weekendophold – Side 2

En smuttur til Paris

Midt i al vores ståhej de sidste måned, fik jeg en alvorlig trang til at “stikke af”. Komme lidt væk fra hverdagen og holde lidt ferie. Henrik og jeg plejer at tage en hotelovernatning et par gange om året, for lige som bare at have tid til hinanden og intet andet. Det var faktisk også længe siden, vi sidst havde været alene afsted.

Der var stadig lidt ferie at tage, så vi besluttede, at vi ville tage til Paris. Så efter at have koordineret vores kalendre, så kunne vi finde nogle dage til formålet. Da flyafgange/-priser var elendige for de udvalgte dage, så besluttede vi at køre derned.

Eiffel – Paris´ varetegn

Note til mig selv: Ankomst til Paris på en onsdag kl 16, kan ikke anbefales. For det første kører de som svin i Paris og maser sig ind og ud mellem hinanden upåagtet om der er plads – der bliver plads! For det andet, så kommer selv en GPS på glatis, når den ikke har helt styr på de MANGE ensrettede gader. Konstant bad den mig om at dreje op af gader med indkørsel forbudt. For det tredje så er det at finde en parkeringsplads i Paris nærmest som at finde en skat.

Planen var at stoppe ved hotellet og sætte bagagen af og finde et p-hus (25 EURO pr. dag) i gå-afstand fra hotellet. Enden på det blev – efter to timers kørsel i Paris, at smide bilen i P-huset og slæbe vores trætte kroppe og bagagen 1,5 km til hotellet. Kors hvor var jeg smadret efter mere end 1.000 km bag rattet, der var afsluttet med et “festfyrværkeri” af trafik i Paris.

Ikke kun kørslen er tæt i Paris – også parkeringen

Nogen gange FOR tæt
Kofangeren er fint foldet om stolpen

Efter en god nats søvn var vi så klar til at indtage Paris. Vi havde ikke nogen som helst agenda for turen. Så vi startede bare med at gå. Jeg har været i Paris for 16 år siden, men Henrik havde “debut” i storbyen, så jeg fulgte blot efter ham, hvis man kan sige det sådan.

På vores vej fik vi faktisk set de fleste af Paris´ store serværdigheder.

Vi startede på kunstnertorvet på Mont Martre (det lå få hundrede meter fra vores hotel), hvor vi spiste morgenmad. Morgenmad på hotellet kostede 10 EURO pr. person, og det var let at finde morgenmad til de samme penge eller et par EURO billigere på de små restauranter, hvilket i særdeleshed også var meget hyggeligere (et lille praktisk rejsetip, da langt de fleste hotellers overnatningspriser er uden morgenmad)

Morgenmad på Mont Martre

Div. gadekunstnere stod tæt

Tæt derpå ligger Sacre-Coeur, som tårnede sig så smukt op mod den blå forårshimmel. Vi gik ind i kirken, hvor der trods en stor turistvrimmel i kirken var gudstjeneste. Det virkede lidt underligt at gå rundt og kigge i den smukke kirke til bønnesang, men det gjorde bestemt ikke kirken mindre smuk.

Bemærk den blå himmel
-De lange ben (der venter på at blive slidt op)
-De oppustede overkroppe
Et ægte karikaturfoto

Vi slentrede af sted mod bymidten og gav os god tid til at gå og se på byen og de forskellige butikker. F.eks lå der flere hundrede meter med butikker, der solgte tøj og div tilbehør til brudepar eller en hel gade, hvor butikkerne kun solgte hårprodukter eller en anden gade, hvor temaet var div stoffer/tekstiler. Lidt pudsigt.

Men alt det så vi jo blot på vores vej mellem de forskellige turist-serværdigheder.

Foråret var tydeligvis lidt længere fremme i Paris

Invalides museet
Endnu en af byens bygninger med masser af smukke detaljer

Ved Louvre

Pludselig var det så aften, og vores ben var trætte – og mine var meget trætte!

