Tag: stævne

Er det der med træning ikke bare noget opreklameret p..?

for det er da gået meget godt uden nogen som helst form for træning. Jeg har været til stævne i Løgumkloster i denne weekend. Og her ses min præmiehøst på mine 11 starter – dejlige økonomiske starter – samlet startgebyr = kr. 345,-



Mine præmier fra weekendens stævne:
1. skoplejesæt fra Ecco
2.  løbetrøje
3.  2xfribilletter til Ribes Vikinger
4.  Lommeradio
5.  bold med reb
6.  25xDVD skiver
7.  Elektronisk Sudoku
8.  2xboldkastearme

 Præmiebordene indholdt mange forskellige typer af præmier. Nogle var lidt anderledes, men alligevel ganske anvendelige. Og i Løgumkloster er der supergode faciliteter, da stævnet holdes på byens skoles græsarealer. Der er gode toiletforhold, opholdsfaciliteter, legeplads og ikke mindst super forplejning til meget billige penge. Jeg vil gå så langt at sige, at man faktisk snyder sig selv, hvis man tager mad med hjemmefra, for det er sgu for dumt.

Echo flottede sig med at rykke op i AG2 og SP3. Jeg løb dog ikke i de nyoprykkede klasser, da jeg syntes, at Echo havde løb nok i forvejen i de 8 ordinære starter, og samtidig havde jeg også Silas med, og det var derfor meget rart, at have lidt pause ind i mellem.

Godt jeg havde min lille hjælper med til at hjælpe med at rejse teltet

Jeg synes faktisk, at Echo løb utrolig pænt i denne weekend og med god gejst. Desværre indkasserede vi også et par nedrivninger og en enkelt slalomfejl. Sidstnævnte var nok en af de ting, som kunne undgås, hvis man fik trænet sammen, men jeg må nok bare erkende, at sådan er det ikke lige, så jeg må være tilfreds med det, som vi kan opnå sammen uden den store træning. Echo elsker agilityen, og jeg synes han er en dygtig hund, der heldigvis ikke glemmer sin grundtræning.

Diva – måske lidt træt, men sikkert på den fede måde…

Gode gamle Diva fik også lov at løbe et par seniorløb, og nej hvor hun elskede det. Hun har ikke fået lov at løbe til et stævne siden tja….. engang sidste år! Hun var bare så glad, og da hun var alene i sine klasse, så vandt hun alle sine tre løb – både med og uden fejl (nedrivninger og en enkelt slalomfejl). Men det var ikke det vigtigste – bare den gamle tøs hyggede sig.

Stævne i Odense

Sidste weekend var Echo og jeg til stævnet, som DCH Odense arrangerede. Stor ros til arrangørerne for at vælge et sted med nemme tilkørselsforhold (lige op ad E20), have lækker hjemmelavet frokost, give en mulighed for at veksle sin pokal til en flaske vin, flotte præmier, en tidsplan der holdt og i øvrigt søde og venlige hjælpere.

Det er jo ikke arrangørerne, der bestemmer, at banetiderne skal være strammere end til et VM, så den må dommerne tage på deres kappe. Echo undgik med nød og næppe at få tidsfejl i spring 2, selvom han løb i et pænt jævnt tempo. Tænker, at det måske ikke er helt fair, og at nogen af landsholdshundene om lørdagen fik flere sekunders tidsfejl hører da ingen steder hjemme.

Trods mindre gode præstationer fra Echos og min side, så fik jeg faktisk præmier i 3 ud af de 4 gennemløb, jeg havde. Det var tydeligt at se, at det var først på sæsonen. Først var jeg faktisk en smule chokeret over så lang tid klasse 1 hundene var om at komme gennem banerne, men for mange var det jo nok stævne-debut, og jeg havde jo nok et øjeblik glemt, at nogen gange er klasse 1 jo både begynderhunde og -førere. Og ikke altid en rutineret hundefører, der har haft sin hvalp og unghund med rundt til stævner og fremmed træningsarealer og forhindringer.

Det er ikke fordi der ikke sker noget…

Men omvendt så sker der da heldigvis ikke det helt vilde, men der har været stille på bloggen. Siden sidste blogindlæg har jeg været afsted på en to-dages konference ifm jobbet, og så var der jo også lige et indendørs stævne i Ribe Hundevenner, som skulle afvikles.

Jeg deltog med Echo om søndagen, hvor lille og mellem hundene løb. Echo og jeg havde ikke set hinanden mere end to gange siden 30. okt, hvor vi løb stævne sammen sidst. Så det har været sparsomt med træningen, da jeg er den eneste, der løber agility med ham. Så hvad kan man forvente? Ingenting!!

Det indfriede han til fulde – og gav faktisk lidt mere end forventet. Den første AG1 gik han forkert ind i slalom og røg desuden udenom sidste spring. I næste AG1 fik han slalomfejl på nøjagtig samme kombination (dele af banen var det samme, som den foregående). Men det er jo helt ok, for han har ikke trænet og slalom er nok ikke altid den letteste forhindring. Han laver så godt nok også en feltfejl på A´et, men vi bliver da alligevel nr. 2 i klassen. I SP3 er han fejlfri og bliver nr. 3 i klassen. Det var jeg faktisk ret godt tilfreds med.

Måske jeg skulle træne lidt med ham inden næste stævne i starten af marts? Det vil nok ikke skade.

