Kommet godt fra start

Tænk at det nu er seks dage siden, hvalpene blev født. Det føles både som i går og som længere tid siden. Det er sådan lidt en rutsjetur at skulle igennem. Måske også fordi jeg har været træt og lidt bekymret. Det er nok helt naturligt.

Man skal sikre sig, at Mic er en god mor. At hvalpene spiser og ikke bliver kolde. Holde øje med at Mic ikke lægger sig på dem, eller at de smutter ud af kassen. I aftes fik den ene hvalp mulvarpet sig op på ryggen af Mic og derfra gled den ud over kanten på fødebassinet og ned på gulvtæppet. Kanten kan næsten ikke være højere for Mic skal jo kunne komme ind og ud uden at skulle hoppe over kanten.

I starten lå de dejlig varmt i en donutkurv. Men hold da op, hvor kom de tit på afveje, og det krævede 100% opsyn. Men den var bare så dejlig varm og de små kunne ligge tæt ved deres mor hele tiden. Men badebassinet er altså et bedre valg. Ikke mindst nu hvor de er blevet større og bedre selv kan vælge temperaturen.

Vi startede ugen med et besøg på Aabenraa Dyrehospital. Ikke fordi der var noget galt. Jeg synes selv, at alt så fint ud. Men det er helt almindelig praksis, at de gerne vil se tilse tæven efter et kejsersnit. Så Mic. de små og jeg kørte i afsted i en dejlig forvarmet bil mod Aabenraa tidligt mandag morgen.

Veterinærsygeplejersken havde fået kliniktøj på i stedet for nederdelen og skoene med lidt hæl på, som hun måtte assistere dyrlægen i juleaften. Hun fortalte mig, at hun havde lånt en T-shirt af sin bror, hvor hun havde holdt juleaften, da hun blev kaldt på klinikken. Det var lidt morsomt. Hun fortalte mig også, at hvalpene var så fine og livlige, da de forløste dem. Det var jo rigtig dejligt, for de to kejsersnit jeg har været involveret har budt på slappe hvalpe, der skulle hjælpes igang.

Den dyrlæge, der var på arbejde kiggede på Mic og synes det hele så fint ud. Han ville også gerne lige kigge på hvalpene, som han fandt meget livlige. Alt så fint ud, og vi kunne køre de 20 minutter nordpå igen. Eftersynet var “on the house”. Jeg har virkelig kun meget positivt at sige om Aabenraa Dyreshospital i det her forløb.

Jeg havde mange historier i baghovedet fra mine hundevenner på Facebook, hvor de har oplevet, at den dyrlæge, som de havde lavet aftale med under en hvalpefødsel, ikke tog telefonen. Eller tilfælde hvor dyrlægen beder folk med tæver i fødsel om at vente og vente, og det så ender med døde hvalpe. Hvalpe der erklæres døde, men viser sig at overleve, og jeg har hørt så meget, at man skulle tro, at det var løgn det halve. Steder hvor et kejsersnit i vagten har kostet 30.000ish Jeg anede jo ikke, hvad jeg ville få fat i, da jeg ringede juleaften, for jeg kendte ikke nogen af dem, som havde vagten.

Men dyrlægen var virkelig lydhør og hurtig til at sige, at hun kunne køre til Aabenraa, og om jeg var indstillet på, at det kunne være nødvendigt med et kejsersnit. Ja spørgsmålet kunne jo virke ret overflødigt for mig, for hvad ville alternativet være? Samtidig nævner hun prisen (måske for at “afskrække” mig), og så er jeg ved er jeg nødt til at spørge, om hun virkelig mener det på en juleaften. Hun begynder at “forklareforsvare” at der er vagttillæg. Men helt ærligt, prisen for et kejsersnit i vagten hos dem var kr. 10.000 (nå ja og så lige kr. 300 oveni, fordi jeg insisterede på en UL scanning). Jeg er faktisk ret sikker på, at det var samme pris jeg betalte for et kejsersnit for 6 år siden, men det var altså uden vagttillæg! Nå men det var ikke prisen, der afgjorde valget. Men det var naturligvis positivt ikke at blive flået, når det nu skulle være. Hov, og så spurgte de slet ikke om min hund var sygeforsikret! Det sidste kan jeg sådan set godt lide, for det kommer da slet ikke min dyrlæge ved. Behandlingen bør jo være den samme uanset forsikringsforhold.