Vi fandt en restaurant på hjemvejen og bestilte en gang fondue. Vi undrede os begge over, at det rå kød lå op af de stegte pomfritter. Ikke lige den lektie vi har lært om fødevarehygiejne. Efter den lange travetur, som jeg anslår til 15-20 km, så var øllene til maden noget af det mest himmelske, vi begge havde smagt længe.

Næste dag tog vi ud til den nye bydel. La Defence, hvor den nye triumfbue troner. Den er i øvrigt tegnet af en dansk arkitekt og er klart større end den kan kaldes flot. Bydelen er nok mest spændende, fordi den står i skærende kontrast til det gamle Paris, som man i det meget fjerne kan betragte gennem/ved buen, hvor man øjner triumfbuen på Champs-Elysées og bag den Louvre.

Henrik ved Grande Arche – eller faktisk nogle hundrede meter derfra…
Den er STOR!

La Defence er fyldt med højhuse og masser af kontorer

Vejret var ret omskifteligt, men heldigvis var der et stort indkøbscenter, hvor tiden også kunne slås ihjel, mens det regnede, når vi ikke lige bevægede os rundt i bydelen og nød udsigten. Det var nu ikke helt sådan jeg betragtede det at shoppe. Jeg var helt salig, da jeg så denne Desigual butik i centret. Var da nødt til at købe mig en ny jakke og en taske.

Masser af Desigual!!

Jeg forærede også mig selv et ur. Ja, jeg ser nu sådan på det, at det var en souvenir. Klart bedre end blinkende Eiffeltårne, som gadesælgerne forsøgte at proppe i halsen på os, når vi gik ved turistattraktionerne.

Vi tog hjem på hotellet et par timer og hvilede fødderne lidt, inden vi tog ud i Paris´ gader, da mørket var faldet på. Paris er anderledes smuk om aftenen. Faktisk var det ikke kun på souvenirers at tårnet blinkede. Udover at være oplyst som på billedet, så oplevede vi også, at der var løbelys på tårnet.

Eiffel – oplyst

Vi nåede på den anden side af midnat, før vi var hjemme i nærheden af hotellet, og det var ikke sådan lige at finde et sted at spise, så vi endte med at indtage aftens-/natmaden på en fast-food kæderestaurant ala Burger King.

Lørdag var vores sidste dag i Paris, og det var kun en halv dag, da vi gerne skulle være hjemme inden søndag middag.

Det blev derfor kun lige til et smut hen til Pompidou, hvor vi satte os på pladsen foran og nød foråret og lod os underholde af en engelsk gadeartist, som både var dygtig og sjov.

En kollega spurgte mig, da vi kom hjem, om vi havde været ude at spise på nogle lækre restauranter…

Ups – dem her faldt vi i et par gange

Jeg kunne så bare svare “Åh nej, det har vi ikke…” Vi spiste lige der, hvor vi kom forbi, og når vi lige havde tid/behov. Så det var ikke en stor gastronomisk oplevelse for os at tage til Paris, men vi fik set meget og fik tid sammen bare Henrik og jeg.

Julegaven er indløst – sikke en forkælelse!

Min julegave fra Henrik var et flot håndlavet kort (lavet af Henrik selv – sikke en kærlighedserklæring i sig selv). De smukke kort var spækket med søde ord og lovning på en gave i form af en weekend med hemmelig forkælelse. Gaven skulle så indløses i den forgangne weekend.

Fredag middag kørte vi op til mine forældre på Djursland og satte Silas og hundene af hos dem. Jeg anede intet om, hvor vi skulle hen, udover at jeg havde fået den sparsomme information, at vi skulle nordpå. Nu er planlægning jo absolut min spidskompetence i vores familie, og Henrik plejer bare at følge den plan, som jeg har lagt. Så for mig var det noget uvant at sidde ved siden af i bilen og være total uvidende om, hvad der skulle ske.

Fredag ved aftensmadstid ankom til et lækkert Bed & Breakfast-sted tæt ved Løkken . Vi indlogerede os i en rigtig lækker ny og velindrettet ferielejlighed. Stedet bar tydeligt præg af, at man helhjertet havde lavet sådan et sted og nød at dele sine omgivelser med gæsterne, uden at man som gæst følte, at man invaderede værternes hjem.

