En flittig weekend

Synes at vi bare får regn og regn det meste af tiden, men af en eller anden grund, så fik vi super dejligt vejr med tæt på 20 grader hele weekenden. Tak for det!

Her på matriklen har vi haft gang i det store forhave-/kloakeringsprojekt siden 1. aug, og nu ser det endelig ud til at det værste hestearbejde er ved at være overstået.Jeg skal nok bringe til billeder over udviklingen, når jeg igen får samling på mine billeder

Henrik og Tobias knokler med en total uhåndtérbar og tung birketræsrod.
Tobias kom hjem lørdag aften og gav et nap med diverse dele af projektet søndag. Der var nok af opgaver, der krævede en stærk mand – og det er ikke lige mig.

Nu begynder det at ligne noget. Vi mangler kun lige at græsfrøene spirer
og lidt planter i bedet.

Lille Silas var også flittig til at hjælpe. Ikke at jeg tror, at hans indsats gjorde den store forskel, men alene det, at han var indstillet på at gå ude hele weekenden var jo en stor hjælp. På billedet sidder han og leger lidt på den nyanlagte terasse, som vi er SÅ glade for.

Hygge uden småbørn

For Henrik og jeg er denne uge arbejdsuge, men for Silas er det ferie. Dagplejen har ferielukket og på mandag starter han i børnehaven.
Derfor er Silas på ferie hos mine forældre og bliver forkælet med flødeboller og is på de underligste tidspunkter. Lige præcis som det skal være, når man er på ferie hos sine bedsteforældre.

Så vi skal da ikke sidde på vores flade i sofaen og kigge ud i luften, når Silas hygger sig nordpå. Så er det da med at gøre nogle af ting sammen, som måske ikke lige ville være Silas´ førstevalg. Så vi havde talt om, at vi skulle tage ud at spise sammen en af de aftener, hvor Silas var på ferie.

På jobbet i dag fik jeg den idé, at vi kunne tage på Trapholt i Kolding. Jeg har aldrig været der før, men fandt ud af, at de havde åbnet til kl 20 hver onsdag og cafeen om onsdagen serverede en grillbuffet med div kød og salater.

Trapholt – Skøn terasse med udsigt

Udsigt fra Trapholt over fjorden
Jeg: Hvad er mon det, der ligger derovre
Tobias: Det er dyrt!
Det tror jeg, at han har meget ret i. De teenagere er ikke så nemme at narre.

Det var en fantastisk aften til sådan et arrangement, for vi kunne sidde og nyde en af de sjældne sommeraftener med udsigt ud over fjorden. Efter maden tog vi en lille rundtur på Trapholt og så nogle af udstillingerne.

Synsbedrag… Lille Tobias på stolen og kæmpe Henrik!
Smart hat – ikk?

Det var lidt sjovt at køre afsted mod Trapholt uden at have fortalt Tobias og Henrik, hvad planen var. Jeg havde kun sagt, at vi skulle have både kulturelle og gastronomiske oplevelser. Tobias er lige så dårlig, som jeg til at blive “bortført” og gættede i et væk på destinationen. Men han gættede aldrig hvad planen var.

Julegaven er indløst – sikke en forkælelse!

Min julegave fra Henrik var et flot håndlavet kort (lavet af Henrik selv – sikke en kærlighedserklæring i sig selv). De smukke kort var spækket med søde ord og lovning på en gave i form af en weekend med hemmelig forkælelse. Gaven skulle så indløses i den forgangne weekend.

Fredag middag kørte vi op til mine forældre på Djursland og satte Silas og hundene af hos dem. Jeg anede intet om, hvor vi skulle hen, udover at jeg havde fået den sparsomme information, at vi skulle nordpå. Nu er planlægning jo absolut min spidskompetence i vores familie, og Henrik plejer bare at følge den plan, som jeg har lagt. Så for mig var det noget uvant at sidde ved siden af i bilen og være total uvidende om, hvad der skulle ske.

