Tag: Silas

En skøn dag

I går var vi til Foreningen Cancerramte Børns juletræsfest i Silkeborg. Vi har været med hvert år siden 2008, og det er altid et skønt og hjertevarmt arrangement. I år var det bare særlig skønt.

Silas har fået en skøn alder til at deltage i sådan et arrangement. Det starter altid med det store juleværksted, hvor man kan lave juleklip eller juledekorationer. Alle materialer står frit til rådighed. I år fik Silas selv kreeret en juledekoration med lidt bistand fra Henrik, men det var Silas, der dikterede. Der blev ikke sparet på pynten, og Silas gik meget op i det.

Silas´ helt egen kreation

Næste programpunkt var julemiddagen, som var så traditionel, som noget kan være. Flæskesteg, brune og hvide kartofler, rødkål, ribsgele, franske kartofler og naturligvis brun sovs. Desserten var naturligvis Ris ala mande. Altid velsmagende når Kok Amok laver mad.

Mens vi slog maver, blev vi underholdt af tryllerkunstneren Birger West. Han var underholdende for både børn og unge, og jeg nød især at se, hvor opslugt Silas var af ham, og hvordan han grinede, når Birger gjorde noget fjollet. Faktisk ville Silas utrolig gerne op på scenen til ham og være tryllehjælper. Det overraskede mig ret meget, fordi han plejer at være så reserveret. Dog sad han også trygt på mit skød i stedet for nede i bunken af børn. Det kan godt være at det gjorde ham mere modig.

Silas klapper begejstret

Pludselig kom julemanden ind af terassedøren. Ham var børnene glade for at se. Vi dansede om juletræet sammen med ham og efter et par sange begyndte han at dele de 80 julegaver ud til de fremmødte børn. Det er bare nogle rigtig gode gaver, der var blevet indkøbt.

Julemanden deler pakker ud til alle børnene

Silas fik to små kasser lego, og det passer jo lige til ham. Men jeg så så mange flotte gaver blive delt ud. Sikke et arbejde at matche gaver og børn.

Lego – lige noget for Silas

Til slut fik vi æbleskiver og gløgg. Det var rig mulighed for at snakke med nogle af de andre familier, hvilket vi benyttede os godt af i dag. Vi talte både med nye Cancerbørn og med “gamle”. Der er et særligt fællesskab i disse børnecanceromgivelser. Ingen der glor på en sonde, en skaldet isse eller kigger nysgerrig og underligt på et barn, der skal have medicin og måske ikke opfører sig helt efter “bogen”. Der er bare lidt mere rummelighed i disse kredse.

Efter en god lang dag blev alle børnene sendt hjem med en godtepose i hånden.

Sikke en skøn dag.

Et hav af spørgsmål

Ikke om jeg begriber hvordan en 4-årig kan rumme så mange spørgsmål og så meget videnbegær som Silas. Faktisk siger Silas´ støttepædagog også at hun aldrig har haft et barn i støtteteamet, der stiller SÅ mange spørgsmål . Silas vil vide alt – og det hele skal uddybes

Her er et udpluk af de sidste par dages mange mange spørgsmål:

  • Mor, er du en pige? – Bliver du ved med at være en pige?
  • Hvorfor kan man ikke se, når det bliver mørkt?
  • Hvordan laver man mennesker?
  • Hvorfor kan dukker ikke se?
  • Hvorfor kan man ikke se lyde?

Og så et meget relevant spørgsmål:

  • Hvorfor kan min mund godt lide at snakke?

Efterårsweekend

Nu starter uge 42 og det har jeg set frem til i MANGE uger efterhånden. Har jeg ferie? Nej det har jeg ikke, men jeg håber, at rigtig mange andre har ferie. I hvert fald forventer jeg, at samfundet kører på halvt blus i næste uge.

Det må give mig en chance for at få styr på det utal af bolde, jeg har kastet op i luften, som jeg til tider nærmest frygter alle ramler ned i nakken af mig med et kæmpe brag. Tænk, at man sådan kan glæde sig til andres ferie….

Weekenden har virkelig været i efterårets og familiens tegn. Lørdag formiddag fik vi købte vinterjakke og flyverdragt til Silas, så han nu er klar til vinteren.

Om eftermiddagen lavede vi en græskarlygte og græskarfyldet indgik i en utrolig lækker græskarsuppe. Det er første gang, jeg prøvede det, men nok ikke sidste gang. Heldigvis lavede jeg en kæmpe portion, så der er til et par gange mere i fryseren.

Så er der (u)hygge udenfor

Jeg fik også sat en træningsbane op i haven, som tog udgangspunkt i en af banerne til de store hunde til VM. Der kunne jeg arbejde med mange interessante ting på. Lige nu er jeg nødt til at bruge lidt krudt på, at få Ninja til at HØRE hvad jeg SIGER. Dvs når jeg er passiv og siger “SLA”, så skal man løbe i slalom og ikke løbe på A-brædtet eller bakke rundt. Hun prøver bare et eller andet….. Men jeg ser allerede en bedring efter 3 ganges træning her i weekenden.

