Tag: Tobias

Intet nyt er godt nyt

sådan tænker jeg i hvert fald om Tobias lige nu. Torsdag afleverede jeg ham nemlig på efterskolen, og jeg har siden ikke hørt et suk fra ham. Jeg har dog hørt fra bekendte i lokalområdet, at de har set ham på cykel i dag, så jeg ved da, at det er lykkes ham at stå op. Det der med at stå op om morgenen er absolut ikke lige hans stærke side.

Jeg synes ellers, at det var en ret dårlig dag at skulle sende ham på efterskole på. For det var faktisk min fødselsdag, og jeg havde en ret ambivalent følelse ift at skulle aflevere ham.

Tobias var meget spændt og forventningsfuld, og jeg glædede mig utrolig meget på hans vegne til, at han skulle afsted. Jeg er så glad for, at jeg har kunnet give ham den mulighed for et efterskoleophold, som jeg pga. af 80´ernes krisetider desværre ikke selv fik (ja, sådan et ophold er jo langt fra gratis, og det er heldigvis længe siden, at jeg startede på en opsparing, så jeg ikke ville blive flået i dette skoleår).

Tobias på vej op til intromødet

Men trods alt min glæde på hans vegne, så kunne jeg også godt mærke det vemodige banke på, og jo tættere vi kom på dagen, så kunne jeg af og til næsten mærke en klump i halsen ved tanken om at skulle sende ham afsted. Tobias er bestemt mere til gavn og glæde her i huset end til besvær. Jeg vil gerne gå så langt at sige, at han er en af de mere fornøjelige teenagere at leve sammen med. Det kan godt være at værelset ikke er ryddet op hver dag, men han indordner sig under vores aftaler og det der med at skændes og råbe af hinanden, det bruger vi ikke her i huset. Og så er han utrolig hjælpsom, og den del vil vi alle helt sikkert også savne.

Hvor længe mon der er så sirlig orden i det skab?

Nu glæder jeg mig allerede til, at han skal hentes på fredag, så jeg kan høre en masse om efterskolen, fagene og alle de nye kammerater. Samtidig er jeg også spændt på at se, hvad Tobias´ fravær det kommende år betyder for familiens samlede vandforbrug og saldoen på madkontoen……

Jesperhus Resort

Vores sidste ferieuge tilbragte vi på Jesperhus Resort. Jeg har gennem de sidste 20 år besøgt stedet 3 gange før – sidste gang for 10 år siden, og det er i sandhed et paradis for ungerne – uanset alder.

Det kan godt være lidt svært at holde en ferie, der er god for begge drenge, når den ene er 15 og den anden 2 år. Men jeg tror faktisk, at det lykkedes helt fint. Desværre må jeg nok indse, at Tobias holder lidt sin “egen” ferie med sine egne aktiviteter. Herunder masser af vandland, badminton i Aktivitetshallen og samvær med andre unge campister. Den eneste aktivitet, der kunne trække lidt i ham til fælles samvær var en tur ind til Nykøbing.

Et par trætte drenge på bagsædet

Silas hyggede sig meget – især med aktiviteterne i Blomsterparken, som vores ophold gav fri adgang til. Vi var lidt spændte på, hvad han ville få ud af aktiviteterne, men det kunne vi tydeligt se, da han prøvede den første aktivitet, som var el-bilerne. Da vi steg ud af bilen efter turen, stak han i et vræl – og sådan et vræl stak han tit i efter aktiviteterne. Så det kan man da kun tolke som tilfredshed med aktiviteterne.

Stor utilfredshed, når aktiviteterne stoppede

Inden ferien havde jeg været ude at investere i et flytbart gedehegn (den type orange hegn som præger campingområdet til agilitystævner), og det var en supergod investering. Både til at holde Silas og hundene inde. Ninja søgte godt nok hegnets grænser, dels ved at lægge sig ned og se om hun kunne skubbe hegnet op med snuden, og en aften forsøgte hun også at springe over, men jeg fik råbt hende an lige i det, hun skulle til at sætte af. Hun undslap dog ikke indhegningen på ferien, men blev heller ikke rigtig efterladt uden opsyn af mindst een øjenkrog.