Fredag ved aftensmadstid ankom til et lækkert Bed & Breakfast-sted tæt ved Løkken . Vi indlogerede os i en rigtig lækker ny og velindrettet ferielejlighed. Stedet bar tydeligt præg af, at man helhjertet havde lavet sådan et sted og nød at dele sine omgivelser med gæsterne, uden at man som gæst følte, at man invaderede værternes hjem.


Hyggekrogen i ferielejligheden.
I øvrigt værtindens egne malerier, der pryder værelserne

Henrik havde egentlig planlagt pizza i klitterne ved Løkken, men pludselig var der både vind og overskyet, så vi fandt et tilfældigt sted i Hjørring, hvor vi kunne få stillet den værste sult. Man kan blive overrasket over, så god tid man har til dybe samtaler, når man ikke forstyrres af børn, hunde og pc´ere.

Hvis jeg lige skal runde en sidste ting omkring Cafehaven, som Bed & Breakfaststedet hedder, så var det deres meget lækre morgenkomplet, som blev serveret på værelset. Hjemmelavede eller lokalt lavede specialiteter på tallerkenen. Mums det var lækkert. Og et lille PS til mine hundevenner: I to af lejlighederne må man også have hund med.

Lækker morgenkomplet

Lørdagen brugte vi i hyggelige Løkken, der nu var ved at vågne op til turistsæsonen, og der var mulighed for liv og handel i nogle af byens små og sjove butikker, hvilket altid er lettere uden lille Silas i hånden. Så vi fik shoppet lidt og fik nydt en frokst i dejlig solskin på byens torv.

Dejligt med en kold fadøl, mens vi venter på maden

Turen i Løkken blev afsluttet med en tur på den brede og smukke sandstrand. Der gik vi så og nød det fine vejr, indtil Henrik sagde, at vi skulle videre. Uden at vide noget om, hvad der nu skulle ske, så satte jeg mig igen på passagersædet (den del er også lidt uvant. Det er som regel også mig, der er chauffør – mest fordi jeg er så vant til at køre mange kilometer, at det ikke betyder så meget for mig, om jeg skal køre et par hundrede kilometer).


Ved Løkken Strand

Henrik gjorde holdt på Gl.Vrå Slot ved Tylstrup/Brønderslev. Der var smukt, romantisk og idyllisk. Godt nok var de igang med at restaurere og nogle steder på slottet rodede det lidt, men der hvor de var færdige, var der vildt flot og en helt fantastisk atmosfære.

Gl. Vrå Slot

Vi fik tildelt et smukt værelse i en af fløjene, men måtte også benytte slottets smukke stuer, som om de var vores egne. Det fik mig til at smide mig på en af de smukke sofaer i “den blå stue” med fødderne på skødet af Henrik og slappe total af til de toner af klassisk musik, som stille flød ud af højttalerne.

Et kig ind i “den blå stue”
Vores værelse

Om aftenen indtog vi en lækker 5-retters menu, som vi næsten ikke havde tid til at opfatte smagen af, fordi vi var så optaget af vores samtale, som spændte over mange emner. Det var næsten lige før det var helt irriterende, når tjeneren kom “rendende”. Og han var ellers en rigtig sød tjener, der var helt nede på jorden og havde fin situationsfornemmelse.


Henrik er ved at indtage morgenmaden
i den flotte og stemningsfulde restaurant


Klokken blev også næsten halv to, før vi fandt over på vores værelse. Efter morgenmaden, som ikke var noget særligt at skrive hjem om; pålæg fra pakker, bake-off brød og generelt ikke særlig inspirerende – hvor er det bare synd, at blive spist af med sådan en kedelig morgenmad, når har prøvet lækre morgenborde på f.eks Norsminde Kro og Munkebo Kro, så trillede vi sydpå og sluttede denne fantastiske weekend af med et par timeres gåtur i Rebild Bakker. 


Rebild Bakker

 Det var bare sådan en skøn skøn weekend, som jeg tror, at vi begge kan leve højt på længe. Sikke en dejlig julegave!

En særlig hyggelig café

Jeg må da bare dele denne hyggelige café med jer. Under vores ophold i Henriks forældres sommerhus på Lundø, besøgte vi den lille lokale café. Et foretagende som ud fra sin beliggenhed virker som en umulighed, men efter sigende er stedet godt kendt her på egnen.


