Tag: Tobias

Klar til julen….

Jeg har aldrig været den store jule-entusiast – og jeg tror heller ikke, at jeg bliver det. Det er ikke hvert år, at jeg overhovedet får pyntet til jul – udover kalenderlys og et par dekorationer. I år er ingen undtagelse.

Julemusik er heller ikke lige noget, jeg dyrker. Jeg har rigeligt i at høre det, som spilles i radioen i dec (gud ske lov har radioerne i det mindste begrænset sig til at spille det fra 1. dec-24. dec).

I dag har jeg dog julet lidt mere end sædvanligt.

Jeg stod op kl 10, hvilket vel sker en gang om året, at jeg sover så længe.Men hold op hvor har jeg været dødtræt i denne uge. I går formiddags fik jeg brugt et par timer på at lave årets sidste arbejdsopgaver, hvorefter jeg kvalte arbejdspc og -telefon. Jeg trængte bare så meget til ferie, og det holder jeg så nu.

Da jeg så endelig fik øjne og fik spist frokost, lavede jeg konfekt sammen med Silas og Tobias. Det var vildt hyggeligt – endda med julemusik kørende på Spotify (for sådan noget ejer jeg naturligvis ikke selv). Vi fik lavet lidt blandet juleknas, som jeg havde fundet frem til på Odense Marcipans hjemmeside.

Sådan – veludført job med muslikuglerne af Tobias og Silas

Natten igennem havde snestormen raset landet over, og det var da også blevet til lidt her i det sønderjyske. Så vi måtte hellere komme ud at vælte lidt rundt i sneen, inden det hele tøede igen.

Ninja er altid frisk på en sneboldkamp

Silas sluttede dagen af med at lære at spille Ludo.
Kvik lille fyr, der i første spil tæver sin far i Ludo og bagefter også vinder over mor.

Silas spille Ludo – og vinder!

Nu har jeg lige siddet og pakket de sidste gaver ind. Jeg er altid i sidste øjeblik….

Efterårsweekend

Nu starter uge 42 og det har jeg set frem til i MANGE uger efterhånden. Har jeg ferie? Nej det har jeg ikke, men jeg håber, at rigtig mange andre har ferie. I hvert fald forventer jeg, at samfundet kører på halvt blus i næste uge.

Det må give mig en chance for at få styr på det utal af bolde, jeg har kastet op i luften, som jeg til tider nærmest frygter alle ramler ned i nakken af mig med et kæmpe brag. Tænk, at man sådan kan glæde sig til andres ferie….

Weekenden har virkelig været i efterårets og familiens tegn. Lørdag formiddag fik vi købte vinterjakke og flyverdragt til Silas, så han nu er klar til vinteren.

Om eftermiddagen lavede vi en græskarlygte og græskarfyldet indgik i en utrolig lækker græskarsuppe. Det er første gang, jeg prøvede det, men nok ikke sidste gang. Heldigvis lavede jeg en kæmpe portion, så der er til et par gange mere i fryseren.

Så er der (u)hygge udenfor

Jeg fik også sat en træningsbane op i haven, som tog udgangspunkt i en af banerne til de store hunde til VM. Der kunne jeg arbejde med mange interessante ting på. Lige nu er jeg nødt til at bruge lidt krudt på, at få Ninja til at HØRE hvad jeg SIGER. Dvs når jeg er passiv og siger “SLA”, så skal man løbe i slalom og ikke løbe på A-brædtet eller bakke rundt. Hun prøver bare et eller andet….. Men jeg ser allerede en bedring efter 3 ganges træning her i weekenden.

Silas har tegnet en der løber agility. Og det er en hund,
der hænger over springet. Den har en lang hale og han synes,
at det er vigtigt at den ikke rører overliggeren. Han har forstået noget!

Søndag morgen var der igen hjemmebagte boller – som om lørdagen. Egentlig skulle jeg have været i Ribe og træne med Ninja, men havde meldt fra på forhånd, for jeg havde faktisk bare brug for en hjemmeweekend. Der går hurtigt 4 timer med træning, når jeg skal køre så langt.

