Tag: Tobias

Weekend julehygge

Nu nærmer julen sig med hastige skridt. Men jeg føler mig klar til julen, men da vi jo heller ikke skal holde julen selv, så kræver det jo knap så mange forberedelser.

Alle gaverne er i hus for mit eget vedkommende, og jeg håber, at alle bliver glade for deres gaver. Ellers må de jo afsted ud i bytteræset.

Tobias var hjemme i weekenden, og vi havde aftalt, at vi skulle lave konfekt sammen. Det startede dog med lidt modvind, da den marcipan vi skulle bruge havde været i fryseren, og det lykkedes aldrig at få den til at blive til noget, man kunne lave konfekt af, (den hang slet ikke sammen og var våd) så vi måtte afsted ud at handle, inden vi rigtig kunne komme igang, og vi var nødt til at køre til 3 butikker, før jeg fandt marcipan i det “rigtige” mærke (når jeg nu skal stå og svede med håndlavet konfekt, så gider jeg ikke at bruge skod-marcipan)

Vel hjemme med det rigtige mærke stod Tobias og kiggede på, at jeg fik arbejdet flormelis ind i det her råmarcipan (det er rart med lidt kvalitetskontrol), mens han rodede efter musik på sin pc, som stod på køkkenbordet. Jo, jo fint skal det være med musik til arbejdet – og jo jeg fik skam hørt nymodens julemusik. Tobias skulle så igang med at lave marcipan/nougat kugler med chokoladeovertræk, men havde travlt med at stå og jongelere med sin marcipanklump, som kort tid efter lander på gulvet. Dybt suk fra mig, der har stået og æltet i marcipanen og nu kan smide den ud (gider nemlig ikke marcipankonfekt med hårfyld). Men en hjerneforsker har i et foredrag fortalt, at teenagere faktisk bliver klodsede, og det kan de ikke gøre for……..  (så jeg nøjedes med at sukke og rulle lidt med øjnene, mens jeg bandede indvendigt #%&#¤!!^¨)

Lidt af godterne – fyldte chokolader til venstre,
en marcipan/nougat-træstamme i midten
på fløjen til højre kokos/kakao marcipan snitter

Men trods lidt vanskeligheder, så var det da hyggeligt at lave konfekt sammen med min store dreng – og ikke mindst hyggeligt med selskab til arbejdet.Og som man kan se på billedet ovenfor, så fik vi da også lavet lidt.

Lørdag aften var Henrik, Tobias og jeg i biffen for at se “Klovn”. Hold kæft, hvor var den pinlig pinlig pinlig…… Har faktisk tænkt på, at hvis Frank Hvam og moren fra “Max Pinlig” fik børn sammen, så ville det tangere til vanrøgt for deres børn. Sjov film, hvor tiden bare fløj afsted og lattermusklerne blev rørt, samtidig med at man hovedrystende sad og sagde “nej-nej-nej”

Man er jo ikke 15 mere

Puha, jeg er da faktisk en anelse træt her til aften. I aftes var der elevfest for eleverne på Rydhave Slots Ungdomsskole. Det er ikke en fest, som skolen har noget med at gøre. Den er arrangeret af eleverne selv og holdes heller ikke på skolens område. De elever, som vil deltage i sådan en fest har adgang forbudt på efterskolen hele weekenden. Grunden dertil er alkohol.

Det har været forbudt for Tobias indtil nu, da jeg ikke synes, at “børn” og alkohol hører sammen. Men på et tidspunkt så må man jo give lidt slip og håbe, at man har fået proppet fornuft ind i de små hoveder.

For at elevfesterne ikke løber helt løbsk, så plejer der også at være nogle forældre til stede. Så jeg havde meldt mig som “vagt” ved denne fest. Festen skulle holdes i Grønhøj ved Spjald i det meget mørke Vestjylland. Det betød jo lige 2 timers kørsel derhen -og to timer hjem igen i nat. Så klokken var tæt på 06, før jeg kom i seng i morges.

