NM i agility

Søndag var der Nordisk Mesterskab i agility. Værtsskabet går på tur mellem de nordiske lande og i år var det Danmarks tur til at afholde mesterskabet. Så det var jo relativt let at bevæge sig afsted til arrangementet. Selve arrangementet vil jeg nu ikke rose, synes faktisk at det var en ringe standard, når man nu tænker på, at det faktisk var et NM.

Men det, som det faktisk handlede om derovre i Gladsaxe, var jo også mest agility, og der var meget flot agility at se på. Specielt finnerne leverede virkelig klasse-agility. De var jo ikke bare lidt hurtigere…. Men meget! Desværre kan jeg ikke finde resultaterne på DKKs hjemmeside endnu. De har også kun gidet at nævne 3 ud af Danmarks 5 medaljer på hjemmesiden. Suk!

Så kan det godt, at der sidder et par stykker som tænker: Hvad skal du også bruge resultatlisterne til, for du var der jo selv?! Ja, det var jeg, men:
Resultaterne var “blæst op” på et lille lærred, som vel var 1,5×1,5 m og det er måske liiige lidt nok til en sportshal. Jeg kunne i hvert fald ikke læse resultaterne.

Jamen, så kunne man vel høre dem i højttalerne?? Nej, det kunne man desværre ikke, for akustikken var elendig. Speakeren er normalvis ellers god nok, men det nytter ikke så meget, når det lød som om, at han talte med et stykke papir for munden, når han talte.

Nå men når bare man kan se tiderne på tidtagningsanlægget, så kan man da følge lidt med, ikk? Jo det kan man i hvert fald, men desværre var tidtagningsanlægget ret ustabilt, så ved en del af gennemløbene så kunne man ikke se tiden (gætter på at det så var den manuelle tid, der talte…. suk også til et NM)
Så jeg synes, det var meget svært at følge med i stillingen, og det synes jeg faktisk var ret ærgerligt. Så på spørgsmålet om det var køreturen værd, så hælder jeg nok mest til at svare nej.

Men hvis man havde set det hele hjemmefra på sin pc, så havde man jo ikke fået stemningen med. Især en flok dansemus, der havde øvet diverse festlige danse, gjorde sit til at give stemning. Det havde dog ikke helt samme effekt som ved VM, hvor det vælter ned med folk, som vil danse med, men jeg synes det var sejt kæmpet af den lille sluttede flok.

Ellers var det en god hal med gode tilskuerpladser. Dog med et cafeteria, der sjældent er set ringere eller langsommere. De kunne have tjent masser af penge på det her mesterskabs tilskuere, men den lange ekspeditionstid afholdt vist flere fra at handle der.

Simic, som jo er Ninjas mor, lavede et flot comeback efter at have været lidt “nede” (efter at have haft Ninja og hendes søskende “på slæb”) var med til at vinde hold guld – og individuelt vandt Simic og Sarah bronze. Tillykke!

Derudover vandt både lille og mellem holdene sølv og den sidste individuelle medalje til Danmark blev vundet af Ann-Britt med Diesel.

Travl weekend med bl.a. kursus med Johanna Allanach

Det har været en travl travl weekend.

Lørdag var jeg i Odense fra kl. 10-15, hvor scrapbutikken Multiscrap havde lavet et lille hyggeligt arrangement, hvor folk havde kunnet melde sig til, at komme og lave kort til et godt formål – og deriblandt mit kortprojekt (Cancerkort.dk).

Kl 18 lørdag skulle jeg være til fødselsdag i Ribe, hvor jeg sammen med en større forsamling skulle fejre Hans Peters 60 års fødselsdag. Som altid er det jo interessant at se hundefolkene i andet end træningsdragter – deriblandt også fødselaren, der var rigtig fin i tøjet. Desværre var jeg nødt til at køre fra festen allerede ved 1-tiden eller noget i den stil, for jeg skulle tidligt op og havde jo lige en times kørsel hjem.