Hyggekrogen i ferielejligheden.
I øvrigt værtindens egne malerier, der pryder værelserne

Henrik havde egentlig planlagt pizza i klitterne ved Løkken, men pludselig var der både vind og overskyet, så vi fandt et tilfældigt sted i Hjørring, hvor vi kunne få stillet den værste sult. Man kan blive overrasket over, så god tid man har til dybe samtaler, når man ikke forstyrres af børn, hunde og pc´ere.

Hvis jeg lige skal runde en sidste ting omkring Cafehaven, som Bed & Breakfaststedet hedder, så var det deres meget lækre morgenkomplet, som blev serveret på værelset. Hjemmelavede eller lokalt lavede specialiteter på tallerkenen. Mums det var lækkert. Og et lille PS til mine hundevenner: I to af lejlighederne må man også have hund med.

Lækker morgenkomplet

Lørdagen brugte vi i hyggelige Løkken, der nu var ved at vågne op til turistsæsonen, og der var mulighed for liv og handel i nogle af byens små og sjove butikker, hvilket altid er lettere uden lille Silas i hånden. Så vi fik shoppet lidt og fik nydt en frokst i dejlig solskin på byens torv.

Dejligt med en kold fadøl, mens vi venter på maden

Turen i Løkken blev afsluttet med en tur på den brede og smukke sandstrand. Der gik vi så og nød det fine vejr, indtil Henrik sagde, at vi skulle videre. Uden at vide noget om, hvad der nu skulle ske, så satte jeg mig igen på passagersædet (den del er også lidt uvant. Det er som regel også mig, der er chauffør – mest fordi jeg er så vant til at køre mange kilometer, at det ikke betyder så meget for mig, om jeg skal køre et par hundrede kilometer).

Ved Løkken Strand

Henrik gjorde holdt på Gl.Vrå Slot ved Tylstrup/Brønderslev. Der var smukt, romantisk og idyllisk. Godt nok var de igang med at restaurere og nogle steder på slottet rodede det lidt, men der hvor de var færdige, var der vildt flot og en helt fantastisk atmosfære.

Gl. Vrå Slot

Vi fik tildelt et smukt værelse i en af fløjene, men måtte også benytte slottets smukke stuer, som om de var vores egne. Det fik mig til at smide mig på en af de smukke sofaer i “den blå stue” med fødderne på skødet af Henrik og slappe total af til de toner af klassisk musik, som stille flød ud af højttalerne.

Et kig ind i “den blå stue”

Vores værelse

Om aftenen indtog vi en lækker 5-retters menu, som vi næsten ikke havde tid til at opfatte smagen af, fordi vi var så optaget af vores samtale, som spændte over mange emner. Det var næsten lige før det var helt irriterende, når tjeneren kom “rendende”. Og han var ellers en rigtig sød tjener, der var helt nede på jorden og havde fin situationsfornemmelse.

Henrik er ved at indtage morgenmaden
i den flotte og stemningsfulde restaurant

Klokken blev også næsten halv to, før vi fandt over på vores værelse. Efter morgenmaden, som ikke var noget særligt at skrive hjem om; pålæg fra pakker, bake-off brød og generelt ikke særlig inspirerende – hvor er det bare synd, at blive spist af med sådan en kedelig morgenmad, når har prøvet lækre morgenborde på f.eks Norsminde Kro og Munkebo Kro, så trillede vi sydpå og sluttede denne fantastiske weekend af med et par timeres gåtur i Rebild Bakker.

Rebild Bakker

Det var bare sådan en skøn skøn weekend, som jeg tror, at vi begge kan leve højt på længe. Sikke en dejlig julegave!

Dejlig påskeferiestart

Mandag kørte jeg hundene og Silas hjem til mine forældre.

Henrik og jeg havde bestilt et gourmetophold fra tirsdag til onsdag på Hotel Baltic i Hørup Hav. Det var et tilbud, som jeg var faldet over på Sweetdeal. Det er et genialt koncept, hvor man kan i afgrænsede perioder kan få meget fordelagtige rabatter på udvalgte varer, så som weekendophold, massage, 3 retters menuer og meget andet. I dette tilfælde fik vi et gourmetophold for to personer for 1190 og det koster normalt ca.kr. 2300.

