Ugens billede er taget på Lundø, hvor Henriks forældre har sommerhus. På vej hjem fra vores ferie på Jesperhus Resort tog vi et lille ophold hos dem.
Diva har gennem de sidste par uger haltet en del. Faktisk ville hun ikke støtte på højre forben om morgenen, og det var tydeligt, at hun også i løbet af dagen sådan fra tid til anden var plaget af smerter i benet.
Jeg vil helst bruge min faste dyrlæge, og da vi var på ferie i sidste uge, fik jeg bare ordineret noget smertestillende via tlf, og vi aftalte så, at han skulle kigge på hende i denne uge, hvis ikke det var blevet bedre.
Diva er jo en ældre dame, der har rundet de 12 år, og jeg frygtede det værste for min gamle hund. Hvis dyrlægen fandt noget “grimt” på hende, så var det jo nok tid til farvel. Han undersøgte hendes ben/skulder/pote klinisk, men fandt intet. Nu lå der så også lige en tandudtrækning og -rensning og ventede på Diva, så inden hun blev lagt i narkose for at få ordnet tænderne, så bad jeg dyrlægen om at røntgenfotografere Divas højre ben, så jeg kunne få klarhed for hvordan skelettet på hende så ud. Dermed også afgøre om det ville være umagen værd at ordne hendes tænder, for at sige det lige ud.
Røntgenbillederne var fine, og de viste ikke nogen grund til halthed. Så det må jo være forstrækning eller overbelastning på en eller anden vis. Jeg sagde godnat til Diva og hentede hende igen sidst på dagen, hvor hun var lidt groggy og manglede en tand – men de resterende tænder var fine, så mon ikke de også kan holde et par år mere?!
Pyha, det var rart, at det ikke var nu, at jeg skulle sige farvel!
Dette stævne havde jeg set særligt frem til. Ikke kun fordi DKK Viby er rigtig gode til at arrangere stævner, og faktisk gør hvad de kan (trods høje startgebyrer, der er bestemt fra DKKs side) for at holde stævnedeltagernes udgifter nede. Selvom det nok er den stævneweekend, hvor jeg har brugt flest penge. Klart på den anden side af kr. 10.000, men det var primært, fordi jeg nu fik min nye hund, Ninja med hjem. Meget belejligt blev hun 8 uger om torsdagen, hvor stævnet startede.
Jeg synes selv, at jeg havde nogle gode gennemløb. Jeg havde ikke tilmeldt hundene i alle løb, da jeg mente, at jeg havde brug for lidt ekstra tid, da jeg var alene afsted med Silas og jo også havde en lille puppy at tage hensyn til.
Diva løb kun nogle åbne og kunne da også stadig løbe sig til nogle placeringer. Echo løb klasserne hver dag, og han havde nogle rigtig gode løb, men jeg synes også godt at kunne se, at han stadig er “grøn”. F.eks fristede belønningen ham i mål to gange så meget, at han snød på banen. To gange mente han ikke, at han havde tid til at færdiggøre slalom. Der smuttede også et enkelt A-bræt, men ellers var felterne nu ikke så tossede, så jeg fortsætter indtil videre med løbefelterne på balancen og A´et, selvom jeg ikke synes, at hans løbemønster over A´et så godt.
Klippet nedenfor er fra AG1, hvor Echo løber 11 sekunder hurtigere end vinderen af klassen, men desværre misser han A´et. Men bemærk lige en skøn balancebom. Echo er ca. 1 sek. langsommere end Lene Simonsens Border Collie Tippi. Jeg synes ellers ikke, at han ser så hurtig ud på klippet, men fart på var der i hvert fald iflg tidtagningsanlægget.
Diva er næsten klar til Fælles DM. Hun mangler kun en enkelt kvalifikation i agility. Men stævnet var meget andet end DM kvalifiktioner. Tutte og Co. gør sig altid umage for at lave gode stævner med billig forplejning og gode præmier. Det levede de op til endnu en gang.
Ellers er min tid lige nu jo mest optaget af Ninja lige nu. Det var dejligt at få hende med hjem og lære hende at kende. Indtil videre har jeg klikkertrænet lidt med hende og har prioriteret at få hende til at elske buret og lært hende target på et låg samt belønnet (øjen-)kontakt.
I aften starter vi til hvalpemotivation, og faktisk synes jeg jo, at hun allerede skulle kunne en helt masse ting. Nu har jeg jo haft hende i en uge, men når jeg så lige stopper op og tænker mig om, så er det jo helt ok, at hun “ingenting” kan.
Min første udfordring har været at få hende til at spise andet end råt mad. Ikke engang godbidder har damens interesse, så jeg har klikkertrænet med kallun og kæbekød. Yark!! Men det virker, og det er vel det vigtigste.
Søndag morgen pakkede jeg Diva og Echo og kørte mod Albertslund for at løbe agility. Jeg var spændt på at skulle løbe med Echo, for det var hans debut i agilityklasserne.
Jeg har forsøgt mig med løbefelter, men synes måske ikke, at det er lykkedes mig at træne dem 10.000 gange, som man bør for at gøre sig en forhåbning om, at bevægelserne med at løbe ned over feltet er helt på plads.
JEg kan godt finde flere mere eller mindre gode forklaringer på den manglende træning, men det er jo i princippet ligegyldigt.
Ugens billede er jo faktisk et billede af et andet billede………. Men jeg vil vise finalepræmien fra DKK Vibys agilitystævne i maj 09. For det er vist den flotteste præmie, jeg nogen sinde har vundet. Præmien var et printet foto på lærred monteret i ramme. Motiv efter eget valg.
Billedet er taget hos Perrod Foto i juli 09, og nu hænger det endelig og pryder vores stuevæg. Silas´ udtryk er hans meget personlige spidse og frække charmesmil. Ja, han kan faktisk andet end at grine som en flækket træsko.
Jeg er utrolig glad for denne finalepræmie, og for søde Diva, som løb den hjem sammen med mig 1 uge efter hendes 11 års fødselsdag.