Søndag morgen skulle jeg afsted til Fyn på kursus med Johanna. Det havde jeg bare glædet mig rigtig meget til. Især efter at jeg virkelig kunne mærke, at Ninja i den grad havde lyst til samarbejde. På kurset skulle vi arbejde med samarbejde og motivation, og som altid så var det super inspirerende. Jeg synes virkelig, at Johanna er dygtig og enorm inspirerende. Faktisk har jeg så stor respekt for hende, at jeg, når jeg hjemme er igang med indlæring, ofte har hende “siddende på skulderen”, og tro mig “den usynlige Johanna” skælder mig ud. Som f.eks i videoen herunder (som er optaget i sidste weekend, men er et godt eksempel), hvor jeg ikke er rigtig god til at forholde mig passiv, når Ninja selv skal regne opgaven ud – faktisk står jeg og hælder kroppen to gange på videoen. FY!

http://www.youtube.com/watch?v=O6NKp1t48e4

På kurset gennemgik Johanna 2-3 øvelser pr. gang (der var vel ca. 4 “runder”), som vi derefter kunne arbejde med selv. Naturligvis gav hun os også nogle løsningsforslag, og vi kunne så selv vælge, hvilken metode vi ville bruge. Efter at hun havde vist øvelserne med Soda eller tøjhunden (som er lidt mere lydig end Soda), så skulle vi selv prøve kræfter med opgaverne på egne hunde, mens Johanna gik rundt til os.

Ninja arbejdede bare fantastisk godt. Jeg var meget tilfreds, og jeg var især glad for Johannas rosende ord om vores samarbejde. Jeg søgte nemlig også hendes hjælp i sommers, da jeg havde lidt svært ved at komme igennem til Ninja og få en god kontakt, som jeg kunne arbejde med. Johanna kunne se stor forandring, som hun mente var min fortjeneste – og ikke som min egen opfattelse, som har været, at Ninja bare er blevet ældre.

Vi gennemgik bl.a (og arbejdede også med en del af dem) øvelser som : få hunden til at gå rundt om en stok ved siden af os, apportering, fri ved fod, at få hunden til at vende rundt og stå foran os med hovedet i samme retning som os, få hunden til at sætte begge poter op på armen og derefter putte hovedet under armen og en del andre øvelser.

Så der er nu nok at lege videre med og sådan en succes-dag giver jo rigtig blod på tanden.

Efterårsferie i Prag

Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Prag i efterårsferien.

Vi kørte selv turen derned – ca. 850 km. Det gik rigtig fint. Tobias havde ønsket turen til Prag. Først havde jeg kigget lidt på varmere destinationer, men alene billetterne og hotel ville koste ca. 20.000, fordi det lige skulle være i uge 42.

Turens første stop på en tysk motorvejsrestaurant

En tur til Prag er jo en helt anden pris skal jeg love for. Vi boede på et lille hyggeligt hotel i en mindre forstad, som lå ca 15 km fra Prag. Det tog et kvarter med S-Bahnen, som lå lige ved siden af hotellet. Hotelværelset var næsten en bal-sal (jeg gætter på at vi havde 35 kvm at boltre os på). Det var rart, at man ikke følte sig stuvet sammen. Og prisen for 5 overnatninger var sølle 2600 for hele familien, og det var incl et ganske fint morgenbord. Skønt hotel at overnatte på, især hvis man har børn med.

Tobias og Silas hygger med sæbebobler

Vi havde ikke noget proppet program med alt muligt, som vi bare skulle se. Tobias og jeg havde også været i Prag for nogle år siden sammen med mine forældre, så i princippet havde vi i hvert fald set det, som man “bør” se. Så vi skulle mest af alt bare slappe af sammen og have oplevelser sammen. Hvis vi havde været derhjemme, så havde vi sandsynligvis ikke set skyggen af Tobias, da han enten ville have været på sit værelse eller hos en kammerat. Nu fik vi virkelig masser af hyggelig tid sammen hele familien.
Vi havde 4 hele dage i Prag.

Mandag:
Vi gav os god tid om morgenen og sørgede for, at familien bare vågnede af sig selv og ikke skulle haste afsted. Efter morgenmaden tog vi ind til byen og slentrede bare lidt rundt i byen på gåben. Vi var bl.a. på den gamle rådhusplads, Karlsbroen og byens andre sædvanlige seværdigheder.

Fra Karlsbroen med kig mod borgområdet

Tirsdag:
Tobias ville meget gerne ud på det “gule marked” og se, hvad det kunne byde på af billige kopivarer. Vi ved ikke helt, hvorfor det hedder det gule marked, men vi gættede på, at overvægten af asiatisk styrede boder kunne have noget med det at gøre. Næsten alle boder havde de samme ting at byde på – kopivarer i lange baner. Men også en masse former for våben: kastestjerner, knive, knojern og “slagtøj” i varieret udvalg. En af boderne havde også plastic skydevåben hængede. Jeg gætter på, at det var et signal om, at de også kunne skaffe noget mere gedint.
“Mærke”-varer

“Slagtøj” og div. våben

Eftermiddagen brugte vi på lidt mere shopping inde i Prag by. Desværre mistede Tobias sin mobiltelefon ved den lejlighed. Vi aner ikke om han har tabt den eller nogen har fisket den op af lommen. Men det var et træls ferieminde.