Morgenmaden i ovnen

I stedet fik jeg hygget med Silas, spillet nogle spil og var ude at hoppe trampolin. Silas lavede pølsehorn sammen med Henrik. Endda vist efter hans egen idé. Så kunne man jo håbe, at han havde lyst til at spise dem også, men så godt spillede klaveret nu ikke. Det blev kun til et halv, som han spiste med musebidder. Vi kan til gengæld glæde os over, at han lørdag spiste noget stegt bacon-snulder.

Silas laver dej til pølsehorn

Da Tobias så kom hjem søndag aften, så kunne sådan en weekend da næsten ikke blive bedre. Slet ikke når man tænker på, at han nu er hjemme hele ugen.

Så uge 42 lover godt for flere af os. Faktisk også for Silas, der har det bedst i børnehaven, når der er få børn. Det er max halvdelen af børnene, der dukker op i denne uge.

Jeg håber du også får en skøn uge 42. Ferie eller ej….

Silas 4 år

Silas havde fødselsdag, da vi var i sommerhus, og jeg tror det var dejligt at blive fejret med friskbagte boller og fødselsdagssang.

Han fik Lego, tegneblok, farver og et puslespil med 100 brikker. Puslespillet samlede han i øvrigt, da vi kom hjem, og lagde de 99 brikker uden hjælp. Imponerende! Vi kalder ham Kongen af Puslespil.

Vi var rigtig heldige med vejret og listede ned til stranden og troede vel egentlig ikke, at vejret var så godt, som det viste sig at være. For strandturen startede med fuldt påklædte unger, men sluttede med badende børn.

På vej til vandet
Badevejr for ungerne

Silas havde kun et ønske for sin fødselsdag, og det var en kage med chokoladeknapper, vingummi og lys. Så naturligvis fik han, hvad han bestilte.

Silas puster lys ud

Vi nød eftermiddagskaffen med den tilhørende kage på terrassen.

Terrasse-hygge
  

Resten af eftermiddagen tilbragte vi på legepladsen ved Sønderby Strand Camping. Det var et kæmpe hit for både store og små. Der er ingen tvivl om, at vi alle hyggede os.

Et af de store legebørn på legepladsen

De små hygger med leg på “skib” på legepladsen,
mens de voksne nyder en kold øl på bænken

Min pjattede teenager, der absolut skulle posere foran
denne smukke blomsterport med Fjorden bag…
Fik aldrig det billede jeg ville have haft,
men det her er da nok også sjovere

Da jeg om aftenen tænkte på dagen, så var jeg overbevist om, at det havde været en fantastisk fødselsdag for en knøs på 4 år. Jeg selv fatter ikke, at vores lille solstråle allerede er 4 år.

I Love Fanø

Fanø, hvor har du været hele mit liv?

For en måneds tid siden havde jeg via mit job et møde på den lille smukke ø. Du ved, den der “klat”, der ligger sølle 12 minutters sejllads fra Esbjerg (i øvrigt rørende billigt at gå omborg på færgen – 40 kroner pr. person for en returbillet). Dengang var mit første besøg på Fanø. Den dag blev jeg bare så forelsket (i øen altså), så jeg måtte bare vende tilbage.

Mine tre sømænd

Denne uge er blot til afslapning og endags ture. Behøver jeg at sige, at jeg nyder min ferie 110% (min arbejdstelefon og -pc er stadig slukket og gemt laaaangt væk – sådan plejer det ikke at være i min sommerferie). Vejret er indtil videre en skærende kontrast til sidste uges våde vejr (ville nu også betakke mig for agilitystævne i +25 graders varme).

Igår pakkede vi hele familien med i bilen og trillede afsted. Selv Tobias havde valgt at gøre os ved selskab.

Når man bare er en lille fyr, så er det godt at være
i selskab med et par gutter med brede skuldre

Fanø er bare smuk og dejlig. Nordby emmer bare af idyl, hav og stråtage. Vi slentrede rundt på “strøget”, hvor vi mest bare beundrede husene og de små smalle veje.