Den lille lejrchef folder sig ud

Da vi satte hegnet op, kom en af de andre campister, der boede små 100 meter længere nede af vejen, forbi og kommenterede lettere nedladent til sin sidemand: “Ja, der er jo nogen, der kan holde deres hunde inde”, eller noget i den retning (frit tolket som: Tænk at nogen har så lidt styr på deres hunde, at de er NØDT til at sætte et hegn op). De havde sådan en lille griffon-ting, som første gang de passerede vores plads, pissede op af min bil (synes det er dårlig pli, at folk lader deres hanhunde pisse op af alt, hvad de kommer forbi). Dagen efter kom den tilløbende og stod udenfor hegnet og spillede smart – og skulle lige til at lette ben ind i indhegning, da jeg sendte den væk med et tramp og et udbrud den næppe kunne misforstå.
Da vi gik tur en af aftenerne kom den farende ud fra deres plads og ville meget gerne lige veksle et par ord af en eller anden art med mine hunde. Hvor er det morsomt (eller måske lidt sørgeligt), når folk har så lidt erkendelse på deres hundes vegne. Måske verden havde været lidt nemmere for denne her hund (og en hel del andre), hvis den enten havde snor på eller var inde bag et hegn. Men episoderne var nu mere underholdende end irriterende – og da kun fordi kvindemennesket var kommet med den kække kommentar.

“Folden”

Vores hegn tiltrak en del opmærksomhed, og vi kunne høre folk snakke om hegnet og om ALLE vores hunde (vi havde alstå kun 3 stk med). Jeg oplevede en meget stor glæde ift Ninja på turen, for jeg gik gerne og trænede lidt med hende i den lille indhegning (ca. 3×5 meter). Det tiltrak af og til lidt opmærksomhed, og det skete da, at folk stoppede op lige ude foran hegnet og stod og kiggede på. Der var faktisk også en dreng, der gav sig til at stå og kalde på hende, men hun ænsede dem ikke og arbejdede videre. Den koncentration er jeg meget tilfreds med!

Ninja på stranden (Lundø)

På hjemturen slog vi ind forbi Henriks forældre, som har sommerhus på den lille halvø, Lundø, som ligger ved Skive. Det var rigtig hyggeligt, og det var faktisk længe siden, at jeg havde været forbi Lundø. Vejret var smukt og vi gik et par dejlige ture der. Bl.a langs stranden, som nok ikke er verdens bedste badestrand, men måske snarere lidt rodet og…. Ja, men jeg elsker at tage billeder på den strand.

Strandbillede fra Lundø

Dansk Hundeferie 2010

Sidst jeg deltog til dette arrangement var i 1999 (boede dog på campingplads med hundeferien igen i 2003), så jeg var lidt spændt på at vende tilbage.

De sidste 8-10 år har mine sommerferier været præget af et meget seriøst agilitykursus med meget dygtige instruktører – og som regel også ret ambitiøse hundeførere. Dvs undervisningskvaliteten har bare været helt i top. Derudover et ugestævne i ind- eller udland, hvor jeg virkelig har kunnet dyrke min passion for at konkurrere.

Men jeg tog familien med på råd i forhold til denne sommers hundeaktivitet, og Henrik stemte klart for Hundeferien fremfor Fionia Cup. Som han sagde, at så føles de der ugestævner lidt som at være alene-far. For ja, man (læs: jeg) er meget “optaget” af selve stævnet med løb, banegennemgange og den timelange præmieoverrækkelse. Så kan det godt være svært at være helt tilstede hos familien også……

FarMan og MiniMan
På hundeferien skulle jeg bare træne to timer dagligt, og så havde jeg fri. Træningen lå, så jeg (de fleste af dagene) også lige kunne nå at hente morgenbrød og spise sammen med familien. Det var jo meget hyggeligt.

“Natorienteringsløb”
Der var så planlagt nogle aftener med fællesspisning og et “natorienteringsløb”. Men det var jo for hele familien, og jeg vil vove den påstand, at folk i “hundeferieforsamlingen” generelt (dog med undtagelser) var lidt mindre hundenørdede end mange af de hundefolk, som jeg i det daglige omgiver mig med (hvilket jo sådan set er fint med mig, men Henrik kan godt lide andre emner end bare hund med hund på).

Hele truppen på stranden

Vi boede på en dejlig campingplads i Nymindegab, hvor der var fine faciliteter for hele familien. Hittet hos de fleste var nok det opvarmede vandland, som jeg desværre kun nåede at komme i en enkelt gang sammen med Silas. Tobias nåede til gengæld at benytte vandlandet mange gange om dagen.

Jeg kom uden de store træningsforventninger. Nu havde jeg jo også meldt Ninja til, og hun er jo kun 4 måneder. Vi var meldt på klikkerholdet, som spændte meget bredt. Der var mange på meget lavt niveau. Det vil sige, at halvdelen af holdets hunde slet ikke var blevet introduceret til en klikker. Men trods mine moderate forventninger fik jeg alligevel lært Ninja “Touch på en Post-It”, “Give højre og venstre pote” og ikke mindst “Elefanten”. Se video af sidstnævnte øvelse herunder.

Jeg indrømmer da gerne, at jeg et par gange i løbet af ugen tænkte på (og savnede) et ugestævne, men Hundeferien og ugestævner kan man ikke sammenligne, og jeg nød da også, at det meste af tiden var camping/afslapning, som jeg kunne krydre lidt med “hundenørdeselskab”.