Hjemme med to små hvalpe og en tæve med kejsersnit. De første dage er lidt træge. Jeg synes, at det er hårdt at vente på, at mælken løber til. Der går lige et par dage med meget sutteri for hvalpene, afløst af lidt søvn og så suttes der igen. De har været rolige, og de har egentlig også holdt vægten, så jeg har ledt efter min tålmodighed og været overbevist om, at naturen og Mic kunne klare det hele selv. Og det ser sandelig sådan ud.

Pludselig kom der virkelig mælk på alle “hylder”. De små haler strittede ekstra lystigt ved spisning, og hvalpene faldt bare fede og mætte af patterne og snorksov. Og øgningen i vægt tog nu også fart. Det var dejligt. Mic var heller ikke så urolig og så påvirket, som Ninja, da hendes mælk løb til dengang.

Mine bekymringer har helt sikkert rod i min oplevelse med Ninjas hvalpe. Jeg husker godt, da jeg sad her i samme værelse som nu, og Ninja lå ved siden af mig med 6 store og fine hvalpe. Det var på 4. dage og alt gik så fint. Hvalpene tog på, og jeg tog mig selv i at ånde lettet op og tænke, at vi klarede skærene, og at nu skulle det hele nok gå godt.

Da jeg skulle veje hvalpene samme dag, så havde den ene tabt sig, og det udviklede sig til en ret ulykkelig historie for mig. Hvalpen var den, som jeg havde kastet min kærlighed over. Den som jeg havde fået stukket i hænderne ved kejsersnittet den novembermorgen. Hun var den smukkeste blå border tæve. Og jeg kæmpede en kamp med at få hende i trivsel med sonde og mavemassage, men kampen var forgæves og opslidende. Knap 4 uger gammel blev hun aflivet.

Jeg tror nu ikke, at historien gentager sig denne gang, men det kan da godt have givet mig lidt ekstra bekymringer. Men min oplevelse fra dengang har noget i højere grad lært mig at tage en dag af gangen. Jeg har heller ikke kastet min kærlighed mere på den ene end den anden hvalp. De er begge skøn og livlige. Hvis den ene bliver boende her, så finder jeg nok også ud af, hvem det skal være.

Men det går heldigvis rigtig godt, og man tydeligt se forskel fra dag til dag. Hvalpene bliver stærkere og mere mobile. Sikke hurtigt de kan mose sig fra den ene ende af poolen til den anden. Det fascinerende og livsbekræftende at følge den udvikling.

Mic er nærmest begyndt at kede sig lidt. Hun er lidt splittet mellem at være hos sine hvalpe og være, hvor vi andre er. Hvis jeg går ud af rummet, hvor hvalpene er, så ved hun ikke rigtigt, hvad hun helst vil. Da vi andre skulle ud af døren idag for at gå en tur, var jeg først inde og kigge til Mic, og tænkte at hun skulle blive hjemme (mest pga kejsersnittet). Da jeg stod udenfor, kunne jeg se hende stå oppe i sengen og kigge ud af vinduet. Jeg ombestemte mig og tog hende med. Hvalpene havde lige spist, så de sov jo bare.

Hun nød gåturen og fulgte fint trop. Hun var også oplagt til lidt spas og pjat. Hun lignede ikke en der gik og tænkte på hvalpe. Det er ikke sjovt at være splittet mellem at ville passe sine små og ikke ville gå glip af noget (jeg kan godt sætte mig ind i hendes dilemma).

Hvad siger de andre hunde til hvalpelydene? Ja, Fuji siger naturligt nok ikke noget til lydene, men hun har klart fornemmet “noget”. Hun har mange gange puffet døren til værelset op (Fuji moser bare på låger og døre til de giver efter). Hun har åbenbart godt fornemmet, at man ikke bare må gå ind. Så står hun bare der i døråbningen eller sætter sig og kigger ind.

Det varede et par dage, før Ninja viste interesse, men da det gik op for hende, så blev hun meget nysgerrig og var faktisk på vej hen til kassen (hun var listet ind af døren, der stod på klem – Ninja er en sniger), hvor jeg sad sammen med Mic. Mic tog det heldigvis stille og roligt, og jeg bad bare Ninja om at gå lidt væk og lægge sig ned.

De får jo nok at se, hvad det handler om, når hvalpene rykker ud fra værelset om lidt tid. Men lige nu er ro og en stabil rumtemperatur. Jeg har endda sat en affugter op i rummet, som slår til når luftfugtigheden bliver for høj, da det ellers blev lidt varmt og klamt.