Vejret var jo aldeles perfekt, da vi trillede sydpå. Jeg øjnede så lige chancen for at besøge min yndlingstøjbutik i Sønderborg. Jeg har handlet hos “Viller” på Perlegade et par gange før, og jeg synes, at man får en meget udsøgt betjening, og jeg har allerede lagt flere tusinde kroner dernede, men også gjort nogle fantastisk gode køb. Der får man virkelig betjening og ærlighed, og de er supergode til at finde spændende ting frem til en (som man vel at mærke bruger efterfølgende). For mig er det forskellen mellem at jeg lægger kr. 369 i butikken eller måske kr. 3.690.

Men shopping i Sønderborg var bare en afstikker….. Hotel Baltic ligger ned til lystbådehavnen i Hørup Hav. Vi fik et skønt værelse i gammel autentisk stil – ikke mindst med en dejlig udsigt ud over lystbådehavnen. Vi fik en dejlig 5 retters menu, hvor mængden var særdeles tilpas. Ganske interessant og velsmagende retter, men mest af alt bare dejligt bare at have tid kun til hinanden og til bare at snakke sammen.

Vores værelse i smuk gammel stil

Dejlig udsigt fra værelset

Onsdag kunne vi så trille nordpå igen og lade os genforene med Silas og hundene og holde resten af påskeferien sammen med dem – og ikke mindst Tobias, som i påsken vil beære os med sit selskab.

Året der gik – 2010

Endnu et år er gået. Og endnu en gang et år med bølgegang – op og ned! Jeg synes, at livet byder mig og min familie mange ting, som jeg egentlig gerne ville være foruden, men der er visse ting i livet, som man ikke selv vælger, og så må man bare prøve at få det bedste ud af det alligevel. Nogen gange lidt svært, men det plejer at lykkes at finde de positive ved de mest trælse ting. Den evne håber jeg fortsat at kunne bevare.

Beklager venner, men årets gennemgang vil indeholde en del om sygdom, så hvis I bare ikke magter at læse om det, så kan I med fordel scrolle ned til april måned og starte med at læse der. ….

Januar:

Familien var sammen i sommerhus på Lolland. Det var super hyggeligt, og der var meterhøje snedriver. Det blev til flere besøg i Lalandia, selvom Silas ikke var så begejstret for Lalandia, som jeg havde håbet (han er desværre en til tider ret reserveret dreng).

Sommerhuset i Rødby. Rammen om familiehygge

En uddannelseslæge i vores lægehus synes under et lægebesøg, at Silas´ mave er “forkert”, og dermed starter et større udredningscirkus med mistanke om cøliaki/gluten intolerans

Februar:

Det her var vist frustrationens måned. Silas blev undersøgt og indlagt, men udskrevet igen uden nærmere afklaring. Den ene læge efter den anden gloede på den lille dreng, og han var til diskussion på den ene lægekonference efter den anden.

Bemærk de meget tydelige indtrækninger på halsen
Silas kunne næsten ikke få luft og gispede konstant efter vejret
(Det her er et af de billeder, der virkelig gør ondt LANGT ind i hjertet på mig!!)

Yderligere undersøgelser blev aflyst gang på gang pga dårlig vejrtrækning og/eller feber.

Først var jeg meget nedtrykt over blodprøvesvar, der tydede på cøliaki (i dag ville jeg give min højre arm for at bytte med hans diagnose ud med cøliaki), men ved nærmere undersøgelser troede lægerne ikke på, at det var cøliaki alligevel, og man ville undersøge ham for tilbagefald af den cellesygdom, som han fik konstateret i okt 08. Det var også meget belastende at tænke på, da det sikkert ville betyde kemokure igen.

Få dage efter havde en anden læge kigget på blodprøverne, og nu følte de sig alligevel sikre på, at det var cøliaki. Februar måned havde desværre intet andet indhold end frustrationer og ventetid. Selvom februar på dage er årets korteste på dage, så var det helt klart den længste for Henrik og mig.