Fællesspisning i regnvejr (heldigvis kunne vi sidde inde i tørvejr i forteltet)

Tobias levede mest sit eget teenageliv sammen med Hanne Svejstrups Joakim. De to teenagedrenge boede den første halvdel af ugen sammen med os og resten af ugen sammen med Hanne og Allan på Fionia Cup.

Silas, Henrik og jeg tog på et par småture i lokalsamfundet. Ikke mindst nød jeg gensynet med en af Danmarks smukkeste steder, som er det fantastiske landskab, som ligger lige nord for Nymindegab og op mod Hvide Sande.

Gåtur ved Bork Vikingehavn
Vi tog til Søndervig og kiggede på sandskulpturer (og mistede dermed totalt modet til at bygge så meget som et sandslot selv) og nød friske fisk i Hvide Sande.

En af de meget flotte sandskulpturer
Det var en rigtig hyggelig ferie for hundetosser og i mine øjne også en ret tålelig ferie for deres ikke så hundetossede familiemedlemmer.

Diva ,der døjede lidt med et dårligt ben, aflastes i barnevognen

Der er mange flere billeder fra hundeferien her

Ugens billede – uge 29

Godt nok er der en del år mellem mine to sønner, men de er meget glade for hinanden, selvom det måske godt kan være svært at have en masse sammen, når den ene er mest optaget af mode, piger og badminton og den anden mest af blomster, biler og dyrelyde.

Men de kan begge hygge sig med en gyngetur. Billedet her er taget i Bofællesskabet Fælleshave, som vi besøgte i søndags. Tobias og jeg boede der i “kollektivet” i perioden 2000-2007, og det var som altid hyggeligt lige at kigge forbi igen.

Er der forskel på teenagere??

Ja, det tror jeg bestemt, at der er. Nogen gange er forskellene bare mere åbenlyse end andre.
Tobias er en ung mand på 15 år, der bestemt godt ved, hvad han vil have (læs = købe, for her er MOR ikke en, som giver en gaveregn af alt det, som man vender sin fedtede pegefinger hen mod). Grunden hans store bevidsthed omkring tøj, sko og ej at forglemme hårvoks, så kan han jo altid godt bruge en skilling eller to. Ikke at han ellers ikke er hjælpsom, men penge er en meget stor motivationsfaktor!

Hjælpsomme Tobias kan også vande planterne

Første gang jeg så vores hus i salgsopstillingen på nettet, så tænkte jeg bare: sikke da en grim klods, men fordi en anden faktisk havde sendt mig linket, så kiggede jeg nærmere på huset, og Henrik og jeg tog ud og kiggede på det på. Grim facade eller ej, der var andre dejlige ting ved huset. Facaden kan man jo fikse, og dertil er vi så endelig nået (vi har jo (desværre) haft andre ting, der kunne optage vores sind og hænder).

Lidt af den gamle og lidt af den nye farve

Vi lejede en lift i den lokale materieludlejning i mandags og så gik vi ellers igang med at male. Tobias havde en kammerat med hjemme og sove, men Tobias blev rusket ud af teltet, som de to drenge havde slået sig ned i, og blev gennet igang kl 8. Liften koster 800/døgn, så den skulle jo ikke stå stille.

Tobias i højderne

Hold op hvor Tobias knoklede (altså engang imellem slog han godt nok over i teenager-tempo..). Hverken Henrik eller jeg er særlig begejstrede for højder, men Tobias han er iskold (kan evt forveksles med teenage-dumdristig). Derfor blev det ham, der fik æren af at male husets to skorstene, hvilket han synes var et fantastisk sjovt stykke arbejde. Men han kløede også godt på med huset mindre udfordrende flader.

Sådan !! – Bag ham ses den hvide skorsten

Da klokken var 20 fik Tobias fri, men der havde han altså også givet den gas i 12 timer. Helt anderledes så det ud med hans kammerat, som lå og sov i teltet hele dagen. Dvs. han kom væltende ud af teltet kl. 16 (hvorefter han bare fortsatte med at sidde og putte sig inde på Tobias´ værelse). Jeg var faktisk lige ved at være bekymret for hans helbred nogen timer forinden, for jeg har da aldrig oplevet Tobias sove så længe. Man må sige, at der var stor forskel på, hvad de to drenge fik ud af den dag. Jeg undrede mig nu også over, hvordan han overhovedet kunne sove, når vi gik klods op af teltet og arbejdede og snakkede.
Bemærk lige hvor tæt liften står på teltet

Og Henrik og jeg grinede faktisk lidt af tanken om, at han havde lagt sig til at sove i et telt ved siden af et gult hus, og da han vågnede op var huset hvidt! Men det bemærker sådan en teenager sikkert slet ikke.