bød så bare på en fantastisk udsigt og et utrolig smukt  landskab. Det fantastiske vejr var kun en ekstra bonus til dette. Her fandt vi også en cache, og sad ellers bare og nød vejret og naturen.

Der er virkelig smukt ved Issehoved

Lige en strand efter Silas´ hoved.
Masser af sten, der er lige til at kaste i vandet
 

Ninja

Vi kunne også lige nå at køre til den anden ende af øen og kigge på Kolby Mølle. Se bare på billedet, hvor smuk blå himmelen var på denne skønne dag.. Nå ja og vi fandt da også lige en cache, når vi nu var der.

Kolby Mølle

Denne aften dalede madkvaliteten til et absolut nulpunkt, da der næsten ikke var til at finde et sted, der havde åbent (Ilse Mades restaurant havde lukket om søndagen). Vi endte på Drop-in i Tranebjerg. Det var grill-mad. Puha en grim kontrast til lørdagens fantastiske menu.

Nok var maden ikke god, men udsigten fra Ilse Mades terasse var fantastisk.
Direkte kig ud over vandet.

Det fik mig bare til at glæde mig endnu mere til mandagens morgenbuffet på hotellet, for om den må jeg sige, at den også bare var ganske fantastisk. Lækre lokale og hjemmelavede specialiteter. Der var bare meget mere sjæl i denne morgenbuffet end f.eks på den morgenbuffet, som jeg to uger forinden havde indtaget på “Kongebrogården” (som tilmed er 5-stjernet). Nu er der vel ingen, der er i tvivl om, at jeg meget varmt kan anbefale andre at tage et ophold på Ilse Made?!

Mandagens møde gik i øvrigt fint, og da jeg trådte ud på gaden efter mødet, begyndte det at regne, og det gjorde det så lige til færgen sejlede retur mod Hou kl 15.45 – og i øvrigt hele vejen hjem til Haderslev.

Geocaching-debut på egen hånd

Lørdag (i den stegende hede) besluttede vi os for at tage ud at geocache sammen. Henrik, Silas og jeg (+ hundene, men de bestemte sådan set ikke rigtig noget, men blev bare proppet i bilen).

Vi kørte efter Henriks ønske mod Tørning Mølle, hvor der jo er rigtig smukt. Målet var at finde en cache-serie på 8 caches, som lå på en tur rundt i skoven på ca 3 km.

Der er smukt i skoven ved Tørning Mølle

Det blev en lang tur, dels har Silas ret korte ben, og dels er han sådan et barn, der skal se det hele og vende hvert blad skoven.

Henrik og Silas

Men vi fik da fundet de 7 af cachene, den 8. missede vi, fordi den app. jeg havde hentet til telefonen simpelthen ikke viste den, og da jeg ikke havde kordinaterne nedskrevet, så kunne vi ikke rigtig finde den.

Silas kigger interesseret på byttetingene i skatten

Vi spiste vores frokost i skoven, og Silas krammede os og sagde, at det bare var SÅ hyggeligt. Vi er jo helt gale på den, hvis vi går rundt og tror, at kvalitet er noget, man betaler for. Når det gælder oplevelser for de små, så er min erfaring, at det nærmere er de helt gratis ting, der virkelig batter.

Frokosten i det grønne toppede helt på “hyggebarometeret”

Jeg husker godt, at jeg som barn også nød, når vi skulle spise madpakken, der var smurt hjemmefra, hvis vi var i sommerland eller skulle på en længere køretur. Det var nok ikke så meget, fordi det skulle være hyggeligt, at det foregik sådan, men i mit barndomshjem var det som i mange andre hjem for 30 år siden med kartoffelkur osv, sådan at man ikke havde råd til at spise “ude”. Jeg er ikke selv for god til det der med den hyggelig madpakke, men køber hellere noget på vejen, men jeg tror jeg vil have Silas´ kram og ord i erindring næste gang jeg tænker, at jeg ikke lige gider at pakke kølertasken…. 

Smuk dag

 Med caches og frokost var der gået 3 timer. Det var en dejlig tur, og det var faktisk ikke så varmt inde i skoven, og der var ikke mange mennesker. I de tre timer vi var skoven, så vi kun 3 andre mennesker, to på mountainbikes og en hundelufter. Jeg gætter på, at alle “de andre” var taget til vandet