Okay, der var nu alligevel et enkelt højdepunkt i februar. Vi var nemlig til Depeche Mode koncert. Jeg har været helt pjattet med Depeche Mode siden midten af firserne, og har oplevet dem live en håndfuld gange efterhånden.

Marts:
D. 11. marts skulle Silas have været indlagt på OUH (Odense Universitets Hospital) til en biopsi, der skulle fastslå, at han havde cøliaki, men få dage forinden, får han feber og er forkølet – og hiver meget efter vejret. Denne undersøgelse må så aflyses igen! – og vi opsøger egen læge for at få lyttet på lungerne. Hun indlægger os akut i Kolding, og der går 16 dage – og en tur til Skejby, før vi igen kommer hjem.

En meget afkræftet Silas. på 5. indlæggelsesdag – stadig uden diagnose
Denne dag var han helt apatiskog svær at få kontakt med.
Tragten som Henrik står med giver Silas ilt, da hans iltoptagelse var meget ringe

I Kolding bliver Silas bare dårligere og dårligere. Han er tydeligt afmagret, og taber på under en uge 500g, hvilket er meget, når man er meget tynd og kun vejer 7700 g. Mange læger kigger på Silas, og han er igen genstand for diskussioner på lægekonferencer med flittig korrespondance til OUH. Endelig kommer en læge, der straks ser, hvad ingen andre (og vi taler om MANGE læger) åbenbart har kunnet se. Hun er sikker på, at Silas har Cystisk Fibrose, hvilket vi afviser, fordi vi allerede har foreslået det for en læge på OUH, som blankt afviste den diagnose. Men efter nærmere undersøgelser (svedtest og gentest) viser det sig, at Silas faktisk har Cystisk Fibrose. Vi synes, det er en meget kedelig diagnose og forstår ikke lige, hvorfor Silas og vi skal være så uheldige. Men omvendt findes der mange andre langt kedeligere diagnoser.

Den rette behandling er igangsat
Gløden i øjnene vender tilbage

Vi overføres til Cystisk Fibrosecentret i Skejby, hvor vi er indlagt i 10 dage, dels for at Silas kan få IV-behandling med antibiotika og for, at vi kan lære om sygdommen og den fremtidige daglige behandling. Silas kommer faktisk meget hurtigt i bedre trivsel. Her er lige et link til et indlæg, der beskriver forandringerne på bare fire(!!) dage. Det er vildt!

April:
Egentlig skulle have været på rundrejse i USA i april, men pga Silas´ lange udredning og hans ustabile helbred må det aflyses, da vi ikke kunne tegne rejseforsikring på ham, men det var også godt det samme, for vi havde ikke energi til den lange rejse.

Det bliver i stedet for til en tur i sommerhus på Nordvestsjælland. Det var en utrolig dejlig uge, hvor familien endelig var samlet igen og kunne hygge sig sammen. Jeg nød det og tænker stadig tilbage på den skønne uge i sommerhuset.

Tobias og jeg spiller Wii

Det blev også til hele to kurser med henholdvis Johanna Allanach og Sarah Lorentzen. Det var rart at løbe lidt agility og tænke på noget andet end sygdom.

Henrik og jeg tog sidst på måneden på et lille ophold på Norsminde Kro . Bare for at være samme og hygge os – kun ham og mig. Da vi stod op om lørdagen var det en smuk forårsdag, og jeg fik mange gode fotominder med hjem fra vores tur på stranden.

Forår på Norsminde Strand

Det blev også i denne måned, at Echo debuterede i agilityklasserne efter en slutspurt for at få indlært vippen.

Maj:
Det var en dejlig måned fyldt med store og positive ting.

Det mest positive indslag i 2010 for mig var vist min dejlige Ninja, som flyttede hjem til mig i maj. Hun er sådan en fantastisk dejlig og mild hund, og jeg elsker at arbejde med hende. Jeg synes, at hun virker klog og omhyggelig. Hun er så blid og sød ved Silas, og så har jeg aldrig haft så lydløs en hund. Dejligt! Tusind tak til Sarah, fordi jeg fik lov til at købe denne skønne hvalp.