Silas har tegnet en der løber agility. Og det er en hund,
der hænger over springet. Den har en lang hale og han synes,
at det er vigtigt at den ikke rører overliggeren. Han har forstået noget!

Søndag morgen var der igen hjemmebagte boller – som om lørdagen. Egentlig skulle jeg have været i Ribe og træne med Ninja, men havde meldt fra på forhånd, for jeg havde faktisk bare brug for en hjemmeweekend. Der går hurtigt 4 timer med træning, når jeg skal køre så langt.

Morgenmaden i ovnen

I stedet fik jeg hygget med Silas, spillet nogle spil og var ude at hoppe trampolin. Silas lavede pølsehorn sammen med Henrik. Endda vist efter hans egen idé. Så kunne man jo håbe, at han havde lyst til at spise dem også, men så godt spillede klaveret nu ikke. Det blev kun til et halv, som han spiste med musebidder. Vi kan til gengæld glæde os over, at han lørdag spiste noget stegt bacon-snulder.

Silas laver dej til pølsehorn

Da Tobias så kom hjem søndag aften, så kunne sådan en weekend da næsten ikke blive bedre. Slet ikke når man tænker på, at han nu er hjemme hele ugen.

Så uge 42 lover godt for flere af os. Faktisk også for Silas, der har det bedst i børnehaven, når der er få børn. Det er max halvdelen af børnene, der dukker op i denne uge.

Jeg håber du også får en skøn uge 42. Ferie eller ej….

Samsø

Puha. Det har da vist været en af de ringeste blog-måneder i min blogger historie. Jeg har bare ligget vandret, mest på jobbet. Aner ikke om nogen har savnet et indlæg… Men jeg smider lige et alligevel. For jeg har savnet at blogge, men har bare ikke haft tid.

I mandags havde jeg et møde på Samsø. En gang tidligere i hele mit fyrre år lange liv (hold da kæft hvor det lyder…), har jeg været på Samsø, og det var lige inden sommerferien, hvor jeg var til møde hos samme kunde, men jeg nåede vel at køre 10 km øen, så det var set ud fra et oplevelses synspunkt skam en jævnt kedelig tur.

Denne her tur var derimod alt andet. Jeg valgte at udnytte, at jeg havde det her møde om mandagen, og derfor skulle starte min uge på Samsø. Så Henrik, Silas, hundene og jeg tog til Samsø allerede lørdag.

Ballen Havn

Vi ankom til en kold vind og gråvejr. Så vi brugte mere eller mindre lørdagen på at køre øen tynd i bil, så vi kunne udse, hvad vi skulle bruge søndagen på (der varslede vejrudsigten nemlig lidt bedre vejr).

Sidst på eftermiddagen tjekkede vi ind på Hotel Ilse Made. Jeg er simpelthen nødt til at skamrose dette sted. Det er bare et af de mest fantastiske steder, jeg nogen sinde har været. Det er bare så smagfuldt indrettet og har en vildt dejligt atmosfære. Hvad maden angår, så kan de måle sig med alt mulig andet lækkert, som jeg har oplevet på div. fine hoteller. Hvis jeg var samsing og skulle giftes, så var det helt sikker her!

En lille hyggeanretning i vinduet
Pejsestuen – til fri afbenyttelse
Silas legede af “pufferne” var tog + vogn

Jeg havde gennemtjekket internettet for overnatninger på Samsø. Jeg havde kigget på alt fra campinghytter, bed & breakfast og til hoteller. Det sidste var det dyreste, men vi blev enige om, at vi trængte til lidt ekstra forkælelse og kastede lidt flere penge efter opholdet. På booking.com kunne jeg læse, at Ilse Made fik 9 i gennemsnit i gæstebedømmelse (max er 10, så det er da et imponerende gennemsnit). Og det levede bare helt op til bedømmelsen.

Silas slænger sig i den kæmpestore dobbeltseng

Lørdag aften fik vi restaurantens “fix-menu”. Dvs en forudbestemt menu – der var ikke noget menukort, men det savnede vi nu heller ikke, for  maden var bare helt fantastisk og betjeningen super god. Vi følte os virkelig velkomne i de meget hyggelige omgivelser.

 

Min vanvittig lækre dessert
 
 
Silas tegner på IPad, mens vi hyggespiser i restauranten
Her tegner han en giraf, der spiser blade på et træ

Søndag stod vi op til en helt anderledes dag, sådan rent vejrmæssigt. Efter at have gået en tur på stranden nedenfor hotellet, hvor vi fandt kilden, som hotellet er navngivet efter samt en cache.

Silas ved “Ilse Made” kilden

Derefter kørte vi til Nordby for at kigge på Gadekæret og den smukke by.

Gadekæret i Nordby i efterårsudgave

Sikke en charmerende lille by. Masser af små skæve huse og små snørklede veje gennem byen. Vi spiste frokost i det fri på Samsø Bryghus.

En lokal øl det frokosten i det fri

Næste stop Issehoved. Vi vidste nok ikke helt, hvad der ventede os deroppe, men vi skulle da lige se, hvad det nordligst af Samsø bød på.

