Tag: video

Travl weekend med bl.a. kursus med Johanna Allanach

Det har været en travl travl weekend.

Lørdag var jeg i Odense fra kl. 10-15, hvor scrapbutikken Multiscrap havde lavet et lille hyggeligt arrangement, hvor folk havde kunnet melde sig til, at komme og lave kort til et godt formål – og deriblandt mit kortprojekt (Cancerkort.dk).

Kl 18 lørdag skulle jeg være til fødselsdag i Ribe, hvor jeg sammen med en større forsamling skulle fejre Hans Peters 60 års fødselsdag. Som altid er det jo interessant at se hundefolkene i andet end træningsdragter – deriblandt også fødselaren, der var rigtig fin i tøjet. Desværre var jeg nødt til at køre fra festen allerede ved 1-tiden eller noget i den stil, for jeg skulle tidligt op og havde jo lige en times kørsel hjem.

Søndag morgen skulle jeg afsted til Fyn på kursus med Johanna. Det havde jeg bare glædet mig rigtig meget til. Især efter at jeg virkelig kunne mærke, at Ninja i den grad havde lyst til samarbejde. På kurset skulle vi arbejde med samarbejde og motivation, og som altid så var det super inspirerende. Jeg synes virkelig, at Johanna er dygtig og enorm inspirerende. Faktisk har jeg så stor respekt for hende, at jeg, når jeg hjemme er igang med indlæring, ofte har hende “siddende på skulderen”, og tro mig “den usynlige Johanna” skælder mig ud. Som f.eks i videoen herunder (som er optaget i sidste weekend, men er et godt eksempel), hvor jeg ikke er rigtig god til at forholde mig passiv, når Ninja selv skal regne opgaven ud – faktisk står jeg og hælder kroppen to gange på videoen. FY!

http://www.youtube.com/watch?v=O6NKp1t48e4

På kurset gennemgik Johanna 2-3 øvelser pr. gang (der var vel ca. 4 “runder”), som vi derefter kunne arbejde med selv. Naturligvis gav hun os også nogle løsningsforslag, og vi kunne så selv vælge, hvilken metode vi ville bruge. Efter at hun havde vist øvelserne med Soda eller tøjhunden (som er lidt mere lydig end Soda), så skulle vi selv prøve kræfter med opgaverne på egne hunde, mens Johanna gik rundt til os.

Ninja arbejdede bare fantastisk godt. Jeg var meget tilfreds, og jeg var især glad for Johannas rosende ord om vores samarbejde. Jeg søgte nemlig også hendes hjælp i sommers, da jeg havde lidt svært ved at komme igennem til Ninja og få en god kontakt, som jeg kunne arbejde med. Johanna kunne se stor forandring, som hun mente var min fortjeneste – og ikke som min egen opfattelse, som har været, at Ninja bare er blevet ældre.

Vi gennemgik bl.a (og arbejdede også med en del af dem) øvelser som : få hunden til at gå rundt om en stok ved siden af os, apportering, fri ved fod, at få hunden til at vende rundt og stå foran os med hovedet i samme retning som os, få hunden til at sætte begge poter op på armen og derefter putte hovedet under armen og en del andre øvelser.

Så der er nu nok at lege videre med og sådan en succes-dag giver jo rigtig blod på tanden.

Træningsvideo med Ninja

Så har jeg fået taget hul på den mere agilityrelaterede træning af Ninja, og fra den dag, jeg stillede to springstøtter op og fandt et stykke legetøjfrem, så skal jeg da også lige love for, at min kurs hos Ninja steg.

Eksempel: Det er længe længe siden, at jeg lærte hende Set-Up øvelsen, hvor hun sætter sig mellem mine ben. En øvelse, som hun altid har syntes var ok, men nu har jeg ganske ofte en border collie, der ganske spontant klemmer sig ind mellem mine ben, selvom der ikke er skyggen af hundearbejde i farvandet. Men det kunne jo være, at der faldt lidt agility af til hende.

Videoklippet herunder er fra i søndags, hvor jeg for første gang arbejdede på tre spring. Jeg er meget tilfreds med hendes arbejde og formåen. Hun er stadig grøn og total uerfaren, men hun har tydeligvis lysten.

(dobbeltklik på klippet, så filmen åbnes i ny browser – ellers mangler en del af billedet måske….)

Ninja er dejlig at træne med, og der er ingen tvivl om, at det der med agility passer hende fint. Onsdag i denne uge starter vi på hvalpeagilityhold på Sannes Hundecenter. Det glæder jeg mig rigtig meget til.

Lidt træning med Ninja

Sådan fik Ninja serveret første del af aftensmaden. Hun måtte arbejde for føden, men pyt med det. Det havde hun vist intet imod.