Et glimt fra indretningen


Det er virkelig også en helt speciel café/gave-/brugskunstbutik.


Silas nyder en oste-bolle
og i forgrunden er min Tapas tallerken

  Jeg synes, at stedet emmer af hygge og sjæl. Spisekortet et begrænset, men det er lækkerier. Både frokostretterne, men også specialthe og lækre hjemmebagte kager (som f.eks min yndlingskage hindbærsnitten, som jeg ofte bliver skuffet over – ikke alle er lige gode til at fremtrylle sådan en, men det kan Savillas også)


Silas hygger med far, der spiser Chili Con Carne

 Stedet er delt op i en lille butik og en restaurationslokale, hvor der også er masser af brugskunst udstillet til salg. Et ganske spændende sted med en helt speciel atmosfære



Måltidet er slut, og det er ved at være tid til afgang

Vi kommer igen!

Supplerende kommentar søndag d. 20. feb:
Hvis andre skulle føle sig inspireret og vil besøge Savillas, så anbefaler jeg, at man bestiller bord. Lørdag og søndag har det ikke været til at sparke sig vej frem deroppe og ventelisten for at få et bord for de, som havde taget chancen var laaang.

Efterårsferie i Prag

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Prag i efterårsferien.

Vi kørte selv turen derned – ca. 850 km. Det gik rigtig fint. Tobias havde ønsket turen til Prag. Først havde jeg kigget lidt på varmere destinationer, men alene billetterne og hotel ville koste ca. 20.000, fordi det lige skulle være i uge 42.

Turens første stop på en tysk motorvejsrestaurant

En tur til Prag er jo en helt anden pris skal jeg love for. Vi boede på et lille hyggeligt hotel i en mindre forstad, som lå ca 15 km fra Prag. Det tog et kvarter med S-Bahnen, som lå lige ved siden af hotellet. Hotelværelset var næsten en bal-sal (jeg gætter på at vi havde 35 kvm at boltre os på). Det var rart, at man ikke følte sig stuvet sammen. Og prisen for 5 overnatninger var sølle 2600 for hele familien, og det var incl et ganske fint morgenbord. Skønt hotel at overnatte på, især hvis man har børn med.

Tobias og Silas hygger med sæbebobler

Vi havde ikke noget proppet program med alt muligt, som vi bare skulle se. Tobias og jeg havde også været i Prag for nogle år siden sammen med mine forældre, så i princippet havde vi i hvert fald set det, som man “bør” se. Så vi skulle mest af alt bare slappe af sammen og have oplevelser sammen. Hvis vi havde været derhjemme, så havde vi sandsynligvis ikke set skyggen af Tobias, da han enten ville have været på sit værelse eller hos en kammerat. Nu fik vi virkelig masser af hyggelig tid sammen hele familien.
Vi havde 4 hele dage i Prag.

Mandag:
Vi gav os god tid om morgenen og sørgede for, at familien bare vågnede af sig selv og ikke skulle haste afsted. Efter morgenmaden tog vi ind til byen og slentrede bare lidt rundt i byen på gåben. Vi var bl.a. på den gamle rådhusplads, Karlsbroen og byens andre sædvanlige seværdigheder.

Fra Karlsbroen med kig mod borgområdet

Tirsdag:
Tobias ville meget gerne ud på det “gule marked” og se, hvad det kunne byde på af billige kopivarer. Vi ved ikke helt, hvorfor det hedder det gule marked, men vi gættede på, at overvægten af asiatisk styrede boder kunne have noget med det at gøre. Næsten alle boder havde de samme ting at byde på – kopivarer i lange baner. Men også en masse former for våben: kastestjerner, knive, knojern og “slagtøj” i varieret udvalg. En af boderne havde også plastic skydevåben hængede. Jeg gætter på, at det var et signal om, at de også kunne skaffe noget mere gedint.
“Mærke”-varer

“Slagtøj” og div. våben

Eftermiddagen brugte vi på lidt mere shopping inde i Prag by. Desværre mistede Tobias sin mobiltelefon ved den lejlighed. Vi aner ikke om han har tabt den eller nogen har fisket den op af lommen. Men det var et træls ferieminde.