Hvad mon “mænderne” filosoferer over her?

Det bød så bare på en fantastisk udsigt og et utrolig smukt  landskab. Det fantastiske vejr var kun en ekstra bonus til dette. Her fandt vi også en cache, og sad ellers bare og nød vejret og naturen.

Der er virkelig smukt ved Issehoved

Lige en strand efter Silas´ hoved.
Masser af sten, der er lige til at kaste i vandet
 

Ninja

Vi kunne også lige nå at køre til den anden ende af øen og kigge på Kolby Mølle. Se bare på billedet, hvor smuk blå himmelen var på denne skønne dag.. Nå ja og vi fandt da også lige en cache, når vi nu var der.

Kolby Mølle

Denne aften dalede madkvaliteten til et absolut nulpunkt, da der næsten ikke var til at finde et sted, der havde åbent (Ilse Mades restaurant havde lukket om søndagen). Vi endte på Drop-in i Tranebjerg. Det var grill-mad. Puha en grim kontrast til lørdagens fantastiske menu.

Nok var maden ikke god, men udsigten fra Ilse Mades terasse var fantastisk.
Direkte kig ud over vandet.

Det fik mig bare til at glæde mig endnu mere til mandagens morgenbuffet på hotellet, for om den må jeg sige, at den også bare var ganske fantastisk. Lækre lokale og hjemmelavede specialiteter. Der var bare meget mere sjæl i denne morgenbuffet end f.eks på den morgenbuffet, som jeg to uger forinden havde indtaget på “Kongebrogården” (som tilmed er 5-stjernet). Nu er der vel ingen, der er i tvivl om, at jeg meget varmt kan anbefale andre at tage et ophold på Ilse Made?!

Mandagens møde gik i øvrigt fint, og da jeg trådte ud på gaden efter mødet, begyndte det at regne, og det gjorde det så lige til færgen sejlede retur mod Hou kl 15.45 – og i øvrigt hele vejen hjem til Haderslev.

De enkle glæder…

Kunsten at være lykkelig består i at gøre sine glæder enkle.

Det er nok derfor, jeg nu kan se tilbage på en særdeles fantastisk weekend. For der er som sådan ikke sket nogle vilde begivenheder, og det glæder mig faktisk, at der ikke skal så meget til for, at jeg kommer helt op at ringe på glædesbarometeret.

Lørdag var jeg til stævne i Løgumkloster. De er supergode til at holde stævner dernede, og jeg har tidligere lovprist dem for deres weekend stævne i maj. Denne gang var det bare et lille kredsstævne med 50 deltagere, og det var super hyggeligt. Der var kun en ring, så det var let at følge med, og der var ro på og ingen stress, men heller ikke forstået på den måde, at DCH Løgumkloster var sløve, for de var ganske effektive i deres afvikling. Sidste etape af præmieoverrækkelsen blev holdt ganske kort tid efter, at sidste hund havde forladt banen. Begrebet ventetid eksisterer ikke i Kloster.

Silas og Oliver i leg

Jeg var så heldig at have selskab af Mona og Oliver i teltet. Det bidrog også betragteligt til hyggen for Silas og mig. Det glædede mig især, at opleve Silas og Oliver lege sammen. Silas søger ikke rigtig kontakt med andre børn, og kan let finde på at smutte fra legen, da han er så fint tilfreds med sit eget selskab, men han og Oliver legede så godt sammen hele dagen og var lige gode om at styre legen. Det gjorde mig utrolig glad at se. Måske ikke så let at forstå, hvis man ikke har haft et barn, der ikke opsøger en leg med andre børn og let trækker sig fra lege.

Tilmed nåede Silas aldrig til at spise sin madpakke, for han kunne faktisk spise det mad, som Løgumkloster havde på menukortet. Så det blev til en frikadelle samt en “hintersnitte” (hindbærsnitte) – dejligt når man tænker på, at Silas jo altid holder sig til de samme meget få ting, når det gælder mad.

Vupti, så var den “hintersnitte” væk

Det var ikke resultaterne som gjorde mig helt høj, men jeg var godt tilfreds med dagens løb alligevel. Fik dog også en 2. plads i agility åben, men det var ikke for resultaterne, at jeg var kørt til Løgumkloster. Jeg fik alt, hvad jeg kom efter og mere til.

Søndagen fik jo et total boost for mig, da jeg efter flere venners anbefaling fik fumlet mig vej ind på P7 Mix, hvor der var Depeche Mode marathon. Der var lige noget for mig, da jeg har været meget trofast fan siden 1984. Jeg lappede hele historien i mig og nød genhøret med en masse dejlige numre. Jeg var jo hensat til teenageårene, og kunne faktisk ikke slippe radioen i de 7 timer.

 

Et udpluk af kreativiteten – små kort

 Mens jeg sad der og lyttede radio fik jeg endelig gang i at lave nogle kort til Cancerkort. Det er flere måneder siden, at jeg sidst har lavet kort, og det gode radioprogram skruede op for kreativiteten.