Idyl på Fanø

Vi nød en dejlig frokost på Cafe Aroma, hvorefter vi begav os på vandretur. Pga lidt interne misforståelser og manglende stedsans (meget dårlig kombi), flimrede vi noget rundt i Nordby og omegn, og her til morgen har jeg via Iforms hjemmeside opmålt vores samlede vandring på øen til 12 km. Hvilket vel næsten forklarer den kæmpe vabel, jeg har under venstre fod. Idag føles mine fodsåler, som om nogen har banket på dem i timevis med en tæppebanker.

Endelig fandt vi Fanø Bad og kom ud til den skønneste strand. Jeg havde da helt glemt, at de vestvendte strande er så fantastiske. Vi hyggede og soppede på stranden et par timer. Enkelte tog en lur.

Silas sopper

Det tegnede til en smuk solnedgang over Fanø, men den måtte vi droppe, for vi skulle hjemad. Silas skulle have sin medicin. Hundene, som havde ligget dejlig svalt derhjemme, skulle nok også ud at tisse. Men Fanø, vi to er ikke færdig med hinanden. Jeg kan love dig for, at jeg kommer tilbage – igen!!

Tilbage på fastlandet

Resultater og præstationer

Efter tre weekender i træk med stævner, så var denne weekend stævnefri. I stedet fik vi gæster og fejrede, at Tobias bliver 17 i næste weekend. Som altid var det dejligt, at have Tobias hjemme på weekend fra efterskolen, og hyggeligt at fejre ham sammen med familien.

Jeg har nu nydt at være afsted til stævnerne og få prøvet Ninja (og mig selv) af. Helt ærligt, så synes jeg, at det er pisse svært at løbe med hende. For det første så tager hun en del længere skridt end de hunde, som jeg tidligere har løbet med, og hun har også et rimelig godt tempo. Jeg er ikke særlig vant til at løbe hele baner med hende, så jeg føler ikke rigtig, at jeg kender hende. Min “værktøjskasse” er begrænset til primært at bestå af basic handling. Alligevel synes jeg bestemt at flere af løbene var værd at være stolte over.

En tændt Ninja i slalom
(Foto: Tina Hindsgaul)

Jeg kom i mål efter et løb med en disk, men roste Ninja helt vildt, for hun havde fortjent rosen for sin indsats på banen, og jeg syntes,  at hun egentlig havde præsteret mere, end jeg kunne forvente af hende. En fortalte mig, at hun havde overværet, at jeg kom i mål og bemærkede, hvordan jeg virkede vildt glad og roste Ninja en del. Hun tænkte, at det måtte have været et fantastisk og ikke mindst fejlfrit løb, men måtte så undre sig, da hun hørte en af de andre tilskuere på opmuntrende vis sige, at “det vel nok var en skam”… Det glæder mig at høre, at det var synligt at præstationen var vigtigere for mig en resultatet.

Jeg har det rigtig fint med løb, hvor det (stort set) kun er mig selv og dommeren, der opdager vores fejl/disk. Som jeg plejer at sige, så er det ikke dommersedlen, der viser, om gennemløbet var godt. Jeg har vundet åbne klasser med Diva, hvor jeg faktisk ikke synes, at løbene var gode. Selvom det er dommersedlen, der viser vinderen, så kan man godt glæde sig over flotte løb trods diskvalifikationer.

Vores eget stævne i Ribe Hundevenner i pinsen bød på 6 løb, hvoraf de 5 var disk-løb og et enkelt fejlfrit i AG1, som gav en 2. plads. Jeg fik dog mange positive ord med på vejen fra nogle af de andre hundeførere, og det var jeg glad for. Selvom jeg kan føle mig som en hund i et spil kegler, så lyser det måske ikke så langt ud af mig/os.

Næste uge skulle have været en ferieuge med agilitytræning med nogle af Nordens bedste instruktører, men når jeg kigger på arbejdsbunkerne, så bye bye ferie… Jeg må bare flette arbejde og træning/fritid ind mellem hinanden den kommende uge.