Festen startede kl 21, og deltagerne kom sådan lidt i klumper de første 1½ time. De var glade men virkede ret fornuftige. Dog virkede pigernes påklædning måske knap så fornuftigt. F.eks havde en af pigerne en kjole på, der var så kort, at vi forældre var ved at forveksle den med en lidt for lang badedragt. Det er altså ikke så fikst, når man kan se trusserne, selvom personen står oprejst.

De første par timer var rimelig rolige. De unge mennesker var total glade i låget, men på daværende tidspunkt rimelig under kontrol. Mellem kl. 23-00 faldt de “på stribe”, og forældrenes vagtstue blev forvandlet til en samarit-stue med en lille håndfuld fordrukne teenagere, der enten småsov og kastede op, mens de ventede på afhentning eller snarlig bedring. Andre kunne da nøjes med at knække sig i hegnet udenfor og lod sig ikke mærke yderligere med det. Og ja, jeg kunne ikke lide det, men jeg er da hellere ikke ældre end, at jeg faktisk også godt kunne huske dengang, da jeg selv var ung.

Det endte med at der konsekvent måtte stå en voksen i baren og holde øje med udskænkningen, så alkohol-indtaget kom lidt under kontrol. Hvilket også hjalp på det. Udover dem, som blev syge, så var det jo en fornøjelse at se de unge holde fest. De dansede, snakkede, grinte og drak (uden at det var en drikkekonkurrence). Man blev faktisk rigtig glad af at stå op betragte dem. Vi oplevede også, at de unge mennesker virkelig tog sig af hinanden, og at de var trygge ved, at vi voksne var til stede. Vores opgave var jo heller ikke at overvåge og ødelægge festen.

Der var 90 elever, og der var kun 5 voksne til stede. Det var forældre til 4 af eleverne. De fleste forældre bor indenfor en radius af 45 minutters kørsel til skolen, så det burde jo ikke være en umulig opgave at troppe op til elevfesten, for 5 forældre var lige i underkanten til den store flok, hvis man både skulle være ude og inde. Jeg ved så også godt, at nogle af eleverne ikke ønsker, at deres forældre skal være vagter ved festerne, men jeg er temmelig overrasket over, at så få forældre tilsyneladende ønsker at tage ansvar ift deres unge mennesker og deres kammerater. Vi oplevede desværre også, at vi brugte 1½ time på at ringe et forældrepar til en meget utilpas pige op. Vi havde flere numre, men der var ingen, der svarede. Det var ret frustrerende, og jeg er overrasket over, at forældre kan virke så ligeglade med deres unge mennesker, når de bevæger sig ud på lidt gyngende og eksperimenterende grund, at de ikke engang sørger for at være tilgængelige.

Jeg synes, det er svært, når ens børn får den alder, hvor man er nødt til at give lidt slip og håbe på, at man har givet dem den balast, som de har brug for, og at de også bruger den, når de skal gøre deres erfaringer her i livet. Min egen Tobias var i øvrigt en glad og munter ung mand, der havde fået lidt indenfor vesten, men bare havde en glad fest på samme måde som 90% af de andre.

Efterårsferie i Prag

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Prag i efterårsferien.

Vi kørte selv turen derned – ca. 850 km. Det gik rigtig fint. Tobias havde ønsket turen til Prag. Først havde jeg kigget lidt på varmere destinationer, men alene billetterne og hotel ville koste ca. 20.000, fordi det lige skulle være i uge 42.

Turens første stop på en tysk motorvejsrestaurant

En tur til Prag er jo en helt anden pris skal jeg love for. Vi boede på et lille hyggeligt hotel i en mindre forstad, som lå ca 15 km fra Prag. Det tog et kvarter med S-Bahnen, som lå lige ved siden af hotellet. Hotelværelset var næsten en bal-sal (jeg gætter på at vi havde 35 kvm at boltre os på). Det var rart, at man ikke følte sig stuvet sammen. Og prisen for 5 overnatninger var sølle 2600 for hele familien, og det var incl et ganske fint morgenbord. Skønt hotel at overnatte på, især hvis man har børn med.