Her vil jeg da også tilføje, at efter at jeg skrev et indlæg for en måneds tid siden, hvor jeg sukkede lidt over hende ift villigheden i trænings-øje-med, så har hun ikke forladt træningen siden, og hun tilbyder nu ofte adfærd på eget initiativ. Mon hun havde læst mit indlæg…….

Jeg har arbejdet lidt med en poteøvelse, som vi startede på, da vi var afsted på hundeferie i uge 27. Ikke at jeg har brugt meget tid på den, men jeg ser dog alligevel en klar forbedring.

Ideen er, at hun skal give højre pote til min højre hånd og venstre pote til min venstre hånd. Det fungerer rimeligt, men der er stadig plads til forbedringer. Det var faktisk en kamp, at få hende til at give pote overhovedet.

Dansk Hundeferie 2010

Sidst jeg deltog til dette arrangement var i 1999 (boede dog på campingplads med hundeferien igen i 2003), så jeg var lidt spændt på at vende tilbage.

De sidste 8-10 år har mine sommerferier været præget af et meget seriøst agilitykursus med meget dygtige instruktører – og som regel også ret ambitiøse hundeførere. Dvs undervisningskvaliteten har bare været helt i top. Derudover et ugestævne i ind- eller udland, hvor jeg virkelig har kunnet dyrke min passion for at konkurrere.

Men jeg tog familien med på råd i forhold til denne sommers hundeaktivitet, og Henrik stemte klart for Hundeferien fremfor Fionia Cup. Som han sagde, at så føles de der ugestævner lidt som at være alene-far. For ja, man (læs: jeg) er meget “optaget” af selve stævnet med løb, banegennemgange og den timelange præmieoverrækkelse. Så kan det godt være svært at være helt tilstede hos familien også……

FarMan og MiniMan
På hundeferien skulle jeg bare træne to timer dagligt, og så havde jeg fri. Træningen lå, så jeg (de fleste af dagene) også lige kunne nå at hente morgenbrød og spise sammen med familien. Det var jo meget hyggeligt.

“Natorienteringsløb”
Der var så planlagt nogle aftener med fællesspisning og et “natorienteringsløb”. Men det var jo for hele familien, og jeg vil vove den påstand, at folk i “hundeferieforsamlingen” generelt (dog med undtagelser) var lidt mindre hundenørdede end mange af de hundefolk, som jeg i det daglige omgiver mig med (hvilket jo sådan set er fint med mig, men Henrik kan godt lide andre emner end bare hund med hund på).

Hele truppen på stranden

Vi boede på en dejlig campingplads i Nymindegab, hvor der var fine faciliteter for hele familien. Hittet hos de fleste var nok det opvarmede vandland, som jeg desværre kun nåede at komme i en enkelt gang sammen med Silas. Tobias nåede til gengæld at benytte vandlandet mange gange om dagen.

Jeg kom uden de store træningsforventninger. Nu havde jeg jo også meldt Ninja til, og hun er jo kun 4 måneder. Vi var meldt på klikkerholdet, som spændte meget bredt. Der var mange på meget lavt niveau. Det vil sige, at halvdelen af holdets hunde slet ikke var blevet introduceret til en klikker. Men trods mine moderate forventninger fik jeg alligevel lært Ninja “Touch på en Post-It”, “Give højre og venstre pote” og ikke mindst “Elefanten”. Se video af sidstnævnte øvelse herunder.

Jeg indrømmer da gerne, at jeg et par gange i løbet af ugen tænkte på (og savnede) et ugestævne, men Hundeferien og ugestævner kan man ikke sammenligne, og jeg nød da også, at det meste af tiden var camping/afslapning, som jeg kunne krydre lidt med “hundenørdeselskab”.

Fællesspisning i regnvejr (heldigvis kunne vi sidde inde i tørvejr i forteltet)

Tobias levede mest sit eget teenageliv sammen med Hanne Svejstrups Joakim. De to teenagedrenge boede den første halvdel af ugen sammen med os og resten af ugen sammen med Hanne og Allan på Fionia Cup.

Silas, Henrik og jeg tog på et par småture i lokalsamfundet. Ikke mindst nød jeg gensynet med en af Danmarks smukkeste steder, som er det fantastiske landskab, som ligger lige nord for Nymindegab og op mod Hvide Sande.

Gåtur ved Bork Vikingehavn
Vi tog til Søndervig og kiggede på sandskulpturer (og mistede dermed totalt modet til at bygge så meget som et sandslot selv) og nød friske fisk i Hvide Sande.

En af de meget flotte sandskulpturer
Det var en rigtig hyggelig ferie for hundetosser og i mine øjne også en ret tålelig ferie for deres ikke så hundetossede familiemedlemmer.

Diva ,der døjede lidt med et dårligt ben, aflastes i barnevognen

Der er mange flere billeder fra hundeferien her