Onsdag:
Vi startede dagen med at forsøge at finde frem til Tobias mobiltelefon. I tilfælde af at den var tabt så var den måske indleveret et sted. Puha det satte mig da godt nok på noget af en prøve. Det havde været nemmere at kommunikere med SvampeBob Firkant. Tjekkerne fatter bare ikke ret meget engelsk eller tysk. Jeg blev henvist til et lille politikontor, hvor betjentet bare fattede minus af min efterlysning. Pludselig synes han, at jeg skulle fremvise mit pas (som da lå på hotellet). Jeg måtte forklare ham, at jeg ikke rigtig kunne se sammenhængen i, at jeg skulle fremvise ID, fordi jeg efterlyste en tabt telefon, som han åbenlyst ikke kunne trylle frem.

Ja, der gik vel et god times tid med at snakke med en stak forskellige mennesker, der sendte os fra A til B og derefter retur til A. Suk! Jeg var ved at være ret frustreret. Men telefonen var væk!

Tobias og Silas med Prag bag sig

Derefter gik turen til det store borgområde i Prag, som er meget imponerende og dominerende i bybilledet. Da Tobias og jeg var i Prag med mine forældre brugte vi omtrent en hel dag i borgområdet, så jeg havde set det meste. Måske også heldigt nok. For vi kunne ikke tage samme rute denne gang, da der var en pokkers masse trapper, og det var lidt for besværligt med Silas og klapvogn. Selvom Henrik og Tobias faktisk blev rigtig skrappe til at jonglere rundt med klapvognen på div. rulletrapper i undergrunden.

Solen tillod sig også at skinne lidt denne dag. Ellers var ferien desværre mere præget af overskyet vejr, og det var faktisk ret koldt. Det var godt at Silas kunne sidde og putte sig i køreposen i klapvognen det meste af tiden.

Torsdag:
Det var sidste dag i Prag og vi besluttede os for at tage i Zoo. Vi kan alle i familien godt lide at se på dyr. Og Silas er jo som tidligere nævnt på bloggen meget fascineret af dyr og deres forskellige lyde. Han var meget interesseret i dyrene og han endte med at blive så overtræt til middagsluren, som vi ALDRIG nogensinde har oplevet før. Han skreg i mindst en halv time, før han overgav sig til søvnen, og hvis man kiggede til ham eller tog ham op, så blev han bare endnu mere hysterisk. Det er bestemt ikke sådan vi kender ham til daglig.

Underligt lille kræ = En Big Eared Fox
– Hvis Diva var blevet parret med en Corgi, så havde afkommet nok set nogenlunde sådan ud

Den Gl. Rådhusplads

Det var en lang og kold dag i Zoo og vi afsluttede ferien med at gå en sidste tur inde omkring Karslbroen og Den Gl. Rådhusplads. Da vi spiste aftensmad satte vi os det mål, at vi skulle se om vi tilsammen kunne spise og drikke for kr. 500. Det lykkedes slet ikke. De fleste aftener havde vi faktisk spist for omkring kr. 200 for alle tre personer (kræsne Silas fik ikke altid mad fra restauranten, men ligeså tit fra rygsækken). Det er ufattelig billigt at gå ud at spise i Prag og portionerne er ikke små (og ikke fedtfattige).

Flotte vægmalerier på en restaurant –
“Gyden” bagerst på billedet er malet!!

Fredag var det hjemrejsetid, og vi trillede nordpå efter en rigtig rigtig dejlig ferie, hvor alle i familien var blevet tilgodeset på det ene eller andet punkt.

Feriens familiebillede

Det var også vores første udlandsrejse med Silas efter, at han fik konstateret Cystisk Fibrose. Og da jeg skulle have fat i SOS rejseforsikring for at få grønt lys til udrejse ift forsikringer, så gik det også op for mig, at vi ikke sådan bare lige kan ændre rejseplaner på vejen, da godkendelsen omfatter land og tidsrum. Nå men hvor tit gør man også lige det? Hmm.. ja… Men smagen af frihed kan jeg jo godt lide….