Lille Ninja

Der skete dog flere store ting i maj. Silas tog sine første skridt. Og af alle steder valgte han at tage dem i forhallen på Skejby Sygehus klokken halv elleve om aftenen. Underligt sted og tidspunkt. Nok var han lang tid om at lære at gå, men det forstår man godt. Jeg vil dog sige, at da han så endelig kunne, så var det også uden ret megen vaklen.

Det blev faktisk også til ikke mindre end 3 stævner, hvoraf de to af dem var 3-dages stævner. Det ene af stævnerne var Ribe Hundevenners pinsestævne, som jeg jo er medarrangør på. Hvordan fa´n fik jeg da tid til alt det i maj?!

Juni:
Det som jeg nok husker bedst fra juni måned er nok den campylobacter-infektion, som jeg fik med hjem fra et salgsmøde. Det var ikke “skidesjovt” skal jeg lige sige, og det tager noget tid at komme ovenpå efter sådan en omgang.

Samme infektion fik også ødelagt min ugekursus-planer i Ribe Hundevenner, hvilket jo plejer at være en af denne måneds store begivenheder.

Tobias fyldte 15 år, og sikke tiden flyver afsted. Når jeg kigger på billeder fra de sidste to år, så ser jeg en kæmpe forvandling fra en stor dreng til en ung mand.

Tobias 15 år

Tobias 13 år

Juli:
Sommerferie – juhu. Den første uge af ferien går med at male huset. Det er en større omgang. Heldigvis er Tobias også meget flittig med malerrullen, og huset er som forvandlet efter sådan en gang maling. Det var bestemt hele knokkelarbejdet værd.

Før

Delvist – efterbillede

Næste uge af vores ferie var vi afsted på Dansk Hundeferie i Nymindegab. Jeg deltog på klikkerholdet med Ninja. Ferien bød på hyggeligt samvær, og jeg har da også tilmeldt i 2011 og reserveret den samme gode og centrale plads til min lille familie.

Divas gåture under hundeferien foregik mest i barnevognen

Under hundeferien var begge mine gamle hunde lidt ustabile. Charlie tabte bagparten et par gange og dejsede halvvejs rundt. Han virkede meget påvirket af varmen. Diva var pludselig meget halt og ville slet ikke gå tur. Hun blev røntgenfotograferet og alt så fint ud. Så tid og smertestillende fik hende på rette køl igen. Jeg var en kort overgang ved at frygte for de to gamle hundes liv.

August:
Vi startede måneden med en tur til Jesperhus Resort, hvor hele familien camperede. Dejlig afslapning og en campingplads med masser af tilbud for store og små. Vi overvejer at vende tilbage i 2011.

Silas pløkker forteltet

En stor forandring var det i familien, da Tobias rejste afsted på efterskole. Sjovt at opleve, hvordan sådan et ophold hurtigt forandrer sådan en teenager. Tobias elsker at gå på efterskolen, og det er dejligt og høre om alle hans gode oplevelser deroppe.

En af årets store koncertoplevelser var U2 koncerten i Horsens. Det var første gang, jeg oplevede U2 live, og ved en tilfældighed fik min bror og jeg en plads på første parket i inner circle.

September:
Denne måned bød blandt andet på en tur i Legoland sammen med Foreningen Cancerramte Børn. Silas var helt vild med de landskaber og byer, der er bygget i Lego. Der kunne han gå i timevis.

Silas hilser på Lego-figurerne

Sidst på måneden rejste jeg sammen med Pia, Morten og Søster til VM i agility. Det var en superhyggelig tur, vi havde sammen, og vi fik også set masser af fed agility og virkelig i high-speed. Jeg synes bare, at især de der border collier havde et megavildt tempo.

Oktober:
Hele familien var på ferie i Prag. Det var bare en hygge og daske ferie i den iskolde hovedstad. Men det var især skønt at have en uge med teenageren i familien.

Ninja fik konstateret hårsækmider, og jeg kunne da næsten ikke tro, at jeg skulle have den sjældne “oplevelse” at have prøvet at have hårsækmider i min hundeflok hele to gange. Ninja fik straks et krads kemi-bad, og efter nogle uger, så blev det hårløse område langsomt dækket af hår igen. I dag er der et par hvide hår mellem de sorte på det område, men det ser i øvrigt fint ud.