Tobias og Silas hygger med sæbebobler

Vi havde ikke noget proppet program med alt muligt, som vi bare skulle se. Tobias og jeg havde også været i Prag for nogle år siden sammen med mine forældre, så i princippet havde vi i hvert fald set det, som man “bør” se. Så vi skulle mest af alt bare slappe af sammen og have oplevelser sammen. Hvis vi havde været derhjemme, så havde vi sandsynligvis ikke set skyggen af Tobias, da han enten ville have været på sit værelse eller hos en kammerat. Nu fik vi virkelig masser af hyggelig tid sammen hele familien.
Vi havde 4 hele dage i Prag.

Mandag:
Vi gav os god tid om morgenen og sørgede for, at familien bare vågnede af sig selv og ikke skulle haste afsted. Efter morgenmaden tog vi ind til byen og slentrede bare lidt rundt i byen på gåben. Vi var bl.a. på den gamle rådhusplads, Karlsbroen og byens andre sædvanlige seværdigheder.

Fra Karlsbroen med kig mod borgområdet

Tirsdag:
Tobias ville meget gerne ud på det “gule marked” og se, hvad det kunne byde på af billige kopivarer. Vi ved ikke helt, hvorfor det hedder det gule marked, men vi gættede på, at overvægten af asiatisk styrede boder kunne have noget med det at gøre. Næsten alle boder havde de samme ting at byde på – kopivarer i lange baner. Men også en masse former for våben: kastestjerner, knive, knojern og “slagtøj” i varieret udvalg. En af boderne havde også plastic skydevåben hængede. Jeg gætter på, at det var et signal om, at de også kunne skaffe noget mere gedint.
“Mærke”-varer

“Slagtøj” og div. våben

Eftermiddagen brugte vi på lidt mere shopping inde i Prag by. Desværre mistede Tobias sin mobiltelefon ved den lejlighed. Vi aner ikke om han har tabt den eller nogen har fisket den op af lommen. Men det var et træls ferieminde.

Onsdag:
Vi startede dagen med at forsøge at finde frem til Tobias mobiltelefon. I tilfælde af at den var tabt så var den måske indleveret et sted. Puha det satte mig da godt nok på noget af en prøve. Det havde været nemmere at kommunikere med SvampeBob Firkant. Tjekkerne fatter bare ikke ret meget engelsk eller tysk. Jeg blev henvist til et lille politikontor, hvor betjentet bare fattede minus af min efterlysning. Pludselig synes han, at jeg skulle fremvise mit pas (som da lå på hotellet). Jeg måtte forklare ham, at jeg ikke rigtig kunne se sammenhængen i, at jeg skulle fremvise ID, fordi jeg efterlyste en tabt telefon, som han åbenlyst ikke kunne trylle frem.

Ja, der gik vel et god times tid med at snakke med en stak forskellige mennesker, der sendte os fra A til B og derefter retur til A. Suk! Jeg var ved at være ret frustreret. Men telefonen var væk!

Tobias og Silas med Prag bag sig

Derefter gik turen til det store borgområde i Prag, som er meget imponerende og dominerende i bybilledet. Da Tobias og jeg var i Prag med mine forældre brugte vi omtrent en hel dag i borgområdet, så jeg havde set det meste. Måske også heldigt nok. For vi kunne ikke tage samme rute denne gang, da der var en pokkers masse trapper, og det var lidt for besværligt med Silas og klapvogn. Selvom Henrik og Tobias faktisk blev rigtig skrappe til at jonglere rundt med klapvognen på div. rulletrapper i undergrunden.

Solen tillod sig også at skinne lidt denne dag. Ellers var ferien desværre mere præget af overskyet vejr, og det var faktisk ret koldt. Det var godt at Silas kunne sidde og putte sig i køreposen i klapvognen det meste af tiden.

Torsdag:
Det var sidste dag i Prag og vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi kan alle i familien godt lide at se på dyr. Og Silas er jo som tidligere nævnt på bloggen meget fascineret af dyr og deres forskellige lyde. Han var meget interesseret i dyrene og han endte med at blive så overtræt til middagsluren, som vi ALDRIG nogensinde har oplevet før. Han skreg i mindst en halv time, før han overgav sig til søvnen, og hvis man kiggede til ham eller tog ham op, så blev han bare endnu mere hysterisk. Det er bestemt ikke sådan vi kender ham til daglig.

