Tag: Diva

Tillykke til Diva

Tænk sig, at den gamle tøs i dag blev 13 år. Tillykke til min søde Diva!


Billedet er taget på vores campingferie i påsken, hvor alle hundene en af dagene fik en dentalstick. Diva ved bare ikke, at det er meningen, at man skal tygge på den, for at opnå den tandrensende effekt. Diva er nemlig ikke en hund, der tygger i/på ting. Hun sutter på dem i stedet for. Faktisk forsøger hun også at fortære rå kødben ved at ligge og sutte på dem. Rimelig håbløs og langtrukken mission. 

Dental-sticken på billedet ovenfor gik Diva nok rundt med i et par timer, stikkende ud af flaben, som om det var en cigar, og jeg tror faktisk, at det endte med, at Ninja narrede den fra hende i et ubemærket øjeblik (det kunne nemlig bedst ligne min “lille” teenage-tøs)

Forårsweekend

Sikke en dejlig weekend vi har haft. Heldigvis havde vi ikke sådan de store planer, men skulle være hjemme det meste af weekenden.

Silas på havetraktoren
Det var rigtig forårsagtigt, og plænetraktoren fik sæsonens første tur. Tobias var også et smut hjemme i weekenden og ville gerne gå til hånde med nogle af de mange småprojekter. Sådan en stakkels efterskoleelev vil altid gerne tjene lidt ekstra lommepenge. Og det er faktisk rigtig hyggeligt at gå og lave små projekter sammen med ham.
Tobias fikser hegnet
Silas “hjælper” med gravearbejdet

Der er jo altid et hav af ting, som man kan lave, når man er husejer, og denne weekend var jo en ren nydelse at gå udenfor i. Og som man kan se i dette lille blogindlæg, så var det også dejligt at lufte kameraet.

Diva i fuld firspring
Ninja vil bare gerne løbe agility

Nu er forårsvejret åbenbart forbi i denne omgang. I dag har jeg trænet mit kørekort til hund-hold i et fælt stormvejr. Skærende kontrast til de lækre vejr, som de foregående tre fridage bød på, men mon ikke det gode vejr vender tilbage?!

Med de gamle hunde ved dyrlægen

I torsdags var jeg til dyrlæge med de to gamle hunde, som jo begge nærmer sig de 13 år med meget hastige skridt. Jeg hader at have mine gamle hunde med til dyrlæge. Jeg frygter altid, at det er sidste gang. Og mine følelser sidder derfor noget yderligt ved disse besøg.

Diva var begyndt at bliver hårløs på snudespidsen, og det så bare lidt mystisk ud, så det ville jeg lige have tjekket. Dyrlægen havde ikke så mange gode bud. Han synes bare, at det lignede, at hun havde skrabt snuden på noget (tremmer eller andet), men det skulle ligne Diva dårligt. Mens han var ude at tjekke for svamp (ingen svamp påvist), så gramsede jeg lidt ekstra rundt på Diva og opdagede pludselig en knude i hendes mave.


Gøende Diva


Dyrlægen mærkede da han kom tilbage, og han kunne naturligvis ikke sige med sikkerhed, hvad det var. Det kunne være brok i bughulen, men han kunne ikke rigtig trykke noget på “plads”. Det kunne også være en fedtknude eller i værste fald en ond tumor. Hun virker ikke generet af den, og vi blev enige om, at jeg skulle holde øje med knuden og se, om den voksede eller begyndte at genere hende. Derfra måtte vi så tage stilling til evt. yderligere tiltag. Øv, så stod jeg der og snøftede. Dyrlægen synes, at jeg tog sorgerne lidt på forskud, og han troede ikke umiddelbart, at det var noget ondartet. Men tro er ikke nok for mig, men viden får jeg jo kun, hvis vi lukker min gamle hund op og kigger efter, og det gør vi ikke lige nu. Men mest af alt blev jeg vel bare bange for, at se tiden rinde ud for min gamle hund.

Charlie skulle bare have et tandtjek, da han har parandentose, som jeg har fået rimelig kontrol over efter, at jeg er begyndt at give ham en tur med tandbørsten. Men sidst da jeg var afsted med ham, stod jeg også og småtudede over paradentose-munden, for har en hund unden tænder et værdigt liv? Det ser dog ud til, at han kan få lov at beholde største delen af de tilbageblivende tænder, så ham er jeg pt ikke særlig nervøs for.



Charlie fremviser sit “flotte” gebis



Et lille stævne, der voksede sig meget stort

I starten af måneden meldte jeg mig til et DCH stævne i Kolding. Det var bare et lille kredsstævne, så det var jo nok begrænset, hvor mange deltagere, der ville være. Sådan 40-50 stk ville være meget passende for mig, tænkte jeg.
Pludselig var stævnet blevet landsdækkende og dermed var søgningen steget kraftigt, da det var en af de sidste chancer for at kvalificere sig til DM – og ja, man kvalificerer sig til DM, man udtages ikke…. Kald mig bare ordknepper, men i min verden er der meget stor forskel på de to ord.
Min plan var at tage Silas med til stævnet og have en lille hyggedag deroppe, men vejret lovede ikke for godt, og det ville derfor nok blive en lang og klam dag for Silas, så han blev hjemme hos FarMan. Dagen blev også lang (og formiddagen klam), selvom DCH Kolding sled i det for at få afviklet stævnet hurtigst muligt. Jeg kørte kl 17 – efter agility klasse 1, og der manglede de stadig at afvikle ag2 og ag3 (mon de løb med pandelygter til sidst?)
Jeg havde alle fire hunde med, og for første gang i mange måneder fik Diva lov til at løbe igen. Dog kun seniorklasserne i spring. Dem vandt hun begge, men jeg synes godt, at jeg kan mærke, at hun er blevet en ældre dame, men hun synes det er rigtig sjovt, ingen tvivl om det.

Juhu – Endelig agility igen!

Echo løb faktisk rigtig godt – især i springløbene, som var de første. Der var der mest energi i ham. Jeg hentede ham fredag eftermiddag, så han var nok også lidt “sulten” efter samarbejdet. Han vandt ret overbevisende Spring 2, og føler mig også overbevist om, at han vandt Agility 1 (jeg var kørt inden præmierne for denne klasse blev overrakt, så jeg kunne komme hjem og spise aftensmad sammen med Henrik og Silas). I Spring Åben blev han nr. 3 i og han fik en disk i Agility Åben, da han pludselig laver sin egen bane.

Charlie fik sig også en afslappende tur til stævne. Normaltvis lader jeg ham blive hjemme, da han jo ikke løber mere, men naboens tæve er i løbetid, og han er virkelig helt fra snøvsen og græder hele dagen lang. Faktisk så meget, at jeg har været nødt til at lukke ham i udestuen, når jeg har arbejdet hjemmefra, da det vil være umuligt at føre en seriøs telefonsamtale med kunder, når han klynker og skriger i baggrunden.

Nu håber jeg, at nabotævens løbetid er ved at være ovre, så vi igen kan få lidt ro. Med mine 20 år som hanhundeejer har jeg aldrig oplevet noget som det her. Det her er virkelig slemt.