Nu banker vinterferien på døren, og jeg glæder mig til at slappe af sammen med drengene, Henrik og hundene. Jeg håber på hygge med afslapning, wii, gåture og pandekager – og lidt besøg udefra. God ferie til alle I andre, der også er så heldige

Et lille stævne, der voksede sig meget stort

I starten af måneden meldte jeg mig til et DCH stævne i Kolding. Det var bare et lille kredsstævne, så det var jo nok begrænset, hvor mange deltagere, der ville være. Sådan 40-50 stk ville være meget passende for mig, tænkte jeg.
Pludselig var stævnet blevet landsdækkende og dermed var søgningen steget kraftigt, da det var en af de sidste chancer for at kvalificere sig til DM – og ja, man kvalificerer sig til DM, man udtages ikke…. Kald mig bare ordknepper, men i min verden er der meget stor forskel på de to ord.
Min plan var at tage Silas med til stævnet og have en lille hyggedag deroppe, men vejret lovede ikke for godt, og det ville derfor nok blive en lang og klam dag for Silas, så han blev hjemme hos FarMan. Dagen blev også lang (og formiddagen klam), selvom DCH Kolding sled i det for at få afviklet stævnet hurtigst muligt. Jeg kørte kl 17 – efter agility klasse 1, og der manglede de stadig at afvikle ag2 og ag3 (mon de løb med pandelygter til sidst?)
Jeg havde alle fire hunde med, og for første gang i mange måneder fik Diva lov til at løbe igen. Dog kun seniorklasserne i spring. Dem vandt hun begge, men jeg synes godt, at jeg kan mærke, at hun er blevet en ældre dame, men hun synes det er rigtig sjovt, ingen tvivl om det.

Juhu – Endelig agility igen!

Echo løb faktisk rigtig godt – især i springløbene, som var de første. Der var der mest energi i ham. Jeg hentede ham fredag eftermiddag, så han var nok også lidt “sulten” efter samarbejdet. Han vandt ret overbevisende Spring 2, og føler mig også overbevist om, at han vandt Agility 1 (jeg var kørt inden præmierne for denne klasse blev overrakt, så jeg kunne komme hjem og spise aftensmad sammen med Henrik og Silas). I Spring Åben blev han nr. 3 i og han fik en disk i Agility Åben, da han pludselig laver sin egen bane.

Charlie fik sig også en afslappende tur til stævne. Normaltvis lader jeg ham blive hjemme, da han jo ikke løber mere, men naboens tæve er i løbetid, og han er virkelig helt fra snøvsen og græder hele dagen lang. Faktisk så meget, at jeg har været nødt til at lukke ham i udestuen, når jeg har arbejdet hjemmefra, da det vil være umuligt at føre en seriøs telefonsamtale med kunder, når han klynker og skriger i baggrunden.

Nu håber jeg, at nabotævens løbetid er ved at være ovre, så vi igen kan få lidt ro. Med mine 20 år som hanhundeejer har jeg aldrig oplevet noget som det her. Det her er virkelig slemt.

Kingsmoor Cup 2010

I pinsen var Ribe Hundevenner traditionen tro værter ved et tre dages stævne. Det er bare så hårdt at afvikle sådan et stævne, når vi er så få til at afvikle det. Men det er dejligt at få rosen og se alle folk smile og være glade til sådan et stævne. Det betyder vildt meget.

Arne passer en af sine specialiteter – Ribbensteg

Desuden ville det være en umulighed at afvikle sådan et stævne for os, hvis ikke vi kunne trække på hjælpere udefra. Men folk er heldigvis søde til at hjælpe os med afviklingen. Jeg kan altid få øje på de ting, som der mangler og ikke er godt nok til sådan et stævne, men deltagerne er altid glade og roser vores stævner, så de væsentligste ting må jo være på plads?!

Der var vel 50-60 campingvogne på pladsen og to agilityringe. Så der var folk nok at huse og bespise.

“Grisefest”

Vi var afsted hele familien. Det var dejligt at være afsted sammen, selvom jeg må erkende at samværet med mig kunne ligge på et meget lille sted, da der hele tiden var “ting der skulle ordnes”. Men jeg er nødt til at nævne, hvor sej min teenager lige var. Han proklamerede, at han ville cykle til stævnepladsen. Godt nok er han vant til at cykle og tilbagelægger da let 20 km på cyklen, men strækningen her var 62 km hver vej. Ingen piveri med ham. Han cyklede da turen derud fredag og hjem igen mandag.

Silas nyder et æble i klubhuset

Ninja-pigen tog stævnet i stiv arm og min daglige burtræning den første uge med hende hjemme var jeg ganske lykkelig for i de dage. For hun var tryg og lå bare på ryggen og knaldede brikker, når jeg kiggede ind i campingvognen.

Resultatmæssigt gik stævnet ikke ret godt for mig. Det er ikke let at være alle steder på een gang, så det går nok lidt ud over resultaterne. Dog fik Diva da hevet den sidste DM kvalifikation hjem, så nu er hun på tre stævner blevet klar til Fælles DM. Det er vist ikke tidligere sket på så få stævner.

Mandagen blev afsluttet med en finale. Og der er nu noget særligt over finaleløb. Desværre valgte en del at trille af lige op til finalen. Faktisk så jeg folk trille ud af stævnepladsen med deres campingvogn, mens der var banegennemgang til finalen. Det synes jeg er smaddderærgerligt. Jeg kan måske forstå, hvis man skal vente flere timer på at overvære finalen og klokken var mange osv. Men klokken var ikke 14 og der gik ikke lang tid fra præmieoverrækkelsen til selve finaleløbene.

Finalevindere:
Lille: Marlene Campe/Tabea
Mellem: Jannie Nielsen/Cody
Stor: Regin Reinhard/Nike