Underligt lille kræ = En Big Eared Fox
– Hvis Diva var blevet parret med en Corgi, så havde afkommet nok set nogenlunde sådan ud

Den Gl. Rådhusplads

Det var en lang og kold dag i Zoo og vi afsluttede ferien med at gå en sidste tur inde omkring Karslbroen og Den Gl. Rådhusplads. Da vi spiste aftensmad satte vi os det mål, at vi skulle se om vi tilsammen kunne spise og drikke for kr. 500. Det lykkedes slet ikke. De fleste aftener havde vi faktisk spist for omkring kr. 200 for alle tre personer (kræsne Silas fik ikke altid mad fra restauranten, men ligeså tit fra rygsækken). Det er ufattelig billigt at gå ud at spise i Prag og portionerne er ikke små (og ikke fedtfattige).

Flotte vægmalerier på en restaurant –
“Gyden” bagerst på billedet er malet!!

Fredag var det hjemrejsetid, og vi trillede nordpå efter en rigtig rigtig dejlig ferie, hvor alle i familien var blevet tilgodeset på det ene eller andet punkt.

Feriens familiebillede

Det var også vores første udlandsrejse med Silas efter, at han fik konstateret Cystisk Fibrose. Og da jeg skulle have fat i SOS rejseforsikring for at få grønt lys til udrejse ift forsikringer, så gik det også op for mig, at vi ikke sådan bare lige kan ændre rejseplaner på vejen, da godkendelsen omfatter land og tidsrum. Nå men hvor tit gør man også lige det? Hmm.. ja… Men smagen af frihed kan jeg jo godt lide….

Dejlig veloverstået weekend

Det har været en skøn weekend, som startede med, at jeg hentede en meget tilfreds teenager på efterskolen i fredags. Jeg var meget spændt på at høre om efterskolen og alle hans oplevelser – og ikke mindst om det gik godt osv.

Lørdag sørgede Charlie af en eller anden grund for, at jeg kom lidt for tidligt op. Men da jeg først var vågnet, så var jeg egentlig godt tilfreds. For nu kunne jeg jo få en masse ud af dagen. Klokken 07.15 stod jeg på terassen og trænede med Ninja. Bagefter kom jeg til at stikke hovedet ind i vores skur, så der gik jeg igang med lidt oprydning (der står faktisk stadig flyttekasser fra, da vi flyttede ind for to år siden).

Efter at have rodet rundt i skuret, så passede det lige med, at familien havde fået lidt øjne, og der kunne så familiehygges lidt, inden turen gik ind til byen sammen med Tobias og Silas.

Resten af min lørdag gik så godt nok med at arbejde, da jeg har en besvarelse på et udbud, der skal afleveres mandag kl 12. Så kan det godt være, at nogen tænker, at det så nok også lige var lidt sent at sidde med det, men det er et meget stort arbejde, og det er sjældent, at alle brikkerne falder på plads i supergod tid. Det er jo en masse med strategier og andet, som også skal diskuteres på lidt højere plan end bare på mit skrivebord, da det er ordrer i millionklassen. Den, som jeg skal aflevere tilbud imorgen, er på over 10 millioner…… Mange penge!

Søndag morgen startede Tobias med at cykle afsted efter rundstykker, og det var bare superhyggeligt at sidde og spise morgenmaden sammen alle fire.

Min søndag var mest helliget kort-mageriet. Jeg fik besøg af et par piger (måske lidt for modne til den betegnelse, men damer, nej det vil jeg nu ikke kalde dem). Vi lavede kort til mit kortprojekt (www.cancerkort.dk), og det var rigtig hyggeligt. Vi fik virkelig snakket, hygget – og ikke mindst lavet kort.

Nu er weekenden slut, og imorgen skal Tobias tilbage på efterskolen, og hvornår mon han vil beære os med et besøg igen?

Ovenpå sådan en dejlig og tilfredsstillende weekend passer det mig nu da meget fint, at jeg alligevel ikke var tilmeldt nogen stævner, for det lyder til, at stævnerne i denne weekend har været ved at drukne i regn og mudder.