November:
På månedens første dag var til fødselsdag hos Robin og Ian, som fejrede deres fødselsdag i Kattegatcentret. Som til så mange andre arrangementer på den her side af august, havde vi kun Silas med, men det var også sjovt at se, hvor meget han fik ud af de mange fisk. En hyggelig dag med familien Brigo og venner.

NM i agility blev afholdt i DK, og jeg synes da lige, at jeg ville køre derover og kigge på. Hvilket jeg faktisk fortrød, at jeg brugte tid og penge på. Det var skisme ikke noget særlig godt arrangement. Tidtagningsanlægget havde udfald fra tid til anden. Der var så ringe akustik, at man ikke kunne høre, hvad der blev sagt i højttalerne, og informationstavlen var så lille, at man ikke kunne se, hvad der stod. Så man kunne slet ikke følge med i tider eller placeringer.

November bød også på lidt hundearbejde. Jeg havde igen fornøjelsen af at deltage i et kursus, hvor Johanna var instruktør. Ninja viste bare supergode takter på dette kursus, hvor der var fokus på tricks og samarbejde. Jeg kunne næsten flyve hjem på Johannas mange rosende ord

December:
Jeg har holdt orlov fra mit job i dec (bortset fra nogle enkelte arbejdsdage med planlagte møder). Der var så mange ting, der skulle ordnes samtidig med jobbet. Rygtræning, tandlægebesøg, lægebesøg, møder og aftaler ift Silas. Jeg havde også drømt om overskudstid til mig selv og ekstra gøremål, men det blev der ikke meget af.

Vilstrup Kirke titter op bag den kolde grøftekant

Men jeg har forstået at nyde, at jeg ikke var tvunget ud på lange køreture i det fantastisk smukke vintervejr, som jeg har nydt. Hvor har det bare været flot. Her nytårsdag er næsten alt sneen desværre ved at være væk igen

En dejlig juleaften blev holdt sammen med Henriks familie, og juledagen sammen med mine forældre. Igår sagde vi farvel til 2010 og goddag og velkommen til 2011 hjemme fra Havvejen, hvor vi bare var os (to- og firbenede) samt vores Wii, som holdt os lidt igang.

Ja, det var så det år. Nu er der allerede hul på 2011, og jeg håber, at dette år bliver knapt så “udfordrende” som de foregående 4 år.
Godt nytår til alle mine bloglæsere. Det har været hyggeligt, når I lidt mere “hemmelige” læsere ind i mellem har givet jer til kende. Vi ses til flere blogindlæg i 2011.

Ugens billede – Uge 16

Ugens billede er et rigtigt stemningsbillede fra Norsminde Strand. Henrik og jeg var på et kort kroophold på Norsminde Kro fra fredag til lørdag, hvor vi fik lækker mad og ikke mindst tid sammen uden at skulle tænke på børn, pligter og sygdom. Det var i hvert fald planen, selvom Tobias Teenager godt nok satte gang i nogle logistiske udfordringer for mig, da han ringede kl kvart over syv lørdag morgen…….

Udfordringen blev da løst, og hvorfor også sove en solbeskinnet lørdag væk, når nu naturen og stranden kaldte på os udenfor kroen?! Så efter en meget meget lækker morgenbuffet gik vi en dejlig tur langs vandet.

Jeg må lige nævne, at morgenbuffeten på kroen var i særklasse. Mums! Den var på ingen måde ordinær og der var masser af hjemmelavede specialiteter. Det er ellers tit her, at hoteller og kroer springer over, hvor gærdet er lavest. Men her var lækker mad både morgen og aften.

Henrik og jeg forsøger at komme afsted på sådanne små ophold 1-2 gange om året. Godt nok tror jeg, at alle parforhold vil have godt af sådan et lille pusterum, men vi er meget bevidste om, at det at have et sygt barn i familien kan slide et parforhold mere end normalt, så derfor forsøger vi at passe ekstra godt på os selv og hinanden.