Onsdag:
Vi startede dagen med at forsøge at finde frem til Tobias mobiltelefon. I tilfælde af at den var tabt så var den måske indleveret et sted. Puha det satte mig da godt nok på noget af en prøve. Det havde været nemmere at kommunikere med SvampeBob Firkant. Tjekkerne fatter bare ikke ret meget engelsk eller tysk. Jeg blev henvist til et lille politikontor, hvor betjentet bare fattede minus af min efterlysning. Pludselig synes han, at jeg skulle fremvise mit pas (som da lå på hotellet). Jeg måtte forklare ham, at jeg ikke rigtig kunne se sammenhængen i, at jeg skulle fremvise ID, fordi jeg efterlyste en tabt telefon, som han åbenlyst ikke kunne trylle frem.

Ja, der gik vel et god times tid med at snakke med en stak forskellige mennesker, der sendte os fra A til B og derefter retur til A. Suk! Jeg var ved at være ret frustreret. Men telefonen var væk!

Tobias og Silas med Prag bag sig

Derefter gik turen til det store borgområde i Prag, som er meget imponerende og dominerende i bybilledet. Da Tobias og jeg var i Prag med mine forældre brugte vi omtrent en hel dag i borgområdet, så jeg havde set det meste. Måske også heldigt nok. For vi kunne ikke tage samme rute denne gang, da der var en pokkers masse trapper, og det var lidt for besværligt med Silas og klapvogn. Selvom Henrik og Tobias faktisk blev rigtig skrappe til at jonglere rundt med klapvognen på div. rulletrapper i undergrunden.

Solen tillod sig også at skinne lidt denne dag. Ellers var ferien desværre mere præget af overskyet vejr, og det var faktisk ret koldt. Det var godt at Silas kunne sidde og putte sig i køreposen i klapvognen det meste af tiden.

Torsdag:
Det var sidste dag i Prag og vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi kan alle i familien godt lide at se på dyr. Og Silas er jo som tidligere nævnt på bloggen meget fascineret af dyr og deres forskellige lyde. Han var meget interesseret i dyrene og han endte med at blive så overtræt til middagsluren, som vi ALDRIG nogensinde har oplevet før. Han skreg i mindst en halv time, før han overgav sig til søvnen, og hvis man kiggede til ham eller tog ham op, så blev han bare endnu mere hysterisk. Det er bestemt ikke sådan vi kender ham til daglig.

Underligt lille kræ = En Big Eared Fox
– Hvis Diva var blevet parret med en Corgi, så havde afkommet nok set nogenlunde sådan ud

Den Gl. Rådhusplads

Det var en lang og kold dag i Zoo og vi afsluttede ferien med at gå en sidste tur inde omkring Karslbroen og Den Gl. Rådhusplads. Da vi spiste aftensmad satte vi os det mål, at vi skulle se om vi tilsammen kunne spise og drikke for kr. 500. Det lykkedes slet ikke. De fleste aftener havde vi faktisk spist for omkring kr. 200 for alle tre personer (kræsne Silas fik ikke altid mad fra restauranten, men ligeså tit fra rygsækken). Det er ufattelig billigt at gå ud at spise i Prag og portionerne er ikke små (og ikke fedtfattige).

Flotte vægmalerier på en restaurant –
“Gyden” bagerst på billedet er malet!!

Fredag var det hjemrejsetid, og vi trillede nordpå efter en rigtig rigtig dejlig ferie, hvor alle i familien var blevet tilgodeset på det ene eller andet punkt.

Feriens familiebillede

Det var også vores første udlandsrejse med Silas efter, at han fik konstateret Cystisk Fibrose. Og da jeg skulle have fat i SOS rejseforsikring for at få grønt lys til udrejse ift forsikringer, så gik det også op for mig, at vi ikke sådan bare lige kan ændre rejseplaner på vejen, da godkendelsen omfatter land og tidsrum. Nå men hvor tit gør man også lige det? Hmm.. ja… Men smagen af frihed kan